Åreforsnævring i benene

Hvad er åreforsnævring i benene?
Når man har åreforsnævring i benene, kan blodet ikke cirkulere rundt i årerne. Otte ud af ti, som har åreforsnævring i benene, har også forsnævringer i hjertets pulsårer. Det mest almindelige symptom på åreforsnævring i benene er, at det gør så ondt at gå, at man ofte må standse op. Smerterne forsvinder, hvis man står stille i nogle minutter. Det er iltmangel og ophobning af mælkesyre i benmusklerne, som giver smerterne. Iltmanglen opstår, fordi der ikke kan komme blod nok til musklerne gennem de forsnævrede årer.
I fagsproget hedder sygdommen claudicatio intermittens. Populært kaldes den vindueskiggersyge, fordi mennesker, der lider af sygdommen, ofte må standse for at ”se på udstillingsvinduer”, uanset om de har lyst eller ej. Det er dog kun hver femte patient med åreforsnævring i benene, der får smerter, så man kan godt have sygdommen uden at vide det.

Blodtrykket skal måles i benene
Åreforsnævring i benene konstateres ved at måle blodtrykket i benene – enten ved anklen eller på tæerne – og sammenligne det med blodtrykket i armene. Blodtrykket i benene skal være mindst 90% af blodtrykket i armene. Det skal måles, mens man ligger ned med ben og arme i samme niveau. Hjerteforeningens rådgivningscentre kan foretage målingerne, eller lægen kan henvise til et laboratorium. Er du indlagt på hospitalet, vil du normalt også få taget blodprøver og få undersøgt kolesterol, blodsukker, nyrefunktion samt lever- og stofskiftefunktion.

Ankelblodtrykket giver svar
Hver femte dansker over 65 år har tegn på åreforsnævring. Sygdommen rammer først og fremmest rygere og personer, der har arvelige anlæg for åreforsnævring, eller som lever usundt. Få målt dit ankelblodtryk, hvis du er over 60 år, specielt hvis du ryger, eller hvis nogen i din nærmeste familie lider af hjertekarsygdom.

Lyt til dit hjertes signaler
Da åreforsnævring i benene er et signal om, at der er åreforsnævring andre steder i kroppen – herunder i hjertet – er det vigtigt, at man følger rådene om, hvordan man forebygger yderligere åreforsnævring. Forebyggelsen virker nemlig ikke kun i benene og i hjertet, men i hele kroppens kredsløb.

Fedt i årerne
Åreforsnævring opstår, når der gennem længere tid har sat sig fedt på indersiden af årerne. Før i tiden talte man om åreforkalkning, men sygdommen har ikke meget med kalk at gøre. Fedtaflejringerne forårsager blodpropper, når de brister.

Sådan forebygger du sygdommen
Du kan forebygge åreforsnævring i benene på samme måde, som du forebygger åreforsnævring andre steder i kroppen:

• Lad være med at ryge
• Vær fysisk aktiv i mindst en halv time hver dag
• Spis sund mad med lavt indhold af fedt
• Spis masser af grønsager og frugt

Sunde vaner er den vigtigste behandling
Den vigtigste behandling kræver din fulde opmærksomhed. Det handler nemlig om at leve sundt.

• Hvis du ryger, består behandlingen først og fremmest i at holde op.
• At være fysisk aktiv har også en positiv virkning. Gangtræning, hvor du går ofte og netop så langt, at du får smerter, er god træning. Iltmanglen, der opstår i musklen, mens du får smerter, er med til at danne nye blodkar og øge musklens optagelse af ilt. Efter nogen tid kan du træne dig op til at gå længere og længere uden smerter. Træner du systematisk, kan du på bare tre måneder mindst fordoble den afstand, du kan gå uden at få smerter.
• Ved at spise sundt sænker du blodets indhold af det dårlige kolesterol. Spis mindst muligt dyrisk fedt og mest muligt grønt.

Medicin og operation
Den kolesterolsænkende medicin statin gives til de fleste patienter med åreforsnævring i benene. Medicinen kan hjælpe dig til at gå bedre og medvirke til, at sygdommen ikke forværres. Som hovedregel får alle, som har åreforsnævring, desuden hjertemagnyl, der fortynder blodet og dermed nedsætter risikoen for blodpropdannelse. Hvert år bliver ca. 5.000 patienter opereret med ballonudvidelse eller bypass for at få forbedret blodtilstrømningen til benenes muskler. Det er muligt at lave bypassoperationer i benene ligesom i hjertet. Ca. hver tredje patient, der bliver opereret for åreforsnævring i benet, får foretaget en ballonudvidelse af årerne.

Hjerteforeningens rådgivningscentre
I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan vi måle dit blodtryk i benene og konstatere, om du har åreforsnævring. Vi måler også almindeligt blodtryk, kolesterol, blodsukker, blodtryk og puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, og vi kan sætte dig i forbindelse med patienter, der er i samme situation som du. Alle patienter og pårørende kan få individuel rådgivning. Som medlem får du tilbudene til en særlig medlemspris. Ring til rådgivningscentret og aftal en tid.

Få mere information i Hjerteforeningens rådgivningscentre eller på http://www.hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Aalborg
Vesterbro 81
9000 Aalborg
Tlf. 9816 1816
aalborg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Århus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Århus C
Tlf. 8618 5510
aarhus@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Esbjerg
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg
Tlf. 7613 1640
esbjerg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Kolding
Sydbanegade 4
6000 Kolding
Tlf. 7552 7628
kolding@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Odense
Kongensgade 65
5000 Odense C
Tlf. 6591 9935
odense@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter København
Hauser Plads 20
1127 København K
Tlf. 3311 0312
kbh@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Næstved
Apotekerstræde 4 A
4700 Næstved
Tlf. 5573 5009
naestved@hjerteforeningen.dk

Åbningstider for rådgivning:
Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15.
Tirsdag til fredag efter aftale.
Telefontid alle dage kl. 9 til 15.

Hjertelinjen - den gratis telefonrådgivning
Tlf. 8020 3366
Alle hverdage kl. 9-15
Onsdag, fredag og søndag kl. 18-21

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.