Forhøjet blodtryk

Hvad er blodtrykket?
Blodtrykket er trykket i kroppens pulsåresystem. Det er resultatet af hjertets pumpearbejde og modstanden i kredsløbet. Når hjertet trækker sig sammen og sender blod ud i kredsløbet, når blodtrykket sin højeste værdi, det systoliske blodtryk. Mellem pulsslagene er blodtrykket lavere, det diastoliske blodtryk. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (forkortet mmHg). Et normalt blodtryk i hvile kan f.eks. være 120 mmHg systolisk, 80 mmHg diastolisk. Det skrives 120/80, og hedder i talesprog ”120 over 80”. Det normale blodtryk svinger meget i løbet af døgnet. Blodtrykket stiger under fysisk arbejde, psykisk stress og kuldepåvirkning og falder, når man slapper af og under søvn. Blodtrykket stiger ofte noget med alderen.

Hvad vil det sige, at blodtrykket er forhøjet?
Man taler om forhøjet blodtryk (hypertension), hvis blodtrykket vedvarende ligger på 140/90 eller derover. Når blodtrykket måles hos mange mennesker, finder man meget varierende værdier, og der er ingen helt skarp grænse mellem normalt og forhøjet blodtryk.

Hvad er årsagen til forhøjet blodtryk?
Hos det store flertal af patienter kan man ikke påvise en årsag til det forhøjede blodtryk; dette kaldes i lægesprog ”essentiel hypertension”. I mange af disse tilfælde er tendensen til forhøjet blodtryk arvelig. Patienterne kan fortælle, at den ene eller begge forældre også havde forhøjet blodtryk. Undertiden skyldes forhøjet blodtryk overvægt, stor saltindtagelse eller et dagligt over forbrug af alkohol. Hos nogle få af patienterne skyldes det forhøjede blodtryk en anden sygdom. I lægesprog taler man om ”sekundær hypertension”. Forhøjet blodtryk kan bl.a. skyldes nyresygdomme, forsnævring på nyrernes pulsårer og forskellige normalt godartede svulster i binyrerne. Sådanne patienter har næsten altid kraftigt forhøjet blodtryk med påvirkning af hjerte og kredsløb.

Hvornår kræver forhøjet blodtryk behandling?
Let blodtryksforhøjelse behandles uden lægemidler, som beskrevet nedenfor. Blodtryksnedsættende lægemidler er i reglen nødvendige, hvis det systoliske blodtryk vedvarende er over 150-160 mmHg og/eller det diastoliske blodtryk er over 95-100 mmHg. Selv let forhøjet blodtryk skal dog altid behandles med lægemidler hos patienter, der af anden grund har væsentlig øget risiko for blodprop i hjertet eller apopleksi. Det gælder f.eks. for patienter med diabetes.

Hvordan måles blodtrykket?
Lægen måler patientens blodtryk med et blodtryksapparat. I stetoskopet hører han en blæsende lyd ved det systoliske blodtryk (under hjertets sammentrækninger). Den blæsende lyd forsvinder ved det diastoliske blodtryk. Elektroniske blodtryksapparater har trykfølere i stedet for lægens stetoskop. Patienterne kan bruge dem til selv at tage blodtrykket i hjemmet. Det er vigtigt, at forholdene omkring blodtryksmålingen er nogenlunde ensartede og rolige. Patienten skal sidde afslappet, det vil sige være i ro, 5-10 minutter før målingen. Kaffedrikning og rygning får blodtrykket til at stige forbigående og skal derfor helst undgås et par timer før blodtryksmålingen.

Har man symptomer på forhøjet blodtryk?
De allerfleste patienter har ingen symptomer på det forhøjede blodtryk.
Ved svær blodtryksforhøjelse kan nogle patienter få hovedpine, næseblod eller blive forpustede ved anstrengelse. Disse symptomer kan dog have mange andre årsager end forhøjet blodtryk.

Hvorfor er det så vigtigt at få konstateret et forhøjet blodtryk?
Når blodtrykket er forhøjet, har man øget risiko for at få blodprop i hjertet, hjertesvigt, blodprop i hjernen og hjerneblødning. De sidste to sygdomme kaldes under et for apopleksi og viser sig ved lammelser, forstyrrelse af sproget og eventuelt bevidstløshed.
Jo højere blodtrykket er, og jo ældre patienten er, des større er risikoen for disse komplikationer. Risikoen forstærkes yderligere, hvis patienten er ryger og har forhøjet indhold af kolesterol i blodet. Der er endvidere stor risiko for komplikationer, hvis patienten har tegn på, at det høje blodtryk har påvirket hjerte og kredsløb, hvilket f.eks. kan ses i et elektrokardiogram. Hvis patienten tidligere har haft blodprop i hjertet eller apopleksi, er risikoen for nye komplikationer ekstra høj. Også diabetes øger risikoen for komplikationer til forhøjet blodtryk.

Hvordan stiller lægen diagnosen forhøjet blodtryk?
Er blodtrykket vedvarende forhøjet, vil lægen prøve at fastlægge patientens blodtryksniveau og eventuelt sørge for, at patienten selv måler blodtrykket derhjemme eller får blodtrykket målt gentagne gange over en dag og en nat med en automatisk blodtryksmåler. Man taler om tre grader af forhøjet blodtryk: Mild, moderat og svær blodtryksforhøjelse. I lægefagligt sprog bruges også betegnelserne grad 1, grad 2 og grad 3 blodtryksforhøjelse.

Ved mild blodtryksforhøjelse
(Systolisk blodtryk 140-159 mmHg, diastolisk blodtryk 90-99 mmHg) følges blodtrykket uden behandling i flere måneder, eller op til et halvt år.

Ved moderat blodtryksforhøjelse
(Systolisk blodtryk 160-179 mmHg, diastolisk blodtryk 100-109 mmHg) er denne observationsperiode gerne kortere, f.eks. nogle uger.

Ved svær blodtryksforhøjelse
(Systolisk blodtryk over eller lig 180 mmHg, diastolisk blodtryk over eller lig 110 mmHg) startes behandling i løbet af få dage, og i nogle tilfælde bliver man indlagt.

Er blodtrykket forhøjet hos lægen, normalt hjemme?
Nogle patienter har forhøjet ”konsultationsblodtryk”, dvs. at blodtrykket stiger, hver gang de skal til lægen eller til kontrol i ambulatoriet på sygehuset. Dette kan afsløres ved, at patienten selv måler blodtrykket i sit hjem. Hvis blodtrykket er forhøjet hos lægen og normalt derhjemme, skal der ikke gives blodtryksmedicin, men blodtryksmålingerne skal gentages, f.eks. en gang årligt.

Har det høje blodtryk påvirket dit hjerte og kredsløb?
Du vil få taget et elektrokardiogram (ekg) for at se, om hjertet er belastet. Nyrernes funktion bedømmes ved en blodprøve, og urinen undersøges for æggehvidestof. (protein). Er blodtrykket meget højt, vil du eventuelt blive sendt til øjenlægen, der kan se de små pulsårer i øjets nethinde med et såkaldt oftalmoskop.

Har patienten andre risikofaktorer end det høje blodtryk?
Mange patienter med forhøjet blodtryk har forhøjet indhold af kolesterol i blodet og andre forskydninger i blodfedtstofferne. Man vil også blive undersøgt for diabetes og blive spurgt om sine alkohol- og rygevaner.

Kan der påvises en årsag til det forhøjede blodtryk?
Alle patienter undersøges for nyresygdom ved en blodprøve og ved, at urinen undersøges for æggehvidestof (protein) – altså de samme undersøgelser, der kan vise, om det høje blodtryk har påvirket nyrerne.
Undersøgelser for de tidligere nævnte sjældne årsager til forhøjet blodtryk anvendes kun ved svær blodtryksforhøjelse, ved tydelig blodtrykspåvirkning af hjerte og kredsløb, og hvis den medicinske behandling af det forhøjede blodtryk ikke virker tilfredsstillende. Mange steder kræver disse mere specielle undersøgelser henvisning til sygehus. Hvis man har forhøjet blodtryk, skal man behandles for dette, men der er også ting, som man kan gøre selv for at nedsætte blodtrykket.

Hvad får patienten ud af behandlingen?
Blodtryksnedsættende behandling giver en høj grad af beskyttelse mod patienternes øgede risiko for apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning), hjertesvigt og blodprop i hjertet.

Hvad kan patienten selv gøre? Behandling af forhøjet blodtryk uden brug af lægemidler

• Undgå overforbrug af alkohol. (max. 2 genstande dagligt, hvis du er kvinde, og 3 genstande, hvis du er en mand.)
• Tab dig, hvis du er overvægtig.
• Dyrk daglig motion. Yngre patienter kan sænke blodtrykket ved at løbetræne 30 minutter 3 gange ugentligt eller ved anden form for aktiv motion. Ældre og utrænede kan have gavn af en daglig gåtur.
• Hvis du ryger, så hold op. Rygestop påvirker ikke direkte blodtrykket, men nedsætter risikoen for blodprop i hjertet og apopleksi – hos mennesker med forhøjet blodtryk.

