Screening for livmoderhalskræft

I Danmark bliver kvinder mellem 23 og 65 år tilbudt en forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft. Undersøgelsen kaldes for screening eller folkeundersøgelse. Formålet er at finde celleforandringer, som kan være forstadier til livmoderhalskræft.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 anbefales det, at kvinder mellem 23 og 50 år screenes hvert tredje år, og kvinder mellem 50 og 65 hvert femte år.

I Danmark bliver der hvert år foretaget 5.000 operationer for forstadier til livmoderhalskræft. Ved at fjerne forstadier kan man forhindre, at de udvikler sig til kræft.

Hvad er celleforandringer?
Ordet celleforandringer bruges både om atypiske celler og om forstadier til kræft. Forstadier kaldes også dysplasier, og der findes fire stadier:

• Let
• Moderat
• Svær
• Carcinoma in situ

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at atypiske celler og lette celleforandringer i fremtiden kaldes for LSIL, og at de sværere celleforandringer kaldes for HSIL. Carcinoma in situ betyder direkte oversat "ondartet svulst på stedet", men det er stadigvæk kun forstadier og ikke kræft. Der er først tale om kræft, når cellerne er vokset ind i omgivelserne. Forstadier er ikke kræft, men de kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke bliver behandlet.

Når celler er forandrede eller atypiske, ser de unormale ud i et mikroskop. Atypiske celler ligner lette celleforandringer så meget, at man ikke altid med sikkerhed kan se forskel. En del atypiske celler skyldes betændelse, mens andre er forstadier.

Celleforandringer eller forstadier giver ingen symptomer. Man kan altså ikke selv mærke, om man har dem. H

uman papillomavirus – HPV
Celleforandringer skyldes human papillomavirus (HVP), men andre faktorer spiller også ind, f.eks. øger rygning risikoen. Der findes mere end 100 forskellige typer HPV-virus. Kun nogle få typer kan give forstadier og eventuelt senere livmoderhalskræft.

HPV er en seksuelt overført virusinfektion. Man regner med, at ca. 80 pct. af alle seksuelt aktive mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver smittet med HPV. De fleste HPV-infektioner forsvinder af sig selv, men nogle bliver kroniske. Det er kvinder med en kronisk infektion, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft.

Hvordan foregår undersøgelsen?
Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse og tager samtidig en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste og en spatel. Det gør ikke ondt, men nogle kvinder synes, at det er lidt ubehageligt. Celleprøven sendes til et laboratorium, hvor den bliver undersøgt i mikroskop.

Svar på prøven
Svaret på celleprøven bliver altid sendt til din læge. Du skal aftale med lægen, hvordan du får svar. Nogle steder får du også selv tilsendt svaret.



Cirka 90 pct. af alle prøver er normale, mens cirka 5 pct. af prøverne er uegnede og skal tages om. I de sidste 5 pct. af prøverne er der celleforandringer.

Med en lille spatel eller børste tager lægen en celleprøve fra kanalen i livmoderhalsen, der fører op til livmoderen.

Yderligere undersøgelser og behandling
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 fremgår det, hvilke undersøgelser der skal tages, hvis celleprøven ikke er normal:

Hvis du har lette celleforandringer, dvs. atypier og let dysplasi (LSIL), anbefaler man, at du får taget en ny celleprøve og eventuelt også bliver testet for HPV.

Hvis du ikke har fået taget en HPVtest, anbefaler man en opfølgende celleprøve efter 6 måneder og igen efter yderligere 12 måneder. Først efter 2 negative celleprøver skal du igen følge det normale screeningsprogram med en ny celleprøve 3 år efter sidste celleprøve.

Hvis du er blevet testet for HPV, afhænger det videre forløb af svaret. Hvis du ikke har en HPV-infektion, anbefaler man, at du får en ny celleprøve efter 12 måneder. Hvis den nye celleprøve er normal, skal du følge screeningsprogrammet med ny celleprøve 3 år efter sidste celleprøve. Hvis HPV-testen viser tegn på HPV-infektion, anbefaler man, at du bliver henvist til en gynækolog.

