Forhøjet kolesterol

Blodet indeholder fedtstofferne kolesterol og triglycerid. Hvis blodet indeholder mere kolesterol end nødvendigt, kan det aflejres på indersiden af pulsårerne. Senere aflejres også kalk. Åreforkalkning forsnævrer pulsårerne og kan til sidst få dem til at lukke helt til med en blodprop. Så får hjertet, hjernen, benene eller et andet organ ikke den ilt og de næringsstoffer med blodet, som det har behov for. Resultatet kan f.eks. være en ”blodprop i hjertet” eller et slagtilfælde. Det er kolesterol i LDL, som forårsager åreforkalkning. Derimod synes kolesterol i HDL ikke at gøre det. Man taler derfor om LDL-kolesterol som det skadelige kolesterol og om HDL-kolesterol som det beskyttende kolesterol.
Hvis blodets indhold af kolesterol nedsættes effektivt, kan man forhindre, at der kommer mere åreforkalkning. I nogle tilfælde kan åreforkalkning, som allerede er til stede, blive mindre. Behandling kan derfor forhindre blodpropper i hjertet og visse former for slagtilfælde, nedsætte behovet for bypassoperationer eller ballonoperationer og forlænge livet.
Følgende tal for kolesterol anses almindeligvis for at være normale: total kolesterol under 5 mmol/l og LDL-kolesterol under 3 mmol/l. Mange mennesker har tal på "den forkerte side" af disse grænser, og det gør som regel gør ikke så meget, medmindre LDL-kolesterol er meget højt, f.eks. over 6 mmol/l. Det afhænger af ens samlede risiko for at få hjerte-kar-sygdom. Derimod er der nu skærpede krav til personer, som allerede har hjertekar-sygdom, eller som har type 2-diabetes. Deres totale kolesterol skal helst være under 4,5 mmol/l, og deres LDL-kolesterol skal helst være under 2,5 mmol/l, og meget gerne lavere.
Hvis man har type 2-diabetes og samtidig har hjerte-kar-sygdom, skal den totale kolesterol helst være under 4,0 mmol/l, og LDL-kolesterol skal helst være under 2,0 mmol/l. HDL-kolesterol er normalt over 1 mmol/l. Højt HDL virker beskyttende over for udvikling af åreforkalkning. Triglycerid er ikke så klart forbundet med åreforkalkning som kolesterol. Derimod kan højt triglycerid i blodet være forbundet med andre sygdomme. Normalt er triglycerid under 2,0 mmol/l.

Undersøgelser før behandling af forhøjet LDL-kolesterol i blodet
Lægen tager hensyn til mange forhold. Blodets LDL-kolesterol er ikke den eneste årsag til åreforkalkning. Åreforkalkning kan også skyldes overvægt på maven, rygning, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes. Forhøjet LDL-kolesterol skader pulsårevæggen mere, hvis man f.eks. samtidigt er ryger. De uheldige virkninger af kolesterol og rygning forstærker hinanden.
Lægen vil derfor også spørge ud om rygning og måle blodtrykket, og lægens råd om behandling af forhøjet kolesterol eller forhøjet triglycerid vil afhænge af en samlet vurdering af risikoen for at få en blodprop i hjertet eller andre sygdomme. Hvis man allerede har symptomer på forkalkning af pulsårerne i hjertet, hjernen eller benene, er det ofte nødvendigt at anvende medicin foruden kostændring for at opnå normale tal for kolesterol i blodet.

Anden sygdom
For meget kolesterol eller triglycerid i blodet kan skyldes sygdomme som type 2-diabetes og for lavt stofskifte, eller det kan skyldes, at man drikker for meget alkohol. Før behandling med lægemidler vil lægen derfor vurdere, om man f.eks. skal undersøges for type 2-diabetes. Det gøres nemt med blod- og urinprøver.

