AK behandling

Når blodet skal fortyndes Vejledning fra Hjerteforeningen

Hvad er AK-behandling?
AK-behandling (antikoagulationsbehandling) er en blodfortyndende behandling, der gives i forbindelse med forskellige hjertekarsygdomme. Medicinen sælges under navnene Marevan® og Marcoumar®. 
AK-behandling er en kraftigere behandling end behandling med for eksempel hjertemagnyl, dipyridamol (Persantin®) og clopidogrel (Plavix®). Omkring 90.000 danskere skønnes at være i AK-behandling. Hvis du skal i AK-behandling, behøver behandlingen ikke begrænse din tilværelse.
Du skal blot tage nogle enkle forholdsregler.

Hvem kommer i AK-behandling?
Fem hovedgrupper af patienter kommer typisk i AK-behandling:

• Patienter med en ny hjerteklap. Patienter, der har fået indopereret en mekanisk hjerteklap, kommer i livslang AK-behandling, mens patienter, der har fået en biologisk hjerteklap, almindeligvis er i AKbehandling i tre måneder.
• Patienter med forkammerflimren skal måske i AK-behandling. Det afhænger af lægens vurdering af risikoen for blodpropper sammenholdt med risikoen for blødning.

Se også Hjerteforeningens folder  Forkammerflimren.

• Patienter med trombofili dvs. patienter, der har en øget risiko for at danne blodpropper. Disse patienter skal ofte i livslang AKbehandling.

• Patienter, der har haft en blodprop i lungerne. Har man haft flere blodpropper i lungerne, skal man oftest i livslang AK-behandling.

• Patienter med skader i hjertet efter en større blodprop. I den situation størkner blodet inde i selve hjertets hulrum, og her vil man forebygge, at der dannes blodpropper, som kan rive sig løs og blive ført ud i kroppen.

Sådan foregår AK-behandling 
Formålet med AK-behandlingen er at forebygge blodpropper ved at nedsætte blodets evne til at størkne. Størkningsevnen skal lige netop nedsættes så meget, at man ikke  danner nye blodpropper, og samtidig ikke så meget, at man risikerer at få blødninger. Blodet har en naturlig størkningsevne, som sikrer, at det størkner, eksempelvis ved små rifter og sår. K-vitamin medvirker til denne proces. AK-behandlingen hæmmer virkningen af K-vitamin, og det betyder, at blodet ikke størkner så let. Det betyder også, at behandlingen kan påvirkes, hvis man indtager meget store mængder K-vitamin.

De to medicintyper, man bruger til AK-behandling, Marcoumar og Marevan®, virker ens, bortset fra, at det tager længere tid at nedtrappe virkningen af Marcoumar end af Marevan®. Hvis en patient i AK-behandling skal opereres akut, kan lægerne dog ophæve virkningen af begge medicintyper på få timer. AK-behandling kræver nøje overvågning, fordi blodets evne til at størkne påvirkes af flere forhold. Behandlingen styres ved at måle blodets INR-værdi. En INR på 2 betyder, at blodet er dobbelt så lang tid om at størkne som normalt. Ved AK-behandling skal tallet normalt ligge mellem 2,0 og 3,0. I nogle tilfælde lidt lavere, i andre lidt højere. Behandlingen styres via egen læge, hospitalet eller af patienten selv.
De patienter, som selv styrer behandlingen, måler typisk blodets INR-værdi en gang om ugen. Disse patienter gennemgår en uddannelse, der gør dem i stand til selv at forestå behandlingen ved hjælp af et apparat, de får udleveret. Overvåges INR-niveauet hos den praktiserende læge eller på hospitalet, er der ofte lidt længere mellem målingerne. Ved starten af behandlingen bliver INRværdien tjekket ofte for at finde frem til den rette dosis.

Kostens betydning for AK-behandling 
AK-behandlingen kan påvirkes, hvis man indtager meget store mængder K-vitamin. K-vitamin findes i varierende mængder i flere fødevarer, især i grønne grøntsager. Hvis man  indtager meget K-vitamin, kan man få behov for mere blodfortyndende medicin for at opnå den rette effekt. Det betyder ikke, at du skal undgå Kvitamin. For at få den bedste balance mellem størkningsvirkningen og den mest stabile AK-behandling er det nødvendigt, at du får lidt K-vitamin hver dag. Du skal derfor spise varieret og regelmæssigt. 


