Hjerteinsufficiens

Hjerteinsufficiens


Symptomer
Symptomer på hjertesvigt (hjerteinsufficiens) er først og fremmest åndenød. I lette tilfælde kommer åndenød i forbindelse med krævende fysisk anstrengelse.
Hvis sygdommen er mere fremskreden, kommer åndenød i forbindelse med lettere fysisk anstrengelse, og i de allersværeste tilfælde kan der endog komme åndenød i hvile. Herudover kan symptomerne vise sig som hævede ankler, udspilet mave og især træthed.

Årsag
Årsagen til symptomerne på hjertesvigt er ophobning af væske i kroppen – enten i lungerne eller andet sted i kroppen. Dette skyldes først og fremmest, at hjertet ikke kan pumpe tilstrækkeligt. Det er i reglen sygdomme i venstre hjertekammer, som giver hjertesvigt. Det kan dreje sig om tidligere blodprop i hjertet, åreforkalkning, langvarig blodtryksforhøjelse eller sygdomme i selve hjertemusklen, kaldet kardiomyopati. Hjertesvigt kan også være et symptom på forsnævringer eller utætheder af hjerteklapperne. Hjertesvigt kan desuden udløses af andre sygdomme som højt stofskifte, forhøjet blodtryk, atrieflimren m.m.

Diagnose
Diagnosen stilles af lægen ud fra symptomerne og kendskab til tidligere hjertesygdom og ved stetoskopi af hjertet og lungerne. Der tages elektrokardiogram (EKG), og i reglen bør der udføres en ultralydsundersøgelse af hjertet, kaldet ekkokardiografi. Man kan også undersøge for et stof i blodet, der kaldes BNP; dette stof findes i forhøjet mængde hos mange med hjertesvigt. Hvis koncentrationen i blodet er normal, kan man udelukke hjertesvigt.

Medicinsk behandling

ACE-hæmmere og angiotensin IIhæmmere
Er førstevalgsbehandling ved hjertesvigt. Virker ved at hæmme dannelsen af forskellige hormoner i kroppen, som har en ugunstig virkning ved hjertesvigt. Den uheldige virkning af disse hormoner modvirkes derved, og samtidig udvider ACE-hæmmere og angiotensin II-hæmmere også blodkar, især vener, hvilket i sidste ende fører til et lettere arbejde for hjertet. Man skal have enten ACE-hæmmer eller angiotension II-hæmmer, i svære tilfælde begge dele.
Vanddrivende medicin (diuretika)
Den væsentligste virkning er at fjerne overskydende væske – som f.eks. hvis der er hævede ankler eller tegn på væske i lungerne. Der findes to slags vanddrivende midler:
Almindelige, som virker ved, at salt udskilles med nyrerne – og med saltet følger der overskydende væske. Det almindelige salt (natrium) følges af kalium. Derfor skal patienterne have et tilskud i form af kaliumtabletter eller mikstur.
Kaliumbesparende vanddrivende medicin (spironolacton mm.) er ikke så effektivt som vanddrivende middel, men det nedsætter risikoen for at dø af hjertesvigt hos patienter med svært svigt.
Ofte er vanddrivende medicin i kombinationspiller med ACE-hæmmere og angiotensin II-hæmmere.
Betablokkere
Betablokkere bedrer hjertets pumpefunktion ved at blokere nogle hormoner, specielt noradrenalin, som ellers stimulerer hjertet. Ved hjertesvigt dannes for meget noradrenalin i kroppen. Til nogle forhold kan det være gunstigt, men for hjertet er det en belastning.
Digoxin
Styrker hjertets pumpeevne, dvs. at blodet pumpes rundt med lidt større effektivitet. Digoxin er specielt egnet, hvis patienten samtidig med hjertesvigt har atrieflimren. Atrieflimren er en særlig form for forstyrrelse i hjertets rytme.
Anden behandling
Omfatter andre former for veneudvidende behandling til aflastning af hjertet. Alle patienter med hjertesvigt bør mindst være i behandling med vanddrivende og ACE-hæmmere – eller angiotensin ll-hæmmere, da stofferne har en gunstig virkning på sygdommens udvikling. Endvidere bør de fleste også være i behandling med betablokkere, som også nedsætter risikoen for død.

Særlige behandlinger ved meget svært hjertesvigt
Svært hjertesvigt er livstruende og fuldstændig invaliderende. Nye, meget krævende behandlinger er derfor indført til udvalgte patienter:

Tokammer-pacemakere, som stimulerer hjertet til at trække sig sammen på en måde, så hjertets pumpekraft udnyttes bedst muligt – kaldes "biventrikulær pacing" eller CRT.

Ved hjertesvigt hos patienter med kranspulsåreforkalkning (angina pectotis eller en blodprop i hjertet) er der øget risiko for hjertestop pga. hjerteflimren. Derfor får mange patienter en særlig pacemaker kaldet ICD, eller på dansk ”hjertestarter”, som kan give hjertet et elektrisk stød ved flimren. Kunstigt hjerte kan bruges hos meget syge i en begrænset periode, indtil transplantation er mulig.
Hjertetransplantation tilbydes til 2030 danskere hvert år – overlevelsen med et nyt hjerte er god i Danmark.

Gode råd

• Undgå opgaver, som fremkalder åndenød, f.eks. svære fysiske anstrengelser eller at ligge helt fladt.
• Undgå overdreven brug af salt i maden, fordi væskeophobningen bl.a. skyldes ophobning af salt.
• Hold øje med vægten. Stiger den, kan det være et tegn på, at dit hjerte er belastet.
• Er benene hævede, så sid med dem højt eller hav puder eller lignende under dem om natten og brug støttestrømper.

Kontrol hos sin læge
Det er nødvendigt at komme til kontrol hos sin egen læge eller i særlige hjertesvigt-klinikker. Lægen kan dels konstatere, om sygdommen er forværret (noget patienten ikke selv kan registrere alene ud fra de daglige symptomer), dels kontrollere behandlingen, hvilket bl.a. omfatter jævnlige blodprøver med måling af salte og nyrernes funktion.

Nyttig adresse
Hjerteforeningen
Tlf. 33 93 17 88
http://www.hjerteforeningen.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.