Endokardit

Hvad er endokardit?
Endokardit er en betændelse i den hinde, som beklæder indersiden af hjertet og hjerteklapperne. I Danmark er der ca. 300 tilfælde af endokardit om året. Endokardit kan i princippet ramme alle, men risikoen er forøget, hvis du har

• utætte hjerteklapper
• gennemgået en hjerteklapoperation
• indopererede fremmedlegemer, f.eks. pacemaker
• visse medfødte hjertesygdomme, f.eks. huller i hjertets skillevæg
• tidligere tilfælde af endokardit

Endokardit er en alvorlig sygdom, fordi bakterierne kan ødelægge hjertets væv. Og sygdommen kan medføre alvorlige skader, hvis den ikke behandles med antibiotika. Hvis du er i risikogruppe, må du kende symptomerne på endokardit, så du kan opsøge behandling så tidligt som muligt. Du kan dog gøre noget for at forebygge, at betændelsen opstår.

Hvordan opstår endokardit?
Betændelsen i hjertet skyldes bakterier, der trænger ind i hjertet gennem blodet. Bakterierne stammer oftest fra munden. Her kan de trænge ind i blodet, hvis man har dårlige tænder, gummer eller tandkød, eller hvis tandkødet beskadiges i forbindelse med tandlægebehandling. Bakterierne kan også komme andre steder fra, f.eks. huden, endetarmen eller vagina, hvor de kan skubbes ind i blodet ved operationer eller mindre indgreb. Hvis hjertehinden er glat, har bakterierne ikke noget sted at angribe, og kroppens eget immunforsvar udrydder dem. Men hvis store mængder bakterier trænger ind i blodet, og der er en ujævnhed på den inderste hjertehinde eller hjerteklappen, fx en utæthed eller et indopereret fremmedlegeme, kan bakterierne få fat og betændelsen opstå.

Hvordan mærkes endokardit?
Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person. Sygdommen udvikler sig forskelligt afhængig af, hvilke bakterier der er tale om. I nogle tilfælde udvikler betændelsen sig langsomt over uger eller måneder. I andre tilfælde er betændelsen mere hidsig, og du kan på få dage blive meget utilpas.

Symptomerne, du skal være opmærksom på, er

• feber gennem mere end fem dage
• uforklarlig vekslende feber gennem uger eller måneder
• generelle smerter i led eller muskler
• uforklarlig hovedpine
• madlede
• vægttab
• uforklarlig træthed og uoplagthed

Har du nogle af symptomerne, eller får du antibiotika, uden at det virker, skal du kontakte en læge.

Sådan stilles diagnosen
Hvis der er mistanke om betændelse på hjertehinden eller hjerteklapperne, vil lægen lytte på dit hjerte efter lyde, der kan afsløre, om hjerteklapperne er beskadiget, eller om en eksisterende utæthed på hjertet er blevet værre. Samtidig får du taget en blodprøve for at undersøge, om der er betændelse i blodet. Det kan også være nødvendigt at lave en ultralydsskanning af hjertet. På skanningen vil lægen ofte kunne se betændelsen.

Forebyg endokardit
Selv om endokardit ikke er almindelig, skal du som udsat hjertepatient være opmærksom på at undgå sygdommen. Der er flere ting, du kan gøre:

Mundhygiejne
En af de vigtigste forholdsregler er god mundhygiejne for at undgå tandog tandkødssygdomme. God mundhygiejne betyder, at du børster tænder to gange dagligt og går til tandeftersyn mindst to gange om året. Personer med tandprotese skal desuden sørge for god pleje af mundhulen.

Antibiotika før tandlægebehandling
Hvis du skal have lavet en behandling hos tandlægen, hvor der er risiko for tandkødsblødning, f.eks. tandudtrækning, rodbehandling eller tandrensning, skal du have antibiotika forud for behandlingen.

Antibiotika før operation eller mindre indgreb
Hvis du skal opereres eller have foretaget et mindre indgreb som f.eks. en kikkertundersøgelse eller indsættelse af spiral i livmoderen, skal du have antibiotika først.