Familieundersøgelse
For meget kolesterol kan også skyldes, at der i kroppens celler er nogle små afvigelser fra det normale i de arveanlæg (gener), som styrer blodets indhold af kolesterol. Hvis mange i ens familie har haft blodprop i hjertet, før de blev rigtigt gamle, vil lægen måske anbefale, at f.eks. ens søskende og børn får målt, hvor meget kolesterol de har i blodet.

Behandling

Sunde spisevaner
For de fleste mennesker betyder bedre kostvaner flere grøntsager, kartofler, gryn og ris og mere frugt, nødder, brød, pasta og fisk. Til gengæld færre af de fede mejeriprodukter og mindre kød, især mindre svine- og oksekød. Man skal som regel også skære ned på indmad og bearbejdet kød som pølser, ligesom man ikke skal spise for meget æggeblomme, kager, kiks, chips og chokolade. For nogle mennesker betyder det tillige, at de skal tabe i vægt.
Medicinsk behandling
Der er 5 slags medicin til at nedsætte blodets indhold af kolesterol og triglycerid og til at øge blodets indhold af HDL-kolesterol. De virker alle bedst, hvis man ikke ryger, og hvis man samtidigt spiser sundt og fornuftigt.
Statiner, f.eks. simvastatin, pravastatin, lovastatin, fluvastatin, atorvastatin og rosuvastatin
Statiner hæmmer dannelsen af kolesterol i leveren, og derfor sænker de blodets indhold af LDLkolesterol. Statiner hører til de bedst gennemprøvede og mest sikre lægemidler, vi råder over, og de er nemme at tage. I meget sjældne tilfælde kan de imidlertid give ømme muskler. Får man usædvanlige muskelsmerter, skal man standse behandlingen, og lægen vil så hurtigt som muligt måle et stof i blodet, som kaldes kreatinfosfokinase. Målingen bruges til at vurdere, om behandlingen kan genoptages eller skal standses helt.
Anionbyttere,
f.eks. colestyramin og colesevelam. Anionbyttere benyttes f.eks. til at forstærke virkningen af et statin. De er lidt besværlige at bruge, kan virke forstoppende og hæmme virkningen af andre lægemidler. De skal derfor tages 2-3 timer før eller efter andre lægemidler. Det kan ofte være en god idé at tage medicinen til sengetid.
Fibrater,
f.eks. gemfibrozil, benyttes, når der både er for meget kolesterol og for meget triglycerid i blodet. De tåles godt og giver få bivirkninger, men ligesom statiner kan fibrater give ømme muskler, og de kan forværre en tilbøjelighed til galdesten. De kan øge virkningen af lægemidler til fortynding af blodet og til behandling af type 2-diabetes.
Nikotinsyre
og beslægtede lægemidler som acipimox bruges også, når blodet indeholder både for meget kolesterol og for meget triglycerid, og når HDL-kolesterol er for lavt. Behandlingen kræver tilvænning, fordi mange patienter i begyndelsen får en ubehagelig rødme og varmefølelse i ansigtet og på brystet, men den forsvinder ofte i løbet af nogle dage. Nikotinsyre kan forværre type 2-diabetes og urinsyregigt. Hæmmere af tarmens optagelse af kolesterol, f.eks. ezetimibe. En ny gruppe lægemidler, der kan anvendes alene, men især som supplement til behandling med statiner.

Der er foreløbigt ikke set væsentlige bivirkninger.

Kontrol hos egen læge
Med regelmæssige blodprøver vil lægen sikre sig, at lægemidlerne har den tilsigtede virkning på blodets indhold af kolesterol, LDL-kolesterol, triglycerid og HDL-kolesterol. Blodprøverne bruges også til at sikre, at lægemidlerne ikke har uønskede virkninger, f.eks. på leveren. Blodprøverne tages som regel med 3 til 6 måneders mellemrum.

Nyttig adresse:
Hjerteforeningen, Tlf. 33 93 17 88
http://www.hjerteforeningen.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.