Spis grønsager hver dag 
Du kan roligt spise grøntsager hver dag. Du skal bare være opmærksom på, at enkelte grøntsager og andre madvarer indeholder meget K-vitamin. Hjerteforeningen anbefaler, at voksne spiser 600 g frugt og grønt hver dag. Det gælder også for dig, der er i AK-behandling. Frugt og grøntsager indeholder mange vigtige næringsstoffer, kostfibre og andre sunde stoffer, der blandt andet forebygger blodpropper. Du kan spise alle slags frugt og næsten alle slags grøntsager. For at få en stabil virkning af AKbehandlingen bør du fordele de mest K-vitaminrige fødevarer jævnt over ugen. Det gælder både friske og frosne, rå og tilberedte.

Der er meget K-vitamin i:

• Spinat.
• Broccoli.
• Rosenkål.
• Grønkål.

Persille, purløg og korianderblade indeholder også meget K-vitamin, men kan sagtens bruges som drys og i dressinger, da man oftest kun spiser få gram af det.

Andre madog drikkevarer, der har et højt indhold af K-vitamin, er:

• Kikærter.
• Sojaolie.
• Sojaprodukter.
• Tang.
• Grøn te (du kan drikke tre krus om dagen).

Vil du gerne spise en større mængde af de K-vitaminrige grønsager og andre madvarer, så gør det i nogenlunde samme mængde hver dag, så din medicin kan justeres efter det.

Medicin og naturmedicins betydning for AK-behandling Er man i AK-behandling, er det vigtigt at kontakte den læge, der styrer behandlingen, før man begynder at tage ny medicin.
Det gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Mange præparater har indflydelse på doseringen af den blodfortyndende medicin.

Alkohol og AK-behandling 
Indtagelse af store mængder alkohol kan øge blodfortyndingsværdien (INR) og påvirke din AK-behandling. 
Det frarådes derfor at indtage større mængder alkohol sammen med behandlingen.


Tandlægebesøg og kirurgisk behandling 
Hvis en behandler beder dig om at holde en pause med AK-behandlingen, for eksempel på grund af et planlagt kirurgisk indgreb, skal du kontakte den læge, der styrer din AKbehandling. Lægen skal godkende, at du holder en pause. Visse patientgrupper, som for eksempel patienter med mekaniske hjerteklapper, skal under en eventuel pause med AKbehandlingen have indsprøjtninger med et andet blodfortyndende stof for at undgå risiko for blodpropper.


Pause med AK-behandlingen
Hvis en behandler beder dig om at holde en pause med AK-behandlingen, for eksempel på grund af et planlagt kirurgisk indgreb, skal du kontakte den læge, der styrer din AKbehandling. Lægen skal godkende, at du holder en pause. Visse patientgrupper, som for eksempel patienter med mekaniske hjerteklapper, skal under en eventuel pause med AKbehandlingen have indsprøjtninger med et andet blodfortyndende stof for at undgå risiko for blodpropper.


Sex og graviditet
AK-behandling påvirker ikke sexlivet. Graviditet bør planlægges nøje, idet AK-behandlingen kan give fosterskader. Det er vigtigt at anvende sikker prævention sammen med AK-behandling, så graviditet kan planlægges og overvåges. Tal med din læge om det.


Bivirkninger
Den hyppigste bivirkning til AK-behandling er en øget blødningsrisiko. Hvis du bløder fra næsen, tandkødet, endetarmen eller underlivet, eller hvis der opstår store, blålige plamager på huden, bør du kontakte den læge, der styrer AK-behandlingen, for at få undersøgt, om du eventuelt får for meget medicin


Hjerteforeningens rådgivningscentre
I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel, gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer mm. Du kan også få målt dit kolesterol, blodsukker og blodtryk og din puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation som dig og meget mere. Som medlem får du tilbuddene til særlig medlemspris. Ring til rådgivningscentret og aftal en tid.


Få mere information i Hjerteforeningens rådgivningscentre eller på www.hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Aalborg
Vesterbro 81
9000 Aalborg Tlf. 9816 1816 aalborg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Århus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Århus C Tlf. 8618 5510 aarhus@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Esbjerg
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg Tlf. 7613 1640 esbjerg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Kolding
Sydbanegade 4
6000 Kolding Tlf. 7552 7628 kolding@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Odense
Kongensgade 65
5000 Odense C Tlf. 6591 9935 odense@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter København
Hauser Plads 20
1127 København K Tlf. 3311 0312 kbh@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Næstved
Apotekerstræde 4 A
4700 Næstved Tlf. 5573 5009 naestved@hjerteforeningen.dk

Åbningstider for rådgivning:
Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15. Tirsdag til fredag efter aftale. Telefontid alle dage kl. 9 til 15.
Hjertelinjen gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. Tlf. 8020 3366
www.hjerteforeningen.dk

Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen det første år
Ring til 3393 1788 eller se www.hjerteforeningen.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.