Du skal installere Adobe Flash for at se dette indhold

Om os | Samarbejdspartnere | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Hjerte/kar Ablation af hjerterytme AK behandling Angina Pectoris Antikoagulansbehandling Arvelige hjertekarsygdomme Atrieflimren Ballonudvidelse Bevæg dig sund Blodprop i hjertet Bypassoperation Claudicatio Intermittens Endokardit Forebyggelse åreforkalk. Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk ved diabetes Forhøjet kolesterol Forstyrrelser i hjerterytmen Hjerteinsufficiens Hjertekammerflimren Hjerteklapsygdom Hjertesvigt Hjertesygdom og rejser Iskæmisk hjertesygdom Kend dit blodtryk Kend dit kolesterol Klapsygdom Kost og AK behandling Kostomlægning ved fedme Kronisk hjertesvigt Kvinders symptomer på blodprop i hjertet Nedsæt dit blodtryk Psykologisk førstehjælp ved hjertesygdom Rygning og dit hjerte Samliv ved hjertesygdom Stress og hjertesygdom Varmebehandling af hjertet Åreforsnævring i benene

Antikoagulansbehandling

Andelen af patienter, der har behov for antikoagulansbehandling med vitamin K antagonister (AK-behandling, blodfortyndende behandling) på grund af tendens til blodpropper er stigende og nærmer sig i Danmark efterhånden 90.000 personer. AK-behandling forebygger blodpropper. I Danmark anvendes to slags tabletter: Marevan (Warfarin), som er mest brugt, og Marcoumar (Dicoumarol), som stadig bruges i et vist omfang.
Man kan være i AK-behandling, fordi man har øget tendens til blodpropper på grund af arvelige risikofaktorer, man kan have hjerterytmeforstyrrelser (atrieflimmer, forkammerflimmer), man kan have tidligere blodprop i hjertet, man kan være kræftpatient i behandling med kraftig medicin, der øger risikoen for blodpropper, og man kan være i behandling, fordi man har hjertesvigt, er blevet transplanteret eller f.eks. har fået en ny hjerteklap. Endelig er mange i AK-behandling efter blodpropper i lungerne (lunge-emboli) eller i venerne i benene (dyb venøs trombose) Der er således mange årsager til AK-behandling. Behandlingen er effektiv, men indebærer også en risiko for blødning. En god behandling kræver derfor en god patientinformation og en tæt kontrol af graden af blodfortynding.

Virkning
Medicinen udkonkurrerer kroppens indhold af K-vitamin, som er nødvendigt, for at blodet kan størkne (koagulere). Derved nedsættes blodets tendens til at danne blodpropper (heraf navnet blodfortyndende behandling). K-vitamin tilføres kroppen gennem føden, først og fremmest fra grøntsager. AK-behandlingen sigter mod at nedsætte blodets størkningsevne netop så meget, at blodpropdannelse undgås, men uden at der kommer for høj risiko for alvorlig blødning.
Man kan også være i blodfortyndende behandling med acetylsalicylsyre (hjertemagnyl) og/eller clopidogrel (Plavix), der virker anderledes end AK-behandling ved at hæmme blodpladernes evne til at klumpe sammen. Hjertemagnyl kan gives i kombination med AK-behandlingen, men kan også gives alene, alt efter hvilke sygdomme du har.

Bivirkninger – blødning
Under behandlingen opstår der en let øget tendens til blødning, f.eks. fra skrammer og sår på huden. Hvis man under behandlingen får mere end kortvarig næse- eller tandkødsblødning, større blå mærker, blod i afføring eller urin eller anden usædvanlig blødning, skal man kontakte sin læge eller vagtlæge; i alvorlige tilfælde søges skadestue. Blødning er ikke en rigtig bivirkning, men i virkeligheden den effekt, man ønsker med behandlingen.
Bivirkninger ses næsten aldrig. I meget sjældne tilfælde forekommer udslæt, hårtab eller diarré. Skulle dette forekomme, skal man kontakte sin læge for at skifte til en anden medicin.

