You must install Adobe Flash to view this content.

Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Hjerte/kar 13 sunde vaner Ablation af hjerterytme AK behandling Angina Pectoris Antikoagulansbehandling Arvelige hjertekarsygdomme Atrieflimren Ballonudvidelse Blodprop i hjertet Blodprop i hjertet - Livet efter operationen Bypassoperation Claudicatio Intermittens Ekstra hjerteslag Ekstrasystoler Endokardit Forebyggelse åreforkalk. Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk ved diabetes Forhøjet kolesterol Forstyrrelser i hjerterytmen Hjerteinsufficiens Hjertekammerflimren Hjerteklapsygdom Hjertesvigt Hjertesygdom og graviditet Hjertesygdom og rejser Iskæmisk hjertesygdom Kend dit blodtryk Kend dit kolesterol Klapsygdom Kost og AK behandling Kostomlægning ved overvægt Kronisk hjertesvigt Kvinde kend dit hjerte Motion og hjertekarsygdom Nedsæt dit blodtryk Pakkeforløb ved hjerteklapsygdom Pakkeforløb ved hjertesvigt Pakkeforløb ved stabile hjertekramper Pakkeforløb ved ustabile hjertekramper Psykiske reaktioner på hjertekarsygdom Psykologisk førstehjælp ved hjertesygdom Rygning og dit hjerte Sex og samliv ved hjertesygdom Stress og hjertesygdom Varmebehandling af hjertet Varmebehandling af hjertet for hjerterytmeforstyrrelse Åreforsnævring Åreforsnævring i benene

Forebyggelse af åreforkalkninger i hjertet

Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk hjertesygdom skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Åreforkalkning er generelt en fremadskridende proces, som oftest ikke giver symptomer i begyndelsen. Med tiden tiltager forandringerne, og der kan opstå akutte symptomer som ved blodprop i hjertet, eller mere kroniske gener som ved angina pectoris. Det er naturligvis vigtigt at forebygge denne åreforkalkning, såvel hos patienter med allerede erkendt iskæmisk hjertesygdom (sekundær forebyggelse) som hos personer i risiko for at få iskæmisk hjertesygdom (primær forebyggelse).
En lang række faktorer medvirker til/forværrer denne åreforkalkning. Den enkelte risikofaktor betyder ofte ikke så meget i sig selv, men faktorerne virker forstærkende på hinanden. Generelt er risikoen større, jo flere risikofaktorer der er.

Risikofaktorer
Der er en lang række risikofaktorer for åreforkalkning. Nogle af disse kan ikke påvirkes, dette gælder specielt arv, alder og køn. Ved tilfælde med tidlig åreforkalkning i familien er ens egen risiko for åreforkalkning væsentlig større. Ligeledes har mænd en øget risiko sammenlignet med kvinder.

Men der er også en lang række faktorer, der kan påvirkes Rygning: Rygning er for såvel personer med som uden kendt åreforkalkning den væsentligste risikofaktor, og totalt rygeophør halverer risikoen for fornyede hjerteanfald. På baggrund af dette bør alle patienter med åreforkalkning eller risiko for dette ophøre med rygning, evt. støttet af nikotinplastre, -tyggegummi og lignende. Naturligvis gælder dette generelt også alle andre for at undgå udvikling af åreforkalkning, kræft og rygerlunger.

Forhøjet blodtr yk: Forhøjet blodtryk indebærer ligeledes en risiko for (yderligere) åreforkalkning. Derfor anbefales blodtrykssænkning ved blodtryk over 140/90 mmHg. Hos patienter med diabetes anbefales blodtrykssænkning ved blodtryk over 130/80 mmHg. I de lettere tilfælde kan det være tilstrækkeligt at se an efter ændring i livsstilen mere motion og vægttab men i de fleste tilfælde vil det være nødvendigt med blodtrykssænkende medicin. Der findes en række forskellige præparater til opnåelse af dette.
Forhøjet kolesterol: Åreforkalkning i hjertet kan hæmmes væsentligt ved at reducere kolesterolindholdet  i blodet. Dette kan ske ved kostomlægning, men ofte (specielt ved kendt hjertesygdom) er kolesterolsænkende medikamenter nødvendige. Grænsen for forhøjet kolesterol er delvis afhængig af, om der er eksisterende sygdom (sekundær forebyggelse) og af øvrige risikofaktorer. Nye retningslinjer angiver, at:

  • Patienter med kendt åreforkalkning i hjertet, hjernen eller benene bør behandles med et kolesterolsænkende præparat (oftest et såkaldt statin), hvis total kolesterol er over 4,5 mmol/l eller LDL (det dårlige kolesterol) er over 2,5 mmol/l. Målet i forbindelse med behandling er totalkolesterol <4,5 mmol/l (hvis muligt <4,0 mmol/l) og LDL <2,5 mmol/l (hvis muligt 2,0 mmol/l).
  • Patienter med diabetes bør behandles, hvis totalkolesterol er over 4,5 mmol/l eller LDL er over 2,5 mmol/l. Målet er totalkoesterol <4,5 mmol/l og LDL <2,5 mmol/l.


