Barnløshed

Infertilitet 
Yngre pars frugtbarhed er omkring 20-25% pr. måned. Det vil sige, at deres chance for graviditet er 20-25% hver måned, de har samliv. Dette betyder, at en del par først opnår den ønskede graviditet efter mange måneders forsøg. Såfremt graviditet ikke opnås efter 12 til 24 måneders forsøg, er det tid til at lade sig undersøge hos egen læge. Omkring 15% af alle par oplever på et tidspunkt af deres tilværelse, at de ikke kan opnå den ønskede graviditet inden for et par år.

Årsager
De hyppigste er:

• Dårligt fungerende æggeledere. Oftest en følgetilstand efter underlivsbetændelse med klamydia eller underlivsoperationer. Tidligere graviditet uden for livmoderen øger risikoen markant.
• Manglende ægløsning. Viser sig ved uregelmæssig menstruationscyklus med mere end 35 dage mellem blødningerne eller helt manglende blødninger.
• Nedsat sædkvalitet hos manden. Skyldes ofte manglende nedstigning af testiklerne i barnealderen, men de fleste mænd har ingen andre symptomer end deres barnløshed.
• Faktorer hos både manden og kvinden.

Hvis begge parter har bare en let nedsat frugtbarhed, så kan de have problemer med at få den ønskede graviditet. Det kan f.eks. dreje sig om nedsat sædkvalitet hos manden, kombineret med  uregelmæssig cyklus hos kvinden.

Undersøgelser hos egen læge

Via din egen læge foretages følgende undersøgelser:

• Hysterosalpingografi (HSG), hvilket er en røntgenundersøgelse af livmoder og æggeledere, der foretages på en røntgenklinik.
  Alternativt kan gynækologiske speciallæger foretage en ultralydsundersøgelse, hvor der samtidigt indsprøjtes kontrastvæske i livmoder og æggeledere. Formålet er at afklare, om der er normal passage gennem æggelederne.
• Undersøgelse af, om ægløsningen er normal. Kvinder, der har en menstruationscyklus mellem 23 og 35 dage, har næsten altid ægløsning. Yderligere undersøgelse kan ske ved hjælp af en blodprøve til måling af hormonet progesteron, eller ved at du selv på apoteket køber et sæt til hjemmemåling af ægløsningshormonet i morgenurin. Hvis kvinden er i slutningen af 30erne eller ældre, bør der foretages en måling af hormonet FSH i starten af menstruationscyklus. En forhøjet værdi tyder på, at der ikke er så mange duelige æg tilbage i æggestokkene. En lav værdi af hormonet AMH i en blodprøve kan vise det samme. Fordelen ved at måle AMH er, at blodprøven kan tages på et hvilket som helst tidspunkt i cyklus.
• Sædprøve. Hvis sædprøven er normal, er en prøve tilstrækkelig. Hvis sædkvaliteten i første prøve findes nedsat, bør den gentages.

Ved hjælp af disse tre undersøgelser findes en sandsynlig årsag til infertilitet hos 80-85%.
Egen læge vil derudover tilbyde dig podning fra livmoderhalsen med henblik på klamydia samt tage en blodprøve på jer begge for at udelukke smitte med HIV og hepatitis (leverbetændelse) B og C. Der er lovkrav om, at disse prøver skal foreligge før kunstig befrugtning. Smitte med HIV eller hepatitis udelukker ikke behandling, men der kræves en række særlige forholdsregler og behandlingen foretages normalt kun på Rigshospitalet, Odense eller Skejby.

Supplerende undersøgelser
Hos kvinder med manglende ægløsning bør der udføres supplerende hormonanalyser samt ultralydsscanning af æggestokkene.
Hos kvinder, hvor HSG eller ultralydsscanningen tyder på usikker eller manglende passage i æggelederne, kan der på en gynækologisk afdeling udføres en kikkertoperation (laparoskopi) med henblik på nærmere afklaring og eventuel behandling. Mænd med stærkt nedsat sædkvalitet bør undersøges på en fertilitetsklinik, hos speciallæge eller på en klinik med speciale i mandlig reproduktion.

Behandling 
Behandling for infertilitet ydes hos praktiserende speciallæger, på gynækologiske afdelinger samt på specialiserede offentlige og private fertilitetsklinikker. De fleste par kan hjælpes til et barn, og i dag fødes mere end 7% af alle danske børn efter enten insemination eller reagensglasteknik.

Stimulation af ægløsningen
Ved manglende ægløsning er behandlingen medicinsk. Forsøg først med tabletbehandling med Pergotime. Hvis dette ikke giver ægløsning, gives daglige hormonindsprøjtninger. Man kan forsøge at opnå graviditet ved samleje på ægløsningstidspunktet eller evt. insemination. Denne behandling udføres på fertilitetsklinikker eller hos speciallæger i gynækologi og obstetrik og kan forsøges op til 6 gange.