Oplys om din øgede risiko for endokardit
Hvis du bliver indlagt på hospital eller kommer på skadestuen eller til ambulant behandling, skal du gøre opmærksom på din hjertesygdom og din øgede risiko for endokardit. Vis altid dit patientkort til lægen, tandlægen eller andet sundhedspersonale. Undgå piercinger og tatoveringer Huller i ørerne, andre piercinger og tatoveringer frarådes. Du udsætter dig selv for en risiko, idet bakterier kan føres direkte ind i blodbanen. Hvis du alligevel vælger at blive piercet eller tatoveret, skal du have antibiotika først. Du skal holde en god hygiejne omkring smykkerne bagefter.

Vær opmærksom på din hud
Hold din hud hel og uden sår. Selv små sprækker på fingrene, hvis du f.eks. bider negle, kan give adgang for bakterier. Vær særligt opmærksom, hvis du bliver bidt af et dyr eller skærer dig på noget. Dyr har mange bakterier i munden, som kan trænge ind i blodet. Det samme gælder, hvis du skærer dig på noget snavset som f.eks. en kniv i forbindelse med madlavning. Kontakt din læge og få vejledning.

Hvordan behandles endokardit?
Endokardit kan i langt de fleste tilfælde helbredes. Og jo tidligere behandlingen sættes i gang, jo mindre er risikoen for, at hjertets væv beskadiges.
Endokardit skal behandles med antibiotika. Det er som regel nødvendigt at give antibiotika i 4-6 uger direkte i blodåren.
Man er derfor indlagt på sygehus i hele behandlingsperioden. Undertiden kan betændelsen føre til en utæthed på en hjerteklap eller forværre en allerede kendt utæthed. Sygdommen kan også skabe problemer ved en indopereret kunstig hjerteklap.
I alle tilfælde kan en hjerteoperation være nødvendig.
I få tilfælde kan det ske, at klumper af betændelse i hjertet river sig løs med blodstrømmen og sætter sig fast som blodpropper i andre organer.

Hjerteforeningens anbefalinger til forebyggende engangsbehandling med antibiotika

Hos tandlægen:
Ved risiko for tandkødsblødning, f.eks. ved tandudtrækning, rodbehandling, tandrensning og tandkødsoperationer. Hos øre-næse-halsspecialist: Adenotomi, tonsillektomi (fjernelse af polypper og mandler). Ved andre operationer og diagnostiske indgreb: Fortæl lægen, at du er risikopatient.

Standardforebyggelse
Voksne og børn over 10 år: Amoxicillin 2 g. *) Børn indtil 10 år: Amoxicillin 1,5 eller 50 mg/kg. Indgives som tabletter eller mikstur en time før indgrebet.

Ved overfølsomhed for penicillin
Over 10 år: Erythromycin 1,5 g en time før + 0,5 g seks timer efter proceduren. Under 10 år: Erythromycin 30 mg/kg. **)

• ) A moxicillin kan erstattes af pivampicillin i ca. 1,4 gange så høj dosering.
  • ) Erythromycin kan erstattes af clindamycin: Voksne og børn over 10 år 300 mg, børn under 10 år 10 mg/kg, en time før indgrebet. Den halve dosis indgives seks timer efter indgrebet.

Omhyggelig tandhygiejne er vigtig. Gå regelmæssigt til tandlæge.

I Hjerteforeningens folder om Endokardit findes et patientkort, som du kan udfylde og have på dig.


Få mere information i Hjerteforeningens rådgivningscentre eller på http://www.hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Aalborg
Vesterbro 81
9000 Aalborg
Tlf. 9816 1816
aalborg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Århus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Århus C
Tlf. 8618 5510
aarhus@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Esbjerg
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg
Tlf. 7613 1640
esbjerg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Kolding
Sydbanegade 4 6000 Kolding
Tlf. 7552 7628
kolding@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Odense
Kongensgade 65
5000 Odense C
Tlf. 6591 9935
odense@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter København
Hauser Plads 20
1127 København K
Tlf. 3311 0312
kbh@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Næstved
Apotekerstræde 4 A
4700 Næstved
Tlf. 5573 5009
naestved@hjerteforeningen.dk

Åbningstid: Mandag kl. 9-15 Telefontid: Tirsdag til fredag inkl. kl. 9-15

Hjertelinjen den gratis telefonrådgivning
Tlf. 8020 3366 onsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 18-22

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.