Ved moderate og svære celleforandringer, dvs. moderat og svær dysplasi og carcinoma in situ (HSIL), bliver du straks henvist til en gynækolog for at få lavet en kikkertundersøgelse og en vævsprøve.

Hvis der er sværere forstadier i vævsprøven, skal du have foretaget et keglesnit. Det er et forholdsvis lille indgreb, hvor gynækologen fjerner et kegleformet stykke væv fra livmoderhalsen. Det tager ca. 15-25 minutter og foregår i enten fuld eller lokal bedøvelse. Selv de sværeste former for forstadier kan helbredes.

Det er ikke alle celleforandringer, der bliver til kræft, hvis de ikke bliver behandlet. Men man kan ikke forudse, hvilke celleforandringer der

Ved en keglesnitsoperation fjernes det syge væv i livmoderhalsen.

udvikler sig, og hvilke der ikke gør det. Derfor vælger man at holde øje med de lette celleforandringer og fjerne de sværere. De lette celleforandringer forsvinder ofte af sig selv.

Ingen undersøgelse er 100% sikker
I forbindelse med screeningsundersøgelser tales der om risikoen for falske svar. Ingen undersøgelser kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke screeningsundersøgelser. Man taler om falsk positive og falsk negative svar.

Et falsk positivt svar vil sige, at en prøve viser celleforandringer, der tolkes som forstadier, men rent faktisk ikke er det. Det betyder, at du skal undersøges nærmere, inden lægen kan erklære dig rask.
Et falsk negativt svar vil sige, at prøven ikke viser forstadier, selv om de er der. Det kan skyldes flere ting, f.eks. menneskelige eller tekniske fejl. Forstadier udvikler sig oftest langsomt – som regel over 10-15 år. Bliver du undersøgt regelmæssigt hvert tredje år, er der derfor stor sandsynlighed for, at eventuelle forstadier bliver opdaget ved næste screening.

Hvis du er gravid
Er du gravid, skal du vente med at blive undersøgt til et par måneder efter fødslen. Cellerne i livmoderhalsen ser nemlig anderledes ud under en graviditet.

Hvis du har fået fjernet livmoderen
De fleste, der har fået fjernet livmoderen, har også fået fjernet livmoderhalsen. Så behøver man ikke at blive undersøgt. Der er dog også kvinder, der har bevaret livmoderhalsen, selv om livmoderen er blevet fjernet. De skal fortsat undersøges for celleforandringer på livmoderhalsen.

Vaccination mod livmoderhalskræft
I dag kan man vaccinere mod HPV. Vaccinen beskytter mod HPV 16 og HPV 18, som tilsammen er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Kombineret med regelmæssig screening kan vaccinen så godt som udrydde livmoderhalskræft i Danmark.

Fra 1. januar 2009 er HPV-vaccinen en del af det danske børnevaccinationsprogram. Indtil udgangen af 2010 kan piger mellem 13 og 15 år (født i 1993, 1994 og 1995) blive gratis vaccineret hos deres læge. Piger og kvinder over 15 år (født før 1993) skal selv betale for vaccinationen, der koster ca. 3.500 kr. Vaccinen er godkendt op til 26 år.
HPV overføres seksuelt. Derfor er det bedst at få vaccinen før seksuel debut. Men det er ikke for sent at blive vaccineret, hvis du er seksuelt aktiv, da du ikke nødvendigvis er blevet smittet med HPV endnu. Vaccinen beskytter mod HPV type 16 og 18, og selv om du er blevet smittet med det ene af de to virus, vil du stadig kunne opnå beskyttelse mod det andet. Man kan blive vaccineret hos sin læge.

Forskerne ved endnu ikke, om vaccinen også beskytter mod livmoderhalskræft, hvis en kvinde har haft en HPV-infektion.

HPV-vaccinen beskytter som nævnt kun mod ca. 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt at fortsætte med at tage imod tilbuddet om screening og få taget en celleprøve regelmæssigt.

Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
http://www.cancer.dk/screening

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.