Blodprop i hjertet

Blodprop i hjertet – efterbehandling og livet efter en blodprop

Hvad er en blodprop i hjertet?
En blodprop i hjertet skyldes åreforkalkning i kranspulsårerne. Kranspulsårerne ligger uden på hjertet og forsyner hjertemusklen med ilt. Ved åreforkalkning forsnævres kranspulsårerne pga. specielt fedtaflejring i karvæggen. Hvis der går hul på en fedtaflejring, kan der opstå en blodprop i kranspulsåren, det kaldes også en blodprop i hjertet. Ved en blodprop opstår der iltmangel til hjertemusklen, det opleves hyppigst som vedvarende brystsmerter.

Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra symptomer som brystsmerter og åndenød suppleret med et hjertekardiogram (EKG). Derudover kan man ved blodprøver måle et forhøjet indhold af hjerteenzymer (troponiner(TnT/TnI) og creatininkinase (CK MB).

Hvad betyder det for mig?
At få en blodprop i hjertet er trods bedre behandlingsmuligheder fortsat en livstruende tilstand. Skaden på hjertet afhænger af, hvor stort et område af hjertemusklen der forsynes af den lukkede kranspulsåre, samt hvor længe kranspulsåren er lukket. Virkningen af behandlingen er afhængig af, hvor lang tid man har haft brystsmerter. Derfor er det vigtigt at komme hurtigt på hospitalet, så man kan få den bedste effekt af behandling.
Når man bliver udskrevet fra hospital efter en blodprop i hjertet, er det vigtigt at holde åreforkalkningssygdommen i ro ved en sund levevis. Man ved, at en række risikofaktorer kan forværre sygdommen. Derfor er efterbehandlingen, hvor man forsøger at mindske antallet af risikofaktorer, vigtig.

Vigtige risikofaktorer, der kan forværre din åreforkalkningssygdom:
Rygning
Forhøjet kolesteroltal
Forhøjet blodtryk
Diabetes
Manglende motion
Overvægt

Hvor mange lider af dette?
Der er ca. 14.000 patienter om året, der får en blodprop i hjertet. Åreforkalkningssygdommen er fortsat hyppigste årsag til indlæggelse på hospital, men behandlingsmulighederne er blevet betydeligt bedre, hvilket også afspejles i en halvering i dødeligheden over de sidste 10 år.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har brystsmerter i mere end 15 min., skal man ringe 112. Er du vant til ”angina pectoris” (brystsmerter), er der to faresignaler, du skal være opmærksom på:
1) Brystsmerter, der er vedvarende trods 3 pust af Nitroglycerin > ring 112.

2) Når grænsen for, hvornår du får brystsmerter, falder (f.eks. du plejer at kunne gå til 2. sal, nu når du kun halvvejs, før du får brystsmerter) > søg egen læge.

Hvis man har været indlagt med en blodprop i hjertet, bør man indkaldes til efterbehandling på sit hjemsygehus.

Hjerterehabilitering
Efterbehandlingen kaldes også hjerterehabilitering, og formålet er at genetablere det normale liv og sikre det bedst mulige fysiske, psykiske og sociale niveau for personer, der er ramt af hjertesygdom. Hjerterehabiliteringen kan være et hårdt arbejde for den enkelte patient. Hjerterehabilitering er vigtig, fordi man herved kan mindske risikoen for at få en ny blodprop. Det drejer sig typisk om et ambulant forløb over måneder, hvori indgår: Optimal medicinsk behandling: Den optimale medicinske behandling varierer fra patient til patient. Følgende medicin gives ofte efter en blodprop i hjertet.

• Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre): Virker let blodfortyndende ved hæmning af blodpladernes funktion, og dermed forebygges blodpropper. Det anbefales, hvis det tåles, som livslang behandling efter en blodprop i hjertet og anden åreforkalkningssygdom, da det forbedrer overlevelsen efter en blodprop.
• Plavix (clopidogrel): Virker også let blodfortyndende via blodpladehæmning og anvendes altid efter en blodprop i hjertet, eller hvis man ikke kan tåle hjertemagnyl. Efter en blodprop i hjertet og især efter ballonbehandling med indsættelse af stent er det meget vigtigt at fortsætte behandlingen med Plavix i 12 måneder eller så længe, som lægen har foreskrevet det.
• Kolesterolsænkende lægemidler: Anvendes altid efter en blodprop i hjertet, uanset hvad kolesteroltallet var før blodproppen. Hvis der opstår en blodprop i hjertet, anses kolesteroltallet for at være for højt for den enkelte person, uanset værdien. Oftest bruges statinpræparater, der sænker kolesteroltallet ved at hæmme cellernes kolesteroldannelse i leveren. Kolesterolsænkende behandling er livslang og forbedrer overlevelsen efter en blodprop.
• Beta-blokkere: Modvirker stresshormonernes virkning på hjerte og pulsårer. Herved sænkes puls og blodtryk, hvilket mindsker belastningen på hjertet og dermed hjertets behov for iltet blod. Beta-blokkere anbefales efter en blodprop i hjertet i minimum 2 år efter blodproppen, da det forbedrer overlevelsen efter en blodprop.
• ACE-hæmmere og angiotension II-hæmmere aflaster hjertet via komplicerede processer. Hvorvidt man skal have denne behandling, afhænger af eventuelle skader på hjertets pumpefunktion. Hvis den iværksættes, er den oftest livslang og forbedrer overlevelsen.
• Calciumkanal-blokkere: Udvider kranspulsårerne og sænker eventuelt puls og blodtryk, hvilket mindsker belastningen på hjertet. Dermed forebygger man iltmangel til hjertet. Derudover virker det blodtrykssænkende.
• Nitroglycerin: Behandling af anfald med nitroglycerin som tablet under tungen eller som mundspray. Virker ved at udvide kranspulsårerne. Fås også som langtidsvirkende præparater og kan dermed bruges til forebyggelse af anfald. Få en god forklaring af din læge på, hvilke typer medicin, du skal have og hvorfor.

Hvad kan du selv gøre
Rygestop: Hvis du er ryger, kan du reducere din risiko for at få en ny blodprop ganske væsentligt, ja mere end halvere den. Få eventuelt professionel hjælp til rygestop, hvis du føler behov for støtte. At stoppe rygning er den livsstilsændring, der giver den største forbedring i forhold til din åreforkalkningssygdom.

Kost: Efter en blodprop er der stor gevinst ved at omlægge kosten. Spis mere fisk, flere fibre og mere grønt og spis mindre mættet fedt. Bed eventuelt din læge om Patientvejledningen: Kostomlægning ved fedme og hjerte-kar-sygdom. Der er eventuelt også mulighed for henvisning til en diætist med henblik på kostvejledning. Dyrk motion: Det anbefales, at du får udført en arbejdstest på dit nærhospital for at vurdere din fysiske formåen. Så kan der nemmere udarbejdes en træningsplan, som passer til din form, og som du kan være tryg ved. Træningen foregår ofte på hold. Spørg på dit nærhospital, om der er tilbud om træning på hjertehold. Målet er, at du motionerer mindst 30 min. dagligt. Hvis man ønsker at opnå vægttab med træning, skal træningsmængden øges til 60-90 min. dagligt med moderat intensitet svarende til rask gang. Når du motionerer, er det vigtigt, at du stopper, hvis der opstår brystsmerter, forværret åndenød eller svimmelhed. Snak efterfølgende med din læge om dette. Få patientvejledningen om motion.

Hold øje med blodtrykket: Du skal sikre dig, at dit blodtryk er mindre end 130/80. Det kan du gøre ved at få det kontrolleret hos din læge. Du kan måle dit blodtryk selv, hvis du har et blodtryksapparat til måling hjemme. Snak med din læge om, hvordan man måler det, og hvilket apparat man eventuelt skal købe.

Få målt dit kolesteroltal. – Målet for dit total-kolesterol er mindre end 4,5 mmol/l og det lede kolesterol LDL mindre end 2,5 mmol/l. Hvis du har diabetes, er målene 4,0 mmmol/l og 2,0 mmol/l.

Du kan få en psykisk reaktion efter en blodprop: Efter en alvorlig hændelse, som en blodprop er, kan man få en reaktion, hvor man har det psykisk dårligt, og nogle får endda en depression. Man kan opleve angst. Snak om dette med din læge, når du er til kontrol – det kan ofte hjælpe at få støtte hos sin læge. Sammen med lægen kan I vurdere, om du evt skal henvises til en psykolog. Hjerteforeningen har udgivet en fin vejledning om dette, som din læge kan printe til dig fra Patientvejledningen. Desuden kan du også få hjælp gennem snak med andre patienter, som har været gennem det samme. Hjerteforeningen har grupper, som du kan kontakte.

Hvad kan lægen gøre?
Patientuddannelse: Sikre sig, at du har indsigt i din egen sygdom og ved, hvordan du skal reagere i tilfælde af nye symptomer på sygdommen. På nogle hospitaler er der tilbud om patientuddannelse på hold med andre hjertesyge.

Derudover støtte og vejledning til at vende tilbage til dagligdags aktiviteter, herunder også at vende tilbage på arbejde, sygemelding, køre bil igen og eventuel mulighed for yderligere vejledning i hjerterehabiliteringsperioden.

Fremtiden?
De fleste kan vende tilbage til deres normale liv, men nogle må lære at leve med, at deres maksimale fysiske formåen er mindsket, hvis hjertepumpefunktionen er blevet nedsat. Hjertepumpefunktionen undersøges ved en ultralydsundersøgelse kaldet ekkokardiografi og bør være undersøgt, inden du afsluttes fra hospitalet.

Det er vigtigt, at man fortsætter den sunde livsstil, efter at forløbet er afsluttet i hjerterehabiliteringen. Det er livsstilsændringer, der gælder for livet, og som alle, også dem, der ikke er hjertesyge, kan have glæde af. Ved afslutning af træningsforløb i rehabilitering anbefales at spørge om kommunale tilbud. Hvis man skal ud at rejse, skal man tjekke sin rejseforsikring. Bed eventuelt din læge om Patientvejledningen om rejseforsikring, som forklarer de særlige forhold omkring rejser ved og efter sygdom.


Yderligere information:

Hjerteforeningen kan give vejledning og oplyse om lokale foreninger i ens nærområde:
Hjerteforeningen
Hauser Plads 10
1127 Kbh. K
Tlf. 33 93 17 88
http://www.hjerteforeningen.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.