Nogle hjerteog kredsløbssygdomme kan være arvelige. Er der hjertesygdom i familien, kan det være en god idé at undersøge, om et eller flere familie medlemmer har arvet anlæg for at blive syge.
Et arveanlæg for sygdom kan i mange tilfælde mod arbejdes med medicin og med en hjertesund livsstil.
Alle hospitaler med hjerteafdelinger tilbyder under søgelser til nære pårørende, hvis der er mistanke om en arvelig hjerteeller kredsløbssygdom.
Arvelige sygdomme
Det er bekymrende at få at vide, at der er en arvelig hjertekarsygdom i familien. Bekymringen gælder både børn, andre slægtninge og ikke mindst en selv. Her finder du kort information om arvelige hjertekarsygdomme og om at blive undersøgt for dem. Du kan få rådgivning om arvelige hjertekarsygdomme på hospitalernes specialafdelinger for hjertekarsygdomme. Tal eventuelt med din læge om en henvisning.
Langt de fleste hjertekarsygdomme er ikke arvelige, men der findes en række sygdomme, som kan arves, fordi de er knyttet til en ændring i arvemassen. Det kan betyde, at flere medlemmer i samme familie udvikler samme hjertekarsygdom. Er der tale om en arvelig hjertekarsygdom, vil de sygdomsbærende gener normalt arves af ca. halvdelen af ens slægtninge. Arvelige hjertekarsygdomme springer ikke en generation over, som det kendes fra visse andre arvelige sygdomme. Ændringer i menneskets gener kan ikke repareres. Et anlæg for hjertekarsygdom kan altså ikke fjernes eller helbredes, men man kan tage højde for den øgede sygdomsrisiko i den måde, man lever på.
Arvelige anlæg er ikke altid lig med sygdom
Selv om man bærer anlæg for en sygdom, er det ikke sikkert, at sygdommen udvikler sig. Men det kan være en fordel at vide, om der er symptomer, man skal være opmærksom på, eller om man bør gøre en særlig indsats for at undgå at blive syg. Derfor er der god grund til, at nære slægtninge lader sig undersøge, hvis der er konstateret en arvelig hjertekarsygdom i familien.
Nære slægtninge skal undersøges
Man arver anlæg for hjertekarsygdom fra en af sine forældre. Derfor vælger man tit at undersøge forældre, søskende og børn til patienter med arvelig hjertekarsygdom.
Patientens oplysninger om familiemedlemmer bruges til at tegne et stamtræ, som viser, hvem der er eller har været hjertekarsyg. Ud fra stamtræet vurderer lægen, hvem i familien der kan have gavn af at blive undersøgt, selv om de endnu ikke har mærket tegn på sygdom. Lægen kan også vurdere, om der er familiemedlemmer, som bør gentestes.
Undersøgelser af gener eller arvemasse foretages kun efter aftale, og som regel gentester man ikke børn. Grunden er, at sygdommene udvikles senere i livet, og at børnene derfor selv kan tage stilling til en gentest, når de er blevet voksne.
Kontakt efter aftale
Som patient får du udleveret et ”familieark”, hvor du kan oplyse navn og adresse på nære slægtninge, som ønsker at blive undersøgt, eller som du giver tilladelse til, at lægerne kan kontakte. Slægtninge kontaktes skriftligt og skal skriftligt sige ja til en undersøgelse, før de bliver indkaldt og undersøgt. Oplysninger om familiemedlemmers sygdom og resultater af undersøgelser bliver ikke bragt videre af lægen til andre i familien, medmindre man aftaler det.
Gener og graviditet
Hvis man finder en genændring i familien, som kan medføre hjertekarsygdom, får pårørende tilbudt rådgivning forud for graviditet.
Spørg specialisten
Undersøgelserne er en anledning til at få mere at vide om hjertekarsygdomme og få talt med en specialist om, hvad det betyder at være patient eller pårørende til en hjertepatient.
Hvilke undersøgelser man får tilbudt, afhænger af, hvilken arvelig hjertekarsygdom der er tale om. En almindelig lægeundersøgelse indgår altid, og lægen vil også altid hente supplerende oplysninger. Der tages som regel EKG eller hjertekardiogram og forskellige blodprøver. En skanning af hjertet, en såkaldt arbejdstest, hvor hjertet undersøges, mens du f.eks. cykler, og en registrering af hjerterytmen kan også være en del af undersøgelserne. Selv om prøverne er helt normale, vil du som slægtning til en patient med arvelig hjertekarsygdom som regel få tilbudt kontrolundersøgelser.
Behandling
Kraftige hjerterytmeforstyrrelser er tegn på en del arvelige hjertekarsygdomme. Den type sygdomme behandles ofte med pacemaker. Andre hjertekarsygdomme viser ikke symptomer før langt henne i forløbet. Det drejer sig for eksempel om arveligt forhøjet kolesterol i blodet, som kan føre til blodpropper.
Forhøjet kolesterol kan behandles med kolesterolsænkende medicin. Kontrolundersøgelser kan vise, hvornår du bør behandles for at forebygge sygdom.
På den sikre side
En arvelig sygdom kan have konsekvenser for din pension og dine forsikringer. Derfor anbefales det, at du har pension og forsikringer i orden, inden du vælger at blive undersøgt for en arvelig sygdom.
Få mere information i Hjerteforeningens rådgivningscentre eller på http://www.hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Aalborg
Vesterbro 81 9000 Aalborg
Tlf. 9816 1816
aalborg@hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Århus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Århus C
Tlf. 8618 5510
aarhus@hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Esbjerg
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg
Tlf. 7613 1640
esbjerg@hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Kolding
Sydbanegade 4
6000 Kolding
Tlf. 7552 7628
kolding@hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Odense
Kongensgade 65
5000 Odense C
Tlf. 6591 9935
odense@hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter København
Hauser Plads 20
1127 København K
Tlf. 3311 0312
kbh@hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Næstved
Apotekerstræde 4 A
4700 Næstved
Tlf. 5573 5009
naestved@hjerteforeningen.dk
Åbningstid: Mandag kl. 9-15
Telefontid: Tirsdag til fredag inkl. kl. 9-15
Hjertelinjen den gratis telefonrådgivning
Tlf. 8020 3366 onsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 18-22
Til top
Tilføj vejledning
Send til
UdskrivPatientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.
