Ufrivillig vandladning hos kvinder

Urininkontinens, anstrengelsesinkontinens (stressinkontinens), trangsinkontinens (urgeinkontinens)


Baggrund
Ufrivillig vandladning (urininkontinens) er en hyppig lidelse og optræder hos ca. 500.000 af den danske befolkning, oftest hos kvinder. Lidelsen kan forekomme i alle aldre.

Urininkontinens kan resultere i skamfølelse og isolation. Mange søger måske ikke læge, fordi de regner med, der ikke kan gøres noget, eller fordi de tror, det hører med til at blive ældre.
I dag er der imidlertid gode muligheder for at blive kureret eller få det væsentligt bedre. Behandlingen er skånsom og kan foregå uden indlæggelse på hospital og uden operation.

To typer urininkontinens
Anstrengelsesinkontinens (stressinkontinens) viser sig ved, at man ikke kan holde på vandet i forbindelse med fysisk anstrengelse, hoste, nys eller bare løft af lidt tungere ting.
Trangsinkontinens (urgeinkontinens) viser sig ved hyppig og bydende vandladningstrang. Kvinden kan ofte ikke nå ud på toilettet, før blæren tømmer sig. Kvinder med urgeinkontinens ved ofte, hvor toiletterne i byen ligger. Der kan også være hyppige vandladninger om natten. Kvinden har blandingsinkontinens, hvis hun har tegn på både stress- og urgeinkontinens.

Årsager
Stressinkontinens skyldes oftest svaghed i bækkenbundsmusklerne og i ledbånd og bindevæv under urinrøret. Årsagen er hyppigt fødsler, og svagheden kan forværres med alderen.
Når der opstår et pres oppe fra maven som f.eks. ved host eller nys, kan urinrørets lukkemuskel ikke lukke urinrøret tæt nok sammen, og kvinden bliver utæt.

Urgeinkontinens skyldes ufrivillige sammentrækninger af blæren. Hvis urinrørets lukkemuskel ikke er stærk, kan den ikke lukke af for urinen, når blæren trækker sig sammen, og kvinden bliver utæt.
De ufrivillige sammentrækninger i blæren giver vandladningstrang og kan skyldes flere forskellige lidelser, bl.a. tynde sarte slimhinder i skede og blære, nedsynkning af skedevæggene, sygdomme i nervesystemet, hjerneblødning, operationer i ryggen, blærebetændelse m.m.

Undersøgelse hos lægen
Uanset hvilken form for urininkontinens kvinden lider af, er det vigtigste at opsøge sin læge og fortælle om problemet.
En undersøgelse af en urinprøve vil afsløre, om der er blærebetændelse eller andre tegn på sygdomme i blæren. En underlivsundersøgelse (gynækologisk undersøgelse) vil afsløre, om der er nedsynkning af skedevæggene, og om bækkenbundsmuskulaturen er svag og derfor ikke understøtter urinrørets lukkemekanisme. Ved den gynækologiske undersøgelse kan lægen også se, om der er tegn på hormonmangel ved at se på slimhinden i skeden. Hormonmangel medfører, at slimhinderne bliver tynde og skrøbelige. Dette gælder også slimhinden i urinrøret og i blæren. Slimhinden i urinrøret betyder noget for evnen til at kunne lukke tæt, og slimhinden i blæren har betydning for, om der er ufrivillige sammentrækninger af blæren. Lægen vil ofte kunne påvise de sygdomme i nervesystemet, som medfører urgeinkontinens. Lægen vil som regel kende patientens medicinforbrug, idet uhensigtsmæssig indtagelse af for eksempel vanddrivende tabletter kan medføre hyppig vandladning dag eller nat og af og til også besvær med at holde på vandet.
Ved at lade kvinden udfylde et skema (væske-vandladningsskema, se sidst i denne vejledning) med oplysninger om, hvor meget hun drikker i døgnet, hvor tit hun lader vandet, hvor store portioner hun tisser pr. gang, hvornår hun er utæt, og om utætheden er kommet i forbindelse med fysisk anstrengelse, eller kvinden skulle skynde sig på toilettet, kan lægen stille den rigtige diagnose og fastslå typen af inkontinens. Det er vigtigt for at kunne give den rigtige behandling.

De fleste, som lider af ufrivillig vandladning, anvender bleer eller bind for ikke at gøre underbukserne våde. Lægen vil ofte spørge om, hvor mange bind eller bleer patienten bruger pr. døgn, fordi det giver et indtryk af, hvor svær inkontinensen er.

