Screening for livmoderhalskræft

I Danmark bliver kvinder mellem 23 og 65 år tilbudt en forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft. Undersøgelsen kaldes for screening eller folkeundersøgelse. Formålet er at finde celleforandringer, som kan være forstadier til livmoderhalskræft.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 anbefales det, at kvinder mellem 23 og 50 år screenes hvert tredje år, og kvinder mellem 50 og 65 hvert femte år.

I Danmark bliver der hvert år foretaget 5.000 operationer for forstadier til livmoderhalskræft. Ved at fjerne forstadier kan man forhindre, at de udvikler sig til kræft.

Hvad er celleforandringer?
Ordet celleforandringer bruges både om atypiske celler og om forstadier til kræft.

Forstadier kaldes også dysplasier, og der findes 3 stadier, CIN I,II,III:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at atypiske celler og lette celleforandringer i fremtiden kaldes for LSIL (LowSIL), og at de sværere celleforandringer kaldes for HSIL (HighSIL).

Det er vigtigt at understrege, at forstadier ikke er kræft, men de kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke bliver behandlet.

Når celler er forandrede eller atypiske, ser de unormale ud i et mikroskop. En del atypiske celler skyldes betændelse, mens andre er forstadier.

Celleforandringer eller forstadier giver ingen symptomer. Man kan altså ikke selv mærke, om man har dem.
Human papillomavirus HPV Celleforandringer skyldes human papillomavirus (HPV). Der findes mere end 100 forskellige typer HPV-virus. Kun nogle få typer kan give forstadier og eventuelt senere livmoderhalskræft. Rygning øger risikoen for at udvikle livmoderhalskræft.

HPV er en seksuelt overført virusinfektion. Man regner med, at ca. 80 pct. af alle seksuelt aktive mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver smittet med HPV. De fleste HPV-infektioner forsvinder af sig selv, men nogle bliver kroniske. Det er kvinder med en kronisk infektion, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft.

Hvordan foregår undersøgelsen?
Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse og tager samtidig en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste og en spatel. Det gør ikke ondt, men nogle kvinder synes, at det er lidt ubehageligt. Celleprøven sendes til et laboratorium, hvor den bliver undersøgt i mikroskop.

Svar på prøven
Svaret på celleprøven bliver altid sendt til din læge. Du skal aftale med lægen, hvordan du får svar. Nogle steder får du også selv tilsendt svaret.

Cirka 90 pct. af alle prøver er normale, mens cirka 5 pct. af prøverne er uegnede og skal tages om. I de sidste 5 pct. af prøverne er der celleforandringer.

Yderligere undersøgelser og behandling
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 fremgår det, hvilke undersøgelser der skal foretages, hvis celleprøven ikke er normal:

Med en lille spatel eller børste tager lægen en celleprøve fra kanalen i livmoderhalsen, der fører op til livmoderen.

Hvis du har lette celleforandringer, dvs. atypier og let dysplasi (LSIL), anbefaler man, at du får taget en ny celleprøve og eventuelt også bliver testet for HPV.

Hvis du ikke har fået taget en HPV-test, anbefaler man en opfølgende celleprøve efter 6 måneder og igen efter yderligere 12 måneder. Først efter 2 negative celleprøver skal du igen følge det normale screeningsprogram med en ny celleprøve 3 år efter sidste celleprøve.

Hvis du er blevet testet for HPV, afhænger det videre forløb af svaret. Hvis du ikke har en HPV-infektion, anbefaler man, at du får en ny celleprøve efter 12 måneder. Hvis den nye celleprøve er normal, skal du følge screeningsprogrammet med ny celleprøve 3 år efter sidste celleprøve. Hvis HPV-testen viser tegn på HPV-infektion, anbefaler man, at du bliver henvist til en gynækolog.

Ved HSIL bliver du straks henvist til en gynækolog for at få lavet en kikkertundersøgelse og en vævsprøve.

Hvis der er sværere forstadier i vævsprøven, skal du have foretaget et keglesnit. Det er et forholdsvis lille indgreb, hvor gynækologen fjerner et kegleformet stykke væv fra livmoderhalsen. Det tager ca. 15-25 minutter og foregår i enten fuld eller lokal bedøvelse. Selv de sværeste former for forstadier kan helbredes.

Det er ikke alle celleforandringer, der bliver til kræft, hvis de ikke bliver behandlet. Men man kan ikke  forudse, hvilke celleforandringer der udvikler sig, og hvilke der ikke gør det. Derfor vælger man at holde øje med de lette celleforandringer og fjerne de sværere. De lette celleforandringer forsvinder ofte af sig selv.

Ingen undersøgelse er 100% sikker

Ved en keglesnitsoperation fjernes det syge væv i livmoderhalsen.

I forbindelse med screeningsundersøgelser tales der om risikoen for falske svar. Ingen undersøgelser kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke screeningsundersøgelser. Man taler om falsk positive og falsk negative svar.

Et falsk positivt svar vil sige, at en prøve viser celleforandringer, der tolkes som forstadier, men rent faktisk ikke er det. Det betyder, at du skal undersøges nærmere, inden lægen kan erklære dig rask.

Et falsk negativt svar vil sige, at prøven ikke viser forstadier, selv om de er der. Det kan skyldes flere ting, f.eks. menneskelige eller tekniske fejl. Forstadier udvikler sig oftest langsomt - som regel over 10-15 år. Bliver du undersøgt regelmæssigt hvert tredje år, er der derfor stor sandsynlighed for, at eventuelle forstadier bliver opdaget ved næste screening.

Hvis du er gravid
Er du gravid, skal du vente med at blive undersøgt til et par måneder efter fødslen. Cellerne i livmoderhalsen ser nemlig anderledes ud under en graviditet. Husk, at du selv skal bestille tid.

Hvis du har fået fjernet livmoderen
De fleste, der har fået fjernet livmoderen, har også fået fjernet livmoderhalsen. Så behøver man ikke at blive undersøgt. Der er dog også kvinder, der har bevaret livmoderhalsen, selv om livmoderen er blevet fjernet. De skal fortsat undersøges for celleforandringer på livmoderhalsen.

Vaccination mod livmoderhalskræft
I dag kan man vaccinere mod HPV. Vaccinen beskytter mod HPV 16 og HPV 18, som tilsammen er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Kombineret med regelmæssig screening kan vaccinen så godt som udrydde livmoderhalskræft i Danmark.

Fra 1. januar 2009 er HPV-vaccinen en del af det danske børnevaccinationsprogram. Piger på 12 år kan blive vaccineret gratis hos deres læge. Vaccinationen skal foretages, inden pigen bliver 15 år. Alle andre skal selv betale for vaccinationen.

HPV overføres seksuelt. Derfor er det bedst at få vaccinen før seksuel debut. Men det er ikke for sent at blive vaccineret, hvis du er seksuelt aktiv, da du ikke nødvendigvis er blevet smittet med HPV endnu. Vaccinen beskytter mod HPV type 16 og 18, og selv om du er blevet smittet med det ene af de to virus, vil du stadig kunne opnå beskyttelse mod det andet. Man kan blive vaccineret hos sin læge.

HPV-vaccinen beskytter som nævnt kun mod ca. 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt at fortsætte med at tage imod tilbuddet om screening og få taget en celleprøve regelmæssigt.

Læs mere på:
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk/screening

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.