P-pillevejledning, Udvidet

P-piller indeholder to hormoner: Østrogen og gestagen. De forskellige p-piller adskiller sig ved deres østrogendosis og gestagentype. P-piller virker ved at hindre ægløsning og ved at ændre slimen i livmoderhalsen og livmoderen.

Hvad betyder østrogendosis?
P-piller indeholder enten 50, 30-40, 20 mikrogram eller ingen østrogen. De p-piller, der ikke indeholder østrogen, kaldes mini-piller eller østrogenfri p-piller. P-piller med østrogen er lidt sikrere mod graviditet end mini-piller. Hvis man husker at tage sine piller, yder p-piller med lav dosis østrogen lige så god beskyttelse mod graviditet som p-piller med højere dosis af østrogen. P-piller med lavdosis østrogen og især mini-piller kan indebære let uregelmæssige blødninger, især de første 3-4 måneder.

Østrogendosis betyder også noget for risikoen for blodprop i hjerne eller hjerte. Jo mindre østrogen, jo mindre risiko. Mens risikoen for blodprop i hjerne og hjerte øges mindre end to gange ved brug af lavdosis p-piller, øges risikoen for de mindst alvorlige blodpropper i ben og lunger ca. tre gange ved brug også af de nyere p-piller.

Der er derfor god grund til i første omgang at vælge en p-pille med lavt indhold af østrogen. Den øgede risiko for blodprop forsvinder, så snart p-piller ikke benyttes længere.

Hvad betyder gestagentypen?
P-piller med gestagentyperne levonorgestrel og norgestimat indebærer mindre risiko for blodpropper i benene, men lidt større for blodprop i hjernen, end p-piller med de nyere gestagentyper desogestrel, gestoden eller drospirenon.
Hvis man er særligt disponeret for blodpropper i benene, f.eks. ved overvægt, åreknuder, og søskende eller forældre, som har haft blodprop i ben eller lunger, og trods dette ønsker at anvende p-piller, vil et fornuftigt førstevalg være en p-pille med levonorgestrel eller norgestimat. Alternativt kan forsøges mini-piller.

Hvis man omvendt er disponeret for blodpropper i hjernen, bør man vælge en p-pille med desogestrel, gestoden eller drospirenon. Det gælder f.eks., hvis man ryger, har forhøjet blodtryk, eller ens forældre eller søskende har haft blodprop i hjerte eller hjerne.

Alle andre kvinder, som ikke har særlige dispositioner, kan frit vælge p-piller med de forskellige gestagentyper. Erfaringen viser, at nogle kvinder har det bedst på de nye p-piller, mens andre trives bedst på p-piller med ældre gestagentyper.

Er der situationer, hvor man ikke bør benytte p-piller?
Ja. Hvis du tidligere selv har haft blodprop i ben, lunger eller hjerne, bør du ikke benytte p-piller. Ved sjældne leversygdomme, f.eks. nylig leverbetændelse eller mononukleose (kyssesyge), og ved migræne med aura bør man afholde sig fra p-piller.

Så er der en række situationer, hvor man må opveje de risici, der er ved at benytte p-piller, mod de gevinster, brugen samtidig indebærer. Det gælder f.eks. kvinder med forhøjet blodtryk, diabetes, migræne uden aura og rygere.
Hvis man er ung og i øvrigt rask, kan man godt tage p-piller, selv om man har en af disse tilstande. Omvendt bør man være tilbageholdende, hvis man er over 35 år og har en og specielt flere af disse risikofaktorer.
Vil man undgå en øget risiko for blodpropper, kan man alternativt anvende minipiller eller hormonspiral.

Har p-piller andre virkninger?
Når p-piller er så populære, skyldes det ikke alene, at de beskytter effektivt mod graviditet. Mange tager dem også, fordi de mindsker blødningerne og de smerter, som er forbundet hermed. Samtidig sikrer de regelmæssige blødninger. Vi ved, at risikoen for kræft i æggestokke og livmoder mindskes væsentligt, mens man tager p-piller samt i adskillige år, efter at brugen er ophørt.

Omvendt øges risikoen for kræft i livmoderhals lidt ved p-pillebrug. Selv mange års brug af p-piller øger kun risikoen for brystkræft meget beskedent. Samtidig er sygdommen sjælden blandt kvinder under 35 år. Kvinder, som er holdt op med p-piller, har ikke nogen øget risiko for brystkræft.

Samlet beskytter p-piller mere mod kræft, end de disponerer hertil. Risikoen for underlivsbetændelser er mindsket, når man tager p-piller. Man skal huske på, at p-piller ikke beskytter mod AIDS. Derfor bør man også benytte kondom, når man er sammen med nye partnere.

Nogle kvinder oplever let vægtstigning. Det skyldes, at man tilbageholder lidt væske i kroppen, når man tager p-piller. Det er altså ikke fedt, og vandet forsvinder igen, så snart man holder op med at tage pillerne. Disse gener er mindst udtalte ved p-piller med lavt hormonindhold og med gestagenet drospirenon.

De få, som oplever svimmelhed eller kvalme, kan forsøge sig med en anden p-pille-type. Mange af dem, som oplever disse gener, har erfaret, at de ofte mindskes efter nogle få måneders brug.

Kontrol hos lægen
Det vigtigste er, at man får kontrolleret sit blodtryk. Første gang inden man får pillerne, hvis man er over 23 år, derefter (uanset alder) efter tre måneder, og herefter en gang om året. Som andre kvinder bør man have foretaget celleprøve (smear) fra livmoderhalsen hvert tredje år. Man behøver derimod ikke nogen gynækologisk undersøgelse for at få ordineret p-piller. Hvis man udvikler migræne med aura efter at være startet på p-piller, bør brugen sædvanligvis ophøre. Migræne med aura er en stærk hovedpine, hvor man får nogle forvarslinger inden selve migræneanfaldet. Det kan være synsforstyrrelser, snurrende forstyrrelser i fingre eller ansigt, og det kan være svimmelhed, forbigående lammelser og talebesvær.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.