Intrauterin insemination
Hvis kvinden har normale æggeledere, og manden har normal eller let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes insemination med mandens sæd. Behandlinger består i,
at kvindens ægdannelse stimuleres med Pergotime tabletter i 5 dage fra 3.-7. cyklusdag. Behandlingen kan også bestå i daglige hormonindsprøjtninger eller en kombination af tabletter og indsprøjtninger. Kvinden ultralydsscannes omkring 12. dag, og herefter fastlægges tidspunktet for insemination i livmoderen. Behandlingen tilbydes på offentlige og private fertilitetsklinikker og hos nogle praktiserende speciallæger og gynækologiske afdelinger. Graviditetschancen er omkring 15% ved hver behandling. Risikoen for tvillinger er omkring 10%. Der bør forsøges 3-6 behandlinger.

Insemination med sæd fra anonym sæddonor
Såfremt jeres problem er stærkt nedsat eller ophævet frugtbarhed hos manden, tilbydes behandling med insemination med sæd fra anonym sæddonor. Lesbiske og enlige kan i dag også tilbydes behandling med sæd fra sæddonor. Sæddonorer er yngre, raske danske mænd med en god sædkvalitet. Donor er anonym, men man kan vælge en donor, der minder om ægtemanden med hensyn til højde, vægt, øjenog hårfarve. Selve behandlingen er simpel og foretages ved insemination i livmoderen i kvindens egen cyklus. Graviditetschancen er omkring 20% ved hver behandling.

Reagensglasbefrugtning (IVF og ICSI)
Almindelig reagensglasbefrugtning kaldes in vitro fertilisering (IVF) og anvendes til behandling af par, hvor kvinden har dårlige æggeledere, par med uforklaret infertilitet, der ikke
er blevet gravide efter 3-6 inseminationsbehandlinger, og til par, hvor manden har let nedsat sædkvalitet. IVF-behandling kan endelig forsøges ved næsten enhver form for infertilitet, såfremt enklere behandling ikke er lykkedes. Princippet i IVF-behandling er, at kvinden hormonstimuleres med daglige indsprøjtninger. Efterfølgende udtages æg fra æggestokkene ved, at en tynd nål føres op gennem skeden under vejledning af ultralyd. De udtagne æg befrugtes i laboratoriet, og et til to befrugtede æg opsættes i livmoderen 2-3 dage efter.
ICSI er en forkortelse for intra cytoplasmatisk sædcelle injektion, hvilket betyder, at en enkelt sædcelle indsprøjtes direkte i ægget. ICSI anvendes til par med stærkt nedsat sædkvalitet. Det eneste, der adskiller IVF- og ICSI-behandling, er måden, hvorpå æggene befrugtes i laboratoriet.
Graviditetschancen ved IVF og ICSI er omkring 30% pr. behandling. Ved oplægning af 2 æg er risikoen for tvillinger 25%.
For at undgå tvillinger bliver det derfor mere og mere almindeligt kun at oplægge 1 æg, og i Danmark er det kun tilladt at oplægge 1  befrugtet æg, hvis det er første eller anden behandling, hvis æggene har en god kvalitet og kvinden er under 37 år.
Godt halvdelen af alle reagensglasbefrugtninger resulterer i flere pæne befrugtede æg, end der oplægges.
I så fald kan disse nedfryses med henblik på senere anvendelse i kvindens naturlige cyklus. Nedfrosne æg må gemmes i maksimalt 5 år. Offentlige fertilitetsklinikker tilbyder op til 3 behandlinger til barnløse par. Såfremt parret har et fælles barn, vil yderligere behandling kun kunne ske på en privat klinik. På private fertilitetsklinikker koster en almindelig reagensglasbefrugtning omkring 20.000 kr. pr. behandling. Dertil kommer medicinudgifter som fra 2011 vil beløbe sig til omkring 7-8.000 kr. for en standard behandling. Ved mikroinsemination (ICSI) er prisen omkring 25.000 kr. pr. behandling. Medicinudgifter er de samme. På offentlige klinikker indføres formentligt fra januar 2011 en betaling på 5.000 kr. for en IVF eller ICSI behandling. Dertil kommer medicinudgifter, ganske som ved behandling på en privatklinik.

Nyttig adresse:
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB) Tlf. 33 12 22 78

e-mail: lfub@lfub.dk
www.lfub.dk


Hvilke par kan have mistanke om, at de har et fertilitetsproblem?

Kvinden

• Alder > 35.
• Underlivsbetændelser.
• Graviditet uden for livmoderen.
• Operationer i underlivet.
• Større tarmoperationer.
• Byld på blindtarmen.
• Menstruationer > 35 dage imellem.
• Rygning jo flere jo værre.
• Svær overvægt med BMI > 35.
• Tidligere cancer sygdom med kemoterapi.

Manden

• Testiklerne ikke i pungen ved fødslen.
• Fåresyge som voksen.
• Årebrok i pungen.
• Chlamydia eller gonore.
• Testiklerne meget små (som ærter).
• Tidligere testikel cancer.
• Manglende sædudtømmelse.
• Rygning jo flere jo værre.
• Alkoholisme.
• Tidligere cancer sygdom med kemoterapi.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.