Åreforsnævring

En sygdom med mange symptomer
Vejledning fra Hjerteforeningen

Åreforsnævring kommer langsomt
Begyndelsen til åreforsnævring kan komme allerede i teenageårene. Fedt aflejrer sig langsomt i de store pulsårers vægge. Fortsætter processen, samler fedtaflejringerne sig i puder eller fortykkelser i årens inderste væg, så der bliver mindre og mindre plads i åren.
Efterhånden kan det knibe med at få tilstrækkeligt med blod gennem pulsåren.
Hvor hurtigt det går, afhænger blandt andet af, hvordan du lever og spiser, og om du er arveligt disponeret for sygdommen.

Syg af åreforsnævring
Selv om aflejringen af fedt i årerne sker langsomt, kan du pludselig blive syg af åreforsnævring. Det sker, fordi fedtpuderne i årerne brister, og der dannes en sårskorpe på riften.

Da der ikke er plads til en sårskorpe i blodåren, er der risiko for, at åren lukkes til. Det kaldes en blodprop. Hvis sårskorpen af stivnet blod opløses af sig selv i løbet af nogle timer, eller den bliver opløst ved hjælp af medicin, kan åren hele igen. Men desværre bliver forsnævringen i blodkarret så endnu tættere. Pulsåren fungerer, men der strømmer for lidt blod igennem.

Athéros
Åreforsnævringssydom kaldes i fagsproget atherosklerose efter det græske ord athéros.
Athéros betyder grød, og det beskriver indholdet af fedtaflejringerne i en pulsåre.

Åreforsnævring i hele kroppen
Åreforsnævring kan opstå i alle pulsårer. Sygdommen giver forskellige symptomer, alt efter hvilke organer den syge pulsåre forsyner med blod.

I hjertet
Når årerne er forsnævrede, får hjertemusklen for lidt ilt, og det er fra musklen, symptomerne mærkes. Åreforsnævring i hjertets kranspulsårer kan give hjertekrampe, blodprop i hjertet og hjertesvigt.

I hjernen
Åreforsnævring i hjernen kan føre til en blodprop eller blødning i hjernen. Det kaldes apopleksi. Hver tredje, der får apopleksi, har en hjertesygdom. En anden tredjedel af tilfældene skyldes højt blodtryk og bristede blodkar i hjernen.

I benene
Når åreforsnævring viser sig i benene, er det oftest et signal om, at der er åreforsnævring andre steder i kroppen. Benene får deres forsyning af blod fra hovedpulsåren dybt i maven, og hvis den er forsnævret, kan det give symptomer i benene.

Fedt eller kalk
Åreforsnævring blev før i tiden kaldt åreforkalkning. Men kalk har intet med sygdommen at gøre. Det drejer sig om aflejringer af fedt, som ødelægger åren.
Fedtpuderne eller aflejringerne kaldes også for plak.

Det kan du gøre
Hold øje med dit kolesteroltal og blodtryk. Åreforsnævring rammer først og fremmest rygere og personer, der er arveligt belastet eller lever usundt og har et for højt indhold af kolesterol i blodet. For meget kolesterol i blodet sætter sig på indersiden af blodårerne og giver åreforsnævring.

Få målt dit blodtryk og kolesteroltal:

• Hvis du er over 50 år.
• Hvis du er ryger.
• Hvis nogen i din nærmeste familie lider af hjertesygdom.

Få nogle gode vaner:

• Lad være med at ryge.
• Motioner mindst en halv time hver dag.
• Spis sund mad med lavt indhold af fedt.
• Spis masser af frugt og grønt.

Hjerteforeningens rådgivningscentre
Hjerteforeningens rådgivningscentre måler blodtryk, kolesterol og blodsukker.
Du kan også deltage i foredrag og motionskurser og møde andre i samme situation som dig. Som medlem får du tilbuddene til særlig medlemspris.
Ring til rådgivningscentret og aftal en tid.

Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen det første år
Ring til 3393 1788 eller se www.hjerteforeningen.dk

Tekst fra Hjerteforeningens folder  Åreforsnævring

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.