Svamp og bakterier i skeden

Baggrund
Kombinationen af varme og fugt giver gode muligheder for vækst af bakterier og svampe. For at undgå bakterier og svampe i skeden tilstræber kroppen at holde en surhedsgrad, således at kun mælkesyrebakterier kan vokse der. Mælkesyrebakterierne er med til at opretholde det sure miljø i skeden. De svampe og bakterier, som giver gener fra skeden, findes normalt på huden og i tarmkanalen. Det er derfor ikke noget, man bliver smittet med, og det er heller ikke muligt at fjerne problemet én gang for alle. Tendensen til svamp og bakterier i skeden varierer fra kvinde til kvinde. Under graviditet er der øget risiko for svamp i skeden på grund af det høje hormonindhold i blodet. Sukkersyge og behandling med binyrebarkhormon øger også risikoen for svamp.
Svamp i skeden kan ikke give anledning til alvorlig sygdom. Bakterier i skeden kan ifølge nye undersøgelser muligvis øge risikoen for underlivsbetændelse ved oplægning af spiral og ved abort.

Symptomer
Svamp i skeden giver kun symptomer fra skedeåbningen, selv om svampen befinder sig i hele skeden. Nogle kvinder får først symptomer i forbindelse med samleje, hvor svampen bliver transporteret fra skeden og ud til skedeåbningen. Svampen kan ikke brede sig ind i livmoderen og er således helt ufarlig. Symptomerne fra skedeåbningen kan variere, men består af én eller flere af symptomerne: kløe, svie, brænden, ømhed, hævelse, rødme og/eller revnedannelse rundt i hele skedeåbningen, samt hvidligt, klumpet udflåd. Svampen har mange navne: candida, monoliasis, trøskesvamp og gærsvamp. Partneren kan i døgnet efter samleje udvikle kløe, svie og et rødt og fint, knoppet udslæt under forhuden. Udslættet svinder som regel af sig selv, med almindelig vask, i løbet af nogle dage, medmindre partneren lider af sukkersyge eller er i behandling med binyrebarkhormon.
Herpes kan give symptomer, som ligner symptomerne ved svamp, men generne er lokaliseret til en del af skedeåbningen. Der optræder hævelse og små, ca. 1 millimeter store blærer, som afløses af sår og til slut heler op i løbet af ca. 10 dage. Bakterier i skeden giver også anledning til rigeligt tyndt udflåd, dog mere tyndtflydende og ofte med en fiskelignede lugt. Lugten skyldes en forhøjet PH på grund af manglende mælkesyrebakterier. Hertil kan forekomme let kløe og svie, men ikke lige så udpræget som ved svamp. Infektionen kaldes bakteriel vaginose, uspecifik vaginit eller Gardnerella vaginit. Partneren får ingen symptomer.

Forebyggelse og behandling
Der er lavet relativt få videnskabelige undersøgelser om svamp og bakterier i skeden, og de vedrører overvejende behandling med medicin. Der findes kun få og små undersøgelser vedrørende forebyggelse. På grund af problemets omfang har mange kvinder imidlertid gennem tiderne gjort sig erfaringer, som de har delt med andre kvinder og givet videre til deres læger. Gennemgangen nedenfor er en opsummering af teoretiske overvejelser og praktiske erfaringer.

Forebyggelse
Forebyggelsen går ud på at bevare mælkesyrebakterierne i skeden og at opretholde det sure miljø. I det følgende er forhold, som kan skade det sure miljø i skeden beskrevet.

• Sæbe er som udgangspunkt altid basisk. Også sæbe, som kunstigt er gjort sur, ser ud til at kunne påvirke balancen i skeden uheldigt ved overdreven brug.
  Råd: Det er tilstrækkeligt at vaske sig en gang dagligt med en mild og skånsom sæbe samt med vand omkring skedeåbningen, da det, der skal fjernes, alt sammen er vandopløseligt. Ved behov for vask flere gange dagligt anvendes der efterfølgende kun vand.

• Trusseindlæg med plastikbagside eller stramtsiddende trusser af kunststof kan holde på fugt omkring skedeåbningen og vil derfor disponere til svamp uden for og i skeden.
  Råd: Undgå trusseindlæg, fold evt. noget blødt, sugende toiletpapir og læg i trussen. Skift ved hvert toiletbesøg. Brug bomuldstrusser.

• Menstruationsblod er hverken surt eller basisk, men det kan være svært at opretholde et surt miljø i skeden under og efter menstruationen, især ved brug af tampon.
  Råd: Brug bind i stedet for tampon ved menstruation.
• Pessarcreme og glidecreme med nonoxynol-9 dræber sædceller såvel som en del bakterier og virus. Desværre dræber den også mælkesyrebakterierne.
  Råd: Efter brug af glidecreme med nonoxynol-9 tilføres mælkesyrebakterier, se nedenfor.
• Sæd er basisk og kan ophæve den sure reaktion i skeden.
  Råd: Tøm så meget som muligt af sæden ud efter samleje, foretag eventuelt udskylning med vaginalsprøjte eller 20 ml sprøjte med afskåret spids indeholdende lunkent vand, evt. tilsat én del husholdningseddike til ti dele vand, og/ eller tilfør mælkesyrebakterier. Alternativt kan man forsøge med afbrudt samleje for at undgå sæd i skeden.

• Penicillinkure for infektioner andre steder i kroppen kan dræbe mælkesyrebakterierne i skeden.
  Råd: Efter afsluttet penicillinbehandling tilføres mælkesyrebakterier.

Mælkesyrebakterier kan tilføres ved at anbringe kapsler med frysetørrede mælkesyrebakterier, som f.eks. EcovagFlora, Vivag eller Intima, dybt i skeden.

Behandling når der er kommet svamp eller bakterier i skeden

• Udskylning med lunkent vand, evt. tilsat én del husholdningseddike til ti dele vand, og/eller tilførsel af mælkesyrebakterier, se tidligere.

• Ved svamp i skeden kan anvendes Canesten stikpille i håndkøb, evt. kombineret med Canesten creme til skedeåbningen. Sidstnævnte kan give hurtigere symptomlindring. Alternativt kan anvendes Fluconazol 150 mg eller Sporanox 200 mg x 2 på første dag eller 200 mg daglig i 3 dage. Begge behandlinger tages som tablet og synkes med vand. Fluconazol og Sporanox er på recept og frarådes brugt af gravide. Canesten har en tendens til også at dræbe mælkesyrebakterier, hvorfor man evt. kan tilføre mælkesyrebakterier efter behandlingen. Partneren behandles normalt ikke.

• Ved bakterier i skeden kan man vælge en af følgende receptpligtige behandlinger: Metronidazol i form af vaginalcreme Zidoval, eller stikpiller Flagyl, eller tablet Metronidazol 500 mg x 2 dagligt i 7 dage eller 2 g som engangsdosis på 1. og 3. dag (alkohol må ikke indtages under tabletbehandlingen på grund af antabuslignende virkning) eller Dalacin vaginalcreme. Dalacin gives normalt ikke til gravide i første trimester. Her anbefales i stedet for mælkesyrebakterier. Partneren behandles ikke.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.