You must install Adobe Flash to view this content.

Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Hjerte/kar 13 sunde vaner Ablation af hjerterytme AK behandling Angina Pectoris Antikoagulansbehandling Arvelige hjertekarsygdomme Atrieflimren Ballonudvidelse Blodprop i hjertet Blodprop i hjertet - Livet efter operationen Bypassoperation Claudicatio Intermittens Ekstra hjerteslag Ekstrasystoler Endokardit Forebyggelse åreforkalk. Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk ved diabetes Forhøjet kolesterol Forstyrrelser i hjerterytmen Hjerteinsufficiens Hjertekammerflimren Hjerteklapsygdom Hjertesvigt Hjertesygdom og graviditet Hjertesygdom og rejser Iskæmisk hjertesygdom Kend dit blodtryk Kend dit kolesterol Klapsygdom Kost og AK behandling Kostomlægning ved overvægt Kronisk hjertesvigt Kvinde kend dit hjerte Motion og hjertekarsygdom Nedsæt dit blodtryk Pakkeforløb ved hjerteklapsygdom Pakkeforløb ved hjertesvigt Pakkeforløb ved stabile hjertekramper Pakkeforløb ved ustabile hjertekramper Psykiske reaktioner på hjertekarsygdom Psykologisk førstehjælp ved hjertesygdom Rygning og dit hjerte Sex og samliv ved hjertesygdom Stress og hjertesygdom Varmebehandling af hjertet Varmebehandling af hjertet for hjerterytmeforstyrrelse Åreforsnævring Åreforsnævring i benene

Ekstra hjerteslag

Ekstrasystoler

Ekstrasystoler vil sige, at hjertet giver et ekstra slag, eller at hjerteslaget kommer ?for tidligt? i forhold til den normale hjerterytme. Alle mennesker har ekstrasystoler. I reglen er det kun enkelte ekstrasystoler, men nogle mennesker har flere hundrede på et døgn. Normalt udsender hjertet impulser i en helt fast rytme fra den såkaldte "sinusknude" i højre forkammer.

Herfra breder impulsen sig ud i forkamrene, som trækker sig sammen og pumper blodet over i hjertekamrene. Den elektriske impuls standses kortvarigt i et lille "relæ", kaldet AV-knuden, som ligger på overgangen mellem forkamrene og hjertekamrene. Fra AV-knuden sendes impulsen videre ud i hjertekamrene, som derefter trækker sig sammen og pumper blodet ud i lungekredsløbet og ud i hele kroppens kredsløb.
Nogle gange opstår en spontan ekstra impuls et sted i hjertekamrene. Denne impuls får hjertekamrene til at trække sig sammen, men sammentrækningen kommer for tidligt i forhold til den faste rytme.
Impulsen "slukker" nu den næste impuls fra sinusknuden, og der kommer først en ny impuls fra sinusknuden til det faste tidspunkt. Det betyder, at der bliver en særlig lang pause mellem ekstraslaget og det næste "rigtige" hjerteslag. 
Det er helt normalt at have ekstrasystoler. I nogle tilfælde er ekstrasystolerne dog tegn på sygdom. For eksempel har patienter med åreforkalkning ofte ekstrasystoler, ligesom et ar i hjertemusklen efter et tidligere hjerteinfarkt også kan udløse ekstrasystoler. I nogle sjældne tilfælde kommer ekstrasystolerne hurtigt efter hinanden. Det kaldes ventrikulær takykardi og er tegn på hjertesygdom.


Symptomer
Nogle mennesker kan slet ikke mærke de ekstra slag. Andre kan mærke dem alle sammen - især hvis de ekstra slag kommer, mens de hviler sig.

Symptomerne kan være mange forskellige.
Ekstrasystoler kan føles som:

 

  • Et for tidligt hjerteslag.
  • At et hjerteslag kommer for sent.
  • At hjertet springer et slag over.
  • At hjertet kortvarigt går i stå.
  • Hjertebanken.
  • "Uro ved hjertet", ubehag og trykken for brystet.
  • Egentlige smerter (sjældent).

Den stabile hjerterytme afbrydes af en ekstrasystole, som kommer for tidligt. Derved opstår en ekstra pause. Hjertet er ikke helt fyldt med blod, når der kommer et ekstraslag. Ofte kan man ikke mærke det ekstra pulsslag på "pulsen" i håndleddet.
Til gengæld er hjertet ekstra fyldt med blod ved det første rigtige slag efter ekstraslaget, og derfor føler nogen det som et særligt kraftigt slag.

Ofte er det kun i en periode på måneder eller nogle år, man er generet af ekstrasystolerne, som herefter forsvinder igen.
Hvis man samtidigt med de ekstra hjerteslag føler sig utilpas eller især føler, det sortner for øjene, eller man skal besvime, kan det være farligt, og man bør søge læge.

Undersøgelser
I reglen kan lægen alene på patientens forklaring om symptomerne fortælle, at det er uden betydning. Det gælder især hos yngre mennesker. Ellers kan man tage et elektrokardiogram og eventuelt foretage en ekkokardiografi for at udelukke hjertesygdom. En ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet, som giver et billede af hjerteklapperne og af, hvordan hjertemusklen pumper.

Hvis ekstrasystolerne er meget generende, kan lægen undersøge hyppigheden ved at foretage en såkaldt Holtermonitorering, eller event recording. Patienten får her påsat et lille apparat (en digital ekg-optager), som man går rundt med og passer sine vanlige gøremål, mens den optager EKG gennem et helt døgn.

Behandling
I reglen kræves ingen behandling. Det er nok, at patienten får en forklaring på, at der ikke er noget galt.

Hvis ekstrasystolerne er meget generende, kan man prøve med medicin. I mange tilfælde bruger man en såkaldt betablokker eller calciumblokker. Der findes forskellige former for anden medicin mod rytmeforstyrrelser. Disse specielle stoffer kan kun ordineres af en speciallæge i hjertesygdomme.

Hvis ekstrasystolerne skal behandles, vil man oftest prøve behandling i en kortere periode og så holde op igen.

Hvis ekstrasystolerne findes samtidigt med en hjertesygdom, er situationen anderledes. Behandlingen afhænger da af typen af hjertesygdom og kræver ofte en vurdering hos en speciallæge i hjertesygdomme.

Nyttig adresse:
Hjerteforeningen · Tlf. 33 93 17 88 www.hjerteforeningen.dk

Jan Kyst Madsen
Ledende overlæge, dr. med. i hjertesygdomme
Revideret september 2012
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S