Den første graviditetsundersøgelse

Hvornår?
Når din graviditet er bekræftet enten ved en graviditetsprøve, som du eventuelt selv har foretaget, eller ved en undersøgelse hos din læge, skal du til den første graviditetsundersøgelse hos din egen læge. Denne undersøgelse finder normalt sted 6 til 10 uger efter din sidste menstruations første dag og varer som regel 20-30 minutter. Når man er 8 uger henne i sin graviditet, kan man få lavet en såkaldt doubletest, der er en screeningstest for Downs syndrom. Dette kombineres ofte med den første graviditetsundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan lægen også konstatere, om livmoderen har den rette størrelse i forhold til, hvor langt du er henne i graviditeten.

Hvad er formålet?
Lægen vil tage en samtale med jer samt lave en undersøgelse af dig og udfylde en Svangerskabsjournal, som skal indeholde de nødvendige informationer til det fødested,som I vælger. Desuden laves der en vandrejournal, som du får udleveret, og som følger dig resten af graviditeten ved de kommende undersøgelser hos læge og jordemoder. Lægen vil ved denne undersøgelse forsøge at fastlægge fødselstidspunktet (terminen) og afdække forhold fra den nuværende eller eventuelle tidligere graviditeter, som kan betyde, at der er en risiko for barnets eller moderens sundhed under eller efter graviditeten. Lægens forhåndskendskab til jer kan også betyde, at der f.eks. på grund af sygdom skal tages særlige forholdsregler. I så fald vil lægen ofte henvise jer til en specialist på fødeafdelingen (obstetriker), for at graviditets- og fødselsforløbet bliver så godt som muligt.

Ved den første graviditetsundersøgelse vil jeres læge informere jer om de undersøgelsestilbud hos læge, jordemoder og på fødestedet, som I vil få ved et forventet normalt graviditetsforløb. Hvis I har spørgsmål til graviditeten, er det vigtigt at få dem stillet, så I er trygge og velinformerede efter undersøgelsen.

Hvad indeholder den?

Generelle helbredsproblemer
I må være forberedte på, at lægen vil spørge til tidligere (alvorligere) sygdomme samt mulige nuværende kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, astma, stofskiftelidelser, epilepsi, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Ofte vil jeres læge sikkert være bekendt med disse lidelser fra jeres tidligere kontakter, men vil være interesseret i at høre, hvordan det går lige netop nu, også i forhold til eventuelt medicinforbrug.
Tidligere graviditeter?
Tilsvarende vil lægen spørge til eventuelle tidligere graviditeter og forløbet af disse, specielt såfremt der var komplikationer.
Arbejdsmiljø
Hos en del vil der være forhold på arbejdspladsen, som kan få betydning for graviditeten. Lægen vil derfor spørge til påvirkninger, som specielt kvinden udsættes for, f.eks. gentagne tunge løft, kemiske stoffer, radioaktiv stråling, stressfaktorer samt øget smitterisiko. Muligheden for en omplacering eller aflastning af den gravide kan i så fald blive aktuel.

Sociale forhold
Hvis der er særlige