Medicinsk behandling
Lægen har et meget stort antal blodtryksnedsættende lægemidler at vælge imellem. Ved mild og moderat blodtryksforhøjelse vil et enkelt stof ofte være nok, ved svært forhøjet blodtryk kræves ofte 2, 3 eller flere forskellige stoffer. Nedenfor gives en kort omtale af nogle af de mest anvendte grupper af stoffer:
Vanddrivende midler (diuretika)
Disse virker blodtryksnedsættende ved at nedsætte kroppens indhold af salt og vand, der udskilles i nyrerne. Midlerne anvendes nu i ganske små doser, som synes at være uden bivirkninger.
Kalcium-blokkere
Virker især blodtryksnedsættende ved at udvide blodkarrene. Enkelte patienter får hævede ankler eller hovedpine som bivirkning. Ganske få får hævelse af tandkødet. Får en patient hævede fødder af en calciumantagonist, kan det undertiden hjælpe at tage stoffet ved sengetid i stedet for om morgenen. Nogle af kalcium-blokkerne er billige, mens andre er dyre. Der er ingen forskel på virkningen på blodtrykket. De dyreste kalciumblokkere har i 2009 fået frataget tilskuddet.
ACE-hæmmere
Hæmmer dannelsen af det naturligt forekommende blodtryksøgende stof, angiotensin, i kroppen. Nogle få patienter får en generende tør hoste af disse stoffer.
ACE-hæmmere må ikke anvendes under graviditet, da de kan være årsag til misdannelser hos fosteret. Nogle af ACE-hæmmerne er meget billige, mens andre er dyre. Der er ingen forskel på virkningen på blodtrykket. De dyreste ACE-hæmmere har i 2009 fået frataget tilskuddet.
Angiotensin receptorblokkere
Denne gruppe af blodtryksnedsættende lægemidler virker ved at blokere virkningen af det naturligt forekommende blodtryksøgende stof, angiotensin. De må ligesom ACEhæmmerne ikke gives under graviditet. Stofferne er effektive og har næsten aldrig bivirkninger. De er dyrere end andre blodtryksmidler, og fra juli 2009 er der indført såkaldt klausuleret tilskud til dem. Det betyder, at patienten kun kan få tilskud til stofferne, hvis lægen skriver det på recepten, f.eks. fordi patienten har fået hoste af en ACE-hæmmer.
Beta-blokkere
Nedsætter pulsen og – i det lange løb – også modstanden i kredsløbet. Nogle patienter får livlige drømme af disse stoffer, nogle bliver deprimerede.
Reninhæmmere
Den nyeste gruppe af blodtryksnedsættende lægemidler. Hæmmer dannelsen i kroppen af det ovennævnte blodtryksøgende stof angiotensin. Kun et enkelt af disse stoffer er registreret i Danmark. Ligesom for angiotensin receptorblokkerne er der i 2009 indført klausuleret tilskud til denne reninhæmmer. Reninhæmmernes plads i den blodtryksnedsættende behandling kendes endnu ikke. Det store udvalg af blodtryksmidler bevirker, at det så godt som altid er muligt at finde en effektiv blodtryksnedsættende behandling, der ikke giver bivirkninger. Behandlingen er næsten altid livslang. Ved mild blodtryksforhøjelse kan man dog prøve at holde medicinpause f.eks. efter 1 års behandling og se, om blodtrykket skulle holde sig normalt uden medicin. En del af blodtrykspatienterne har også højt indhold af kolesterol i blodet og må have kostrådgivning og eventuelt medicin mod dette.

Hvad er målet for behandlingen?
Behandlingsmålet er et blodtryk på 140/90 eller derunder, ved diabetes dog 130/80 eller derunder. Trods brug af flere lægemidler er det ofte svært at nå dette mål.

Nyttige adresser:
Hjerteforeningen
Hauser Plads 10
1127 København K
Tlf. 33 93 17 88
http://www.hjerteforeningen.dk

Hjertelinien
Alle hverdage kl.9-15
Onsdag, fredag og søndag kl.18-21
Tlf. 80 20 33 66 - gratis

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.