Angina Pectoris

Hjertekrampe

Symptomer
Ved angina pectoris-anfald mærker patienten en strammen om brystet eller egentlige smerter, ofte i midten eller lidt til venstre for midten af brystkassen. Smerterne kan også stråle ud i venstre arm, sjældnere i højre arm, halsen, kæben, ryggen eller den øverste del af maven. Angina pectoris-smerterne udløses i reglen af fysisk anstrengelse, kulde eller blæst, psykisk ophidselse eller efter store måltider. Det er typisk for angina pectoris, at symptomerne forsvinder kort efter, at patienten f.eks. ophører med det hårde, fysiske arbejde. Det er også typisk, at smerterne forsvinder ved indtagelse af nitroglycerin.

Årsag Å
rsagen til sygdommen er forkalkning i hjertets kranspulsårer (koronar-arterier). Det er forkalkning, der fører til forsnævringer i de pulsårer, som løber i en krans omkring hjertet og forsyner hjertemusklen med blod. I hvile kan der komme blod nok forbi forsnævringerne, men under belastninger, hvor hjertet skal arbejde ekstra, kommer der for lidt blod og dermed for lidt ilt, hvilket fører til smerterne.

Diagnose
Lægen kan stille diagnosen alene ud fra symptomerne i de allerfleste tilfælde. Herudover kan et elektrokardiogram i hvile eller under arbejde på en motionscykel hjælpe med at stille diagnosen. Hjerte-CT er en ny undersøgelsesteknik, som anvendes på 10-15 hospitaler i Danmark. Denne metode kan bedst anvendes til at udelukke kranspulsåresygdom, hvis symptomerne ikke er typiske. Den endelige diagnose stilles ved koronar-arteriografi (KAG).

Medicinsk behandling
Anfaldsbehandling er først og fremmest nitroglycerin. Nitroglycerin kan tages som tabletter, der lægges under tungen, eller som spray, der sprøjtes ind i mundhulen. Denne behandling får sædvanligvis symptomerne til at forsvinde i løbet af få minutter.
Symptomforebyggende behandling er medicin, som kan forhindre anfald af angina pectoris.

• Beta-blokkere
  Virker ved at nedsætte pulsen og blodtrykket, hvorved hjertets arbejde og dermed iltforbruget mindskes.
• Kalcium-blokkere
  Virker ved at forbedre blodforsyningen i hjertet ved at udvide kranspulsårerne, mindske iltbehovet i cellerne og sænke blodtrykket.
• Langtidsvirkende nitroglyceriner
  (fås både som tabletter og plastre). Virker ved at udvide kranspulsårerne og dermed forbedre blodforsyningen.
• Behandling med ballonudvidelse eller bypassoperation
  Mange patienter vil man tilbyde koronar-arteriografi, kaldet KAG. Ved denne undersøgelse føres en slange frem til hjertet via en pulsåre i lysken eller håndleddet, og der sprøjtes et kontrastmiddel ind i kranspulsårerne, mens der tages røntgenbilleder. Ved denne metode kan lægerne så afgøre, hvor der sidder forsnævninger, og foreslå en af 3 muligheder:
  1. Ballonudvidelse (PCI) – er en teknik, hvor der indføres en ballon i den forsnævrede kranspulsåre. Ballonen og et lille net – en stent – uden på ballonen udvides, og stenten efterlades i kranspulsåren, herved kan blodet strømme frit igen. Det er dog kun hos 4 ud af 5 patienter, man kan anvende en stent. Der findes to slags stent, disse er fremstillet i rustfrit stål og kan være med eller uden belægning af medicin. Denne medicin afgives langsomt og skal forhindre nye forsnævringer – og anvendes i kranspulsårer, hvor man ved, der er høj risiko for nydannelse af forsnævring.
  2. Bypassoperation – en hjerteoperation, hvor der anlægges omveje ved hjælp af andre blodårer, som i reglen tages fra benet, eller pulsårer, som sidder på indersiden af brystkassen, som kan føre blodet fra hovedpulsåren til dele af hjertets kranspulsårer, hvor der ikke er forsnævringer.
  3. Fortsat medicinsk behandling.

KAG udføres på 15-20 specialiserede sygehuse i hele landet, mens ballonudvidelse og bypassoperation kun foregår på 6-7 specialiserede sygehuse i Danmark.
Forebyggelse og gode råd

• Acetylsalicylsyre.
  Alle patienter med angina pectoris bør tage 75 mg hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) om dagen. Dette virker blodfortyndende.
• Plavix (clopidogrel).
  Blodprophæmmende behandling, gives til patienter det første år efter en blodprop i hjertet og efter indsættelse af en stent, eller hvis de ikke tåler magnyl.
• Kolesterol, dvs. fedtindhold i blodet, bør måles hos alle med angina pectoris. Hvis kolesteroltallet er højere end 4,5 millimol pr. liter (forkortet mmol/l), bør det nedsættes med diæt og næsten altid også med medicinsk behandling.
• Man bør stoppe med at ryge, fordi rygning er med til at fremme åreforkalkning og kan udløse angina pectoris.
• Dyrk motion. Det er godt at motionere, og patienter med angina pectoris kan tåle at motionere, lige til de får ondt. Når smerterne er væk, kan man fortsætte med aktiviteten.
• Pas på vægten. Det er vigtigt ikke at være overvægtig, da det belaster hjertet, øger blodtrykket og kan medføre diabetes.
• Få blodtrykket kontrolleret. Blodtrykket bør normalt være under 140/90, evt. under behandling, da det ellers kan forværre åreforkalkning og også være med til at fremkalde angina pectoris-anfald.

Faresignaler
Patienter med angina pectoris, som udvikler smerter, der varer længere end sædvanligt, som kommer i hvile, eller hvor nitroglycerin ikke virker, har risiko for at udvikle blodprop i hjertet (hjerteinfarkt). Sådanne patienter bør straks indlægges på sygehus ved at kalde 112.

Nyttige adresser
Hjerteforeningen
Hauser Plads 10
1127 København K
Tlf. 33 93 17 88
http://www.hjerteforeningen.dk

Hjertelinien
Alle hverdage kl.9-15 Onsdag,
fredag og søndag kl.18-21
Tlf. 80 20 33 66 - gratis

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.