Behandlingens start
Behandlingen kan starte på hospital eller hos egen læge. Kontrol af en længerevarende behandling vil ofte foregå hos egen læge.

AK-identitetskort
Ved behandlingens start får man et AK-identitetskort, som man skal bære på sig og vise ved enhver kontakt med læge, tandlæge, kiropraktor, skadestuer og hospitaler i øvrigt.

Kontrol af behandlingen – blodprøver
Behandlingen vurderes ved at måle blodets størkningstid i en blodprøve. Resultatet af målingen angives som den såkaldte INR værdi. INR er en forkortelse for International Normaliseret Ratio.
En INR-værdi skal typisk ligge mellem 2 og 3, for at behandlingen er optimal (ved visse tilstande kan behandlingen anbefales at ligge lidt højere). Ved INR-værdi over ca. 4,5 øges risikoen for blødning. Ved lavere INR-værdi øges risikoen for blodprop.
I begyndelsen tages blodprøver et par gange om ugen. Siden kan intervallerne øges til 2-4 uger eller mere. Det er livsfarligt at tage tabletterne, hvis man ikke kan – eller vil – passe blodprøvekontrollerne.

Dosering
Efter hver blodprøvetagning tager lægen stilling til den daglige dosering i den kommende tid, og hvornår næste blodprøve skal tages. Dosis varierer meget fra patient til patient. En ændring af den daglige dosis kan påvirke INR allerede dagen efter, men får først fuld virkning efter ca. én uge, hvis man får Marevan, og først efter helt op til 4 uger, hvis man får Marcoumar.
Tabletterne tages som regel i én daglig dosis på et tidspunkt af dagen, som er nemt at huske, gerne til aftensmaden. Glemmer man en dag at tage tabletterne, kan de tages senere samme dag. Opdages det først den næste dag, fortsætter man blot med sædvanlig dosering. A

nden medicin
Mange slags medicin kan have en uheldig virkning på AK-behandling. Man skal specielt være opmærksom ved start og ophør med al anden medicin og kun gøre dette efter aftale med sin læge. Dette gælder også ved brug af håndkøbsmedicin, naturmedicin og kosttilskud. Man bør ikke uden aftale med sin læge tage tabletter, som indeholder acetylsalicylsyre. Disse vil kunne medføre øget blødningstendens.
Man bør om muligt undgå gigtmedicin, som også kan øge tendensen til blødning. Er der brug for smertestillende medicin, kan paracetamol anvendes, men højst 2000 milligram daglig i få dage.
Ved længere varighed eller større doser skal man tale med sin læge om hyppigere kontrol af INR-værdien. Det samme gælder ved ophør med den smertestillende behandling.

Madvarer
K-vitamin, som findes i mange grøntsager, kan modvirke AK-behandling. Spis gerne grønsager, men helst i nogenlunde samme mængder uge for uge. Al slags kål, spinat, grøntsagsjuice og sojaprotein har et særligt højt indhold af K-vitamin, og man skal selvfølgelig være specielt opmærksom på dette, hvis ens AKbehandling er vanskelig at styre.

Alkohol – sex – tobak
2-3 genstande dagligt påvirker ikke behandlingen. Større mængder alkohol kan gøre behandlingen ustabil. Behandlingen påvirker ikke sexuallivet. Tobak påvirker ikke behandlingen.

Graviditet og amning
Marevan og Marcoumar kan hos fosteret forårsage bruskmisdannelser (fra 6.-13. graviditetsuge) og blødninger (de sidste uger af graviditeten). Kvinder, som i den fødedygtige alder sættes i AK-behandling, bør generelt sikre sig mod graviditet under behandlingen. Ved livslang behandling kan man ved ønske om graviditet tale med sin egen læge eller den hospitalsafdeling, der kontrollerer behandlingen, om, hvorvidt man skal fortsætte AK-behandlingen under graviditet eller skifte til anden form for blodfortyndende behandling. Opstår der mistanke om graviditet under AK-behandling, skal egen læge eller hospitalsafdelingen straks kontaktes med henblik på at få taget en graviditetsprøve.
Ammende kvinder kan uden risiko for barnet være i behandling med Marevan; Marcoumar bør undgås.

Rejser
Før planlagte rejser bør man i god tid tale med sin læge, for at blodprøvetagning og medicindosering kan foregå på et passende tidspunkt i forhold til afrejsen. AK-identitetskort (eventuelt udfærdiget på sproget i det land, man agter at rejse til), doseringsvejledning og medicin til hele opholdet medbringes – og bør være i håndbagagen, hvis man skal flyve. Om nødvendigt kan behandlingen justeres efter INR målt på fremmede laboratorier.

Anden sygdom og vaccination
Hvis man får flere dage varende feber, opkastninger, diarré, influenza eller anden sygdom, skal man kontakte sin læge, da INR-værdien kan blive for høj eller for lav. Det kan derfor være nødvendigt at tage en eller flere ekstra blodprøver og midlertidigt at ændre på doseringen. Vaccination, f.eks. mod influenza, bør ske efter aftale med egen læge eller den hospitalsafdeling, der kontrollerer AK-behandlingen, da vaccination under AK-behandling skal gives under huden og ikke i musklerne, og da behandlingen skal kontrolleres hyppigere ved feberreaktioner efter vaccinationen.

Operation og tandbehandling
Forud for operation og tandbehandling (specielt tandudtrækning og paradentosebehandling) skal man huske at gøre opmærksom på, at man er i AK-behandling og skal forinden også tale med sin læge. Generelt er det aldrig nødvendigt at holde pause med AK-behandling i forbindelse med tandlægebehandlinger. Ved operation er det meget nødvendigt, at den læge, der styrer AK-behandlingen, er med på råd, før der ændres eller holdes pause i AKbehandlingen. Specielt hos patienter med kunstige hjerteklapper kan det være nødvendigt med anden blodfortyndende medicin, mens der holdes pause med AK-behandlingen.

Behandlingens varighed og afslutning
Behandlingens varighed kan variere fra få måneder til mange år afhængigt af, om der er tale om en blodpropsygdom eller f.eks tale om beskyttelse mod blodpropdannelse, hvis man har en kunstig hjerteklap. Når behandling med Marevan stopper, bliver blodets størkningsevne normal i løbet af 3-10 dage; for Marcoumars vedkommende går der 1-3 uger. Alle de praktiske foranstaltninger, som har været nødvendige under behandlingen, kan derefter ophøre.

12 gode råd om AK-behandling
1. At tage AK-medicin på samme tidspunkt hver dag. ? ?
2. At være opmærksom på, om medicinen er ordineret i mg eller i antal tabletter, der skal tages pr. dag. ? ?
3. Altid at have AK-kortet med og vise det frem ved hvert besøg hos læge, tandlæge, kiropraktor eller anden behandler. ? ?
4. Ikke at starte, ændre eller ophøre med anden medicinsk behandling uden forudgående aftale med egen læge. Dette gælder også naturpræparater. ? ?
5. At paracetamol kan bruges som smertestillende håndkøbsmedicin (f.eks. Pamol, Panodil, Pinex). ? ?
6. At indholdet af K-vitamin i kosten skal tilstræbes at være rimelig konstant fra dag til dag. ? ?
7. At Deres krop kan reagere anderledes på AK-medicin, hvis De bliver pludseligt syg, med f.eks feber, diarre eller opkastning Kontakt lægen. ? ?
8. At kontakte Deres læge, vagtlæge eller skadestue, hvis der kommer påfaldende blødninger. ? ?
9. At kontakte Deres læge i god tid før planlagte operationer og tandbehandlinger samt ved ønske om slankekur eller anden diæt eller ved ønske om graviditet eller udlandsrejser. ?
10. At overholde tidspunkterne for næste blodprøvekontrol. ?
11. At få klar aftale om næste kontrolbesøg. ?
12. At forny recepten i god tid.

Jens Flensted Lassen
Overlæge, ph.d., klinisk lektor. Hjertemedicinsk afdeling B, Skejby Sygehus
Revideret Revideret oktober 2009
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2010 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S