Kolesterol og mål
Ingen kendt åreforkalkning eller diabetes < 5,0  (LDL < 3,0) Kendt åreforkalkning < 4,5, gerne < 4,0 (LDL < 2,5,  gerne < 2,0)
Kendt åreforkalkning og diabetes < 4,0 (LDL < 2,0)

  • Patienter med kombination af åreforkalkning og diabetes bør behandles, hvis totalkolesterol er over 4,0 mmol/l eller LDL er over 2,0 mmol/l, og målet er totalkolesterol <4,0 mmol/l og LDL under 2,0 mmol/l.


Hos personer uden kendt åreforkalkning afhænger indikationen for behandling af forhøjet kolesterol af en risikovurdering, ofte foretaget med risikoskema eller risikoprogram. Afhængig af denne risiko vil der være indikation for reduktion af forhøjet kolesterol ved statinbehandling. Man vil i så fald stile mod reduktion af totalkolesterol til <5,0 mmol/l og LDL til <3,0 mmol/l. Sund kost: Det har vist sig, at hvis man lever sundt og fedtfattigt, reduceres risikoen for åreforkalkning, også, selv om kolesterol oftest kun sænkes lidt. Det anbefales,
at fedt begrænses til mindre end 30% af kostens energiindhold. Det daglige indtag af frugt og grøntsager inklusive kartofler anbefales at være mindst 600 g, og det ugentlige indtag af fisk, (gerne fede) skal være minimum 200-300 g. Hvis man ikke spiser fisk, kan i stedet anbefales fiskeolie-præparater. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.
Over vægt: Vi ved ikke, om overvægt i sig selv er en risikofaktor for åreforkalkning, men overvægten medfører en række andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk og diabetes. Derfor er vægttab vigtigt, så vidt muligt til normalvægt.
Motion: Hyppig motion anbefales, både for at reducere åreforkalkningen og for at styrke kroppen og ens velbefindende. Generelt anbefales det, at personer, som er i dårlig form, motionerer moderat og kortvarigt en til flere gange dagligt (ca.
10 min.). Personer i god form opfordres til at motionere mere langvarigt (mindst 1/2 time) mindst 5 gange ugentligt. For patienter med kendt åreforkalkning anbefales generelt et motionsniveau, der er afpasset, så man kan tale hele sætninger under motionen.
Diabetes: Patienter med diabetes har en øget risiko for åreforkalkning og forværring af eksisterende åreforkalkning. Livsstilsændringer i form af vægttab, sund kost og ophør med rygning er specielt vigtige hos denne gruppe. Ligeledes bør kolesteroltallet sænkes til højst 4,5 mmol/l og LDL til højst 2,5 mmol/l. Hvis der samtidig er eksisterende åreforkalkning, er målet for LDL  2,0 mmol/l, hvilket i stort set alle tilfælde vil kræve behandling med et statin. Blodtrykket bør sænkes  til højst 130/80, oftest med medicin. Der tilstræbes et HbA1c på <6,5%, i visse tilfælde dog højere. Forebyggende medicin til personer, som har kendt åreforkalkning eller  er i højrisiko:

1. Acetylsalicylsyre (magnyl 75-150 mg) dagligt på ubestemt tid. Hvis dette ikke tåles, da evt. Plavix (clopidogrel).
2. Kolesterolsænkende medicin, som anført ovenfor.
3. Betablokkerbehandling til de fleste patienter, som har haft blodprop i hjertet eller har angina pectoris (hjertekrampe), i en del tilfælde anbefales dette kun de første 2 år efter en blodprop i hjertet.
4. ACE-hæmmer til patienter med hjertesvigt eller nedsat pumpefunktion af hjertet, samt ofte ved forhøjet blodtryk.

Kontrol hos egen læge
Ved regelmæssig kontrol sikres det, at den sunde levevis opretholdes hos patienter med eller med risiko for åreforkalkning. Ved disse kontroller vil der evt. blive kontrolleret kolesteroltal, blodsukker og blodtryk.


Risikofaktorer og mål
Rygning ophør Blodtryk < 140/90
Ved diabetes < 130/80
Kolesterol se separat boks
Sund kost mindre fedt, mere frugt/grøntsager og fisk
Undgå overvægt
Hyppig motion

Zoom ind
Zoom ind
Per Hildebrandt
Overlæge, dr.med.
Revideret september 2012
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S