Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Hjerte/kar Ablation af hjerterytme AK behandling Angina Pectoris Antikoagulansbehandling Blodprop i hjertet Blodprop i hjertet - Livet efter operationen Ekstra hjerteslag Ekstrasystoler Forebyggelse åreforkalk. Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk ved diabetes Forhøjet kolesterol Forstyrrelser i hjerterytmen Hjerteinsufficiens Hjertekammerflimren Hjerteklapsygdom Hjertesvigt Hjertesygdom og graviditet Hjertesygdom og rejser Iskæmisk hjertesygdom Kend dit kolesterol Kost og AK behandling Kronisk hjertesvigt Nedsæt dit blodtryk Pakkeforløb ved hjerteklapsygdom Pakkeforløb ved hjertesvigt Pakkeforløb ved stabile hjertekramper Pakkeforløb ved ustabile hjertekramper Psykiske reaktioner på hjertekarsygdom Varmebehandling af hjertet Varmebehandling af hjertet for hjerterytmeforstyrrelse Åreforsnævring i benene

Hjerteklapsygdom

Når en hjerteklap svigter

Hvad er en klapsygdom?
Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet. Sygdom, der opstår senere i livet, skyldes typisk forkalkning af en hjerteklap eller betændelse i vævet.

Sådan fungerer hjerteklapperne
Hjertet har fire kamre. Øverst er højre og venstre forkammer. Nederst højre og venstre hjertekammer.

Blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Klapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet gennem hjertet i den rigtige retning.

  • Trikuspidalklappen: mellem højre forkammer og højre hjertekammer
  • Pulmonalklappen: mellem højre hjertekammer og lungepulsåren
  • Mitralklappen: mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer
  • Aortaklappen: mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta).


Klapsygdom opstår hovedsageligt i mitralklappen og aortaklappen og medfører oftest, at klapperne ikke kan åbne og/eller lukke ordentligt.

Symptomer
Typiske symptomer ved klapsygdom er

  • åndenød
  • ondt i brystet ved anstrengelse
  • svimmelhed og optræk til besvimelse
  • besvimelse ved anstrengelse
  • fornemmelse af, at hjertet slår uregelmæssigt. Nogle mennesker oplever dog ingen symptomer.

 

hjerteklapsygdom.jpg


Risikofaktorer
Nogle forhold medfører en øget risiko for klapsygdomme:

  • Høj alder
  • Rygning
  • Forhøjet indhold af kolesterol i blodet
  • Forhøjet blodtryk


Sygdomme i mitralog aortaklapperne er de hyppigste former for klapsygdom i Danmark. Sygdommen skyldes oftest forkalkning af eller betændelse på klapperne. Forkalkning opstår oftest hos ældre mennesker.

Andre sygdomsårsager
Sygdom i aortaklappen kan også være medfødt. Typisk er klappen da to-fliget i stedet for tre-fliget, og den skal ofte udskiftes i 30-40-års alderen, fordi den er blevet utæt eller forsnævret. Der kan opstå betændelse i klappen, hvilket i nogle tilfælde kan behandles med antibiotika.

Sygdom i trikuspidalog pulmonalklappen er oftest medfødt. Den kan optræde som led i anden medfødt hjertesygdom. Der kan også opstå betændelse i disse klapper. I så fald kan det blive nødvendigt med operation.

Diagnose
Fejl på en hjerteklap opdages ofte ved, at lægen lytter til hjertet og hører en mislyd. En nærmere diagnose stilles ved hjælp af ekkokardiografi, der er en ultralydsskanning af hjertet.

Kontrol
Forkalkning af en hjerteklap sker med tiden. Ofte er der ikke symptomer på det tidspunkt, hvor klapsygdommen opdages. Da tilstanden som regel forværres lidt efter lidt, anbefales regelmæssig kontrol. Ved kontrol spørger lægen om symptomerne, og der bliver foretaget en ekkokardiografi for at se, hvordan klappen fungerer. Hos nogle udvikler processen sig meget langsomt eller næsten ikke, og operation bliver aldrig aktuel.

Behandling
Hvis hjerteklappen bliver betydeligt forsnævret eller utæt, kan der opstå behov for at udskifte den ved en operation. Er der tale om utæthed af mitralklappen, kan man dog ofte reparere den. Hvis man er over 65 år og har brug for en ny hjerteklap, får man som regel tilbudt en biologisk klap, som er lavet af griseeller kalvevæv. Klappen holder i ca. 20 år. Efter operationen skal man have AK-behandling (behandling med blodfortyndende medicin) i tre måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på klapperne og skaber komplikationer.

Yngre patienter får oftest en metalklap, der holder hele livet. Til gengæld skal de i livslang AKbehandling.

Læs mere i Hjerteforeningens folder om AK-behandling.

Operationen
Udskiftning af en hjerteklap kræver, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem en hjertelungemaskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen.

Svagelige patienter kan i nogle tilfælde få en ny hjerteklap via lysken, en såkaldt stentklap. Den sammenfoldede stent, der omslutter en sammenfoldet biologisk hjerteklap, føres via en blodåre i lysken op til hjertet, hvor klappen foldes ud. Metoden minder om en ballonudvidelse med stent i hjertet, men både stent og ballon er større.

Sådan forebygger man betændelse i hjertet (endokarditis)
Hvis man

  • har en sygdom i en hjerteklap
  • tidligere har haft hjerteklapbetændelse eller
  • har fået udskiftet en hjerteklap skal man forud for operationer, tandbehandling og mindre indgreb i forebyggende antibiotisk behandling. Generelt er det vigtigt, at man har en god mundhygiejne. Bakterier fra munden kan trænge ind i blodbanen, hvor de bliver ført til hjerteklapperne og kan give betændelse. Læs mere i Hjerteforeningens folder om endokardit.


Sådan forebygger du klap sygdomme

  • Undlad rygning
  • Få kontrolleret dit kolesteroltal og dit blodtryk. Hvis det er for højt, kan du få brug for medicinsk behandling
  • Bliv ved med at tage den medicin, som lægen har ordineret. Tal med din læge, hvis du har bivirkninger.



Brug Hjerteforeningens rådgivningscentre
I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel rådgivning. Her kan man tale med en hjertesygeplejerske om hjertesygdom, angst, medicin, symptomer mm.

Du kan også få målt dit kolesteroltal, blodsukker, blodtryk og puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation som dig og meget mere. Som medlem får du en række tilbud til særlig medlemspris.
Ring til rådgivningscentret og aftal en tid.


Få mere information i Hjerteforeningens rådgivningscentre eller på
http://www.hjerteforeningen.dk


Rådgivningscenter Aalborg
Vesterbro 81
9000 Aalborg
Tlf. 9816 1816
aalborg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Århus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Århus C
Tlf. 8618 5510
aarhus@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Esbjerg
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg
Tlf. 7613 1640
esbjerg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Kolding
Sydbanegade 4
6000 Kolding
Tlf. 7552 7628
kolding@hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Odense
Kongensgade 65
5000 Odense C
Tlf. 6591 9935
odense@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter København
Hauser Plads 20
1127 København K
Tlf. 3311 0312
kbh@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Næstved
Apotekerstræde 4 A 4700 Næstved
Tlf. 5573 5009
naestved@hjerteforeningen.dk
Åbningstid: Mandag kl. 9-15
Telefontid: Tirsdag til fredag inkl. kl. 9-15

Hjertelinjen den gratis telefonrådgivning
Tlf. 8020 3366 onsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 18-22

Hjerteforeningen 
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S