Behandling
Kvinder med stressinkontinens behandles først og fremmest med træning af bækkenbundsmusklerne. Dette foregår bedst med hjælp fra en fysioterapeut, som kan vejlede og kontrollere, om træningen har den ønskede virkning.
Virkningen af bækkenbundstræningen indtræder først efter 2-3 måneders træning. Hvis træning af bækkenbundsmusklerne ikke hjælper tilstrækkeligt på kvindens inkontinens, kan operation komme på tale. Operation for stressinkontinens er enten en kunststofslynge, der lægges under urinrøret, eller fyldstof, som lægges ind i urinrøret. Begge operationstyper foregår i lokalbedøvelse.

Kvinder med urgeinkontinens behandles først og fremmest med medicin
Hvis lægen har fundet tegn på blærebetændelse, skal der selvfølgelig først gives behandling mod dette.
Den medicinske behandling af urgeinkontinens består af blæredæmpende medicin. Medicinen virker ved at slappe blæremusklen af, så den ikke ufrivilligt trækker sig sammen. Blæredæmpende medicin kan have lette bivirkninger i form af tørhed i munden, besvær med at læse avisen (dvs. fastholde blikket på teksten) og tendens til forstoppelse. Bivirkningerne svinder dog oftest efter nogen tids behandling (ca. 14 dage). Træning af bækkenbundsmusklerne med hjælp fra en fysioterapeut kan også hjælpe på urgeinkontinens. Kvinder med urgeinkontinens kan desuden få hjælp til at træne blæren, så der kan gå længere og længere tid imellem toiletbesøgene. I særligt svære tilfælde, hvor mange forskellige slags medicin er prøvet, uden at det hjælper, kan man på hospitalet sprøjte et stof ind i blæremusklen, som får den til at slappe af.

Har kvinden blandingsinkontinens, behandler man først den type af inkontinens, der genererer kvinden mest. Når hun synes, hun er hjulpet af med den mest generende del, kan hun blive hjulpet med de tilbageværende problemer.

Ved alle typer inkontinens gælder det, at er der tegn på hormonmangel, vil behandling med kvindeligt kønshormon (østrogen) som stikpiller til skeden ofte kunne bedre tilstanden og hjælpe den behandling, kvinden er startet på. Stikpillerne med østrogen lægges op af kvinden selv i starten hver dag i 2 uger, herefter 2 gange om ugen. Behandlingen virker først fuldstændigt efter 3 måneders behandling. Kvinden kan også få behandling med en hormonring til skeden, som skal skiftes hver 3. måned.

Ved alle typer af inkontinens gælder det også, at er der tegn på nedsynkning af skedevæggene (tyngdefornemmelse, fornemmelse af fremmedlegeme, besvær med at tømme blære eller tarm), opereres først for nedsynkning. Operation for nedsynkning er ikke en operation for inkontinens, men kan alligevel ændre kvindens oplevelse af inkontinens. Ca. 3 måneder efter operationen for nedsynkning udspørges og undersøges kvinden igen vedrørende inkontinensproblemer.

Hvor godt virker behandlingen?
Ca. 50% af kvinder med stressinkontinens bliver hjulpet med træning af bækkenbundsmusklerne.
90-95% af de kvinder, der bliver opereret med kunststofslynge, bliver helt tætte.
Ca. 1/3 af de kvinder, der behandles med fyldstof i urinrøret, bliver helt tætte, 1/3 bliver bedre, og hos 1/3 sker der ingen ændring.
Der er store variationer fra kvinde til kvinde med hensyn til, hvor godt blæredæmpende medicin virker. Der er også stor forskel på, hvor længe kvinden har behov for medicinen. Hvis lægen har fundet blærebetændelse, fjerner antibiotika i en kort periode næsten altid blærebetændelsen. Hvis kvinden flere gange får blærebetændelse, selv om lægen har undersøgt urinen og givet antibiotika, bør kvinden henvises til undersøgelse på hospitalet.

Kontrol
Afhængig af hvem der har startet behandlingen (egen læge, privatpraktiserende speciallæge eller hospitalsafdeling), vil kvinden blive indkaldt til kontrol samme sted. Der vil ofte være kontrol efter træning af bækkenbundsmusklerne for at vurdere, om træningen har hjulpet.
Der vil altid være kontrol (telefonisk eller ved fremmøde) efter en operation for inkontinens. Ved behandling med blæredæmpende medicin og eller østrogenstikpiller eller hormonring til skeden vil kvinden blive kontaktet efter en periode med medicinen for at høre til virkningen. Der er mulighed for at øge styrken af medicinen eller skifte til en anden slags medicin, hvis virkningen ikke er god nok.

Hjælpemidler
Hvis kvinden af forskellige grunde ikke kan hjælpes med behandlingsmulighederne – beskrevet ovenfor – kan hun få bleer/bind gratis over Servicelovens §97. Lægen kan hjælpe med at ansøge herom.

Nyttig adresse
Kontinensforeningen
Tlf. 33 32 52 74
http://www.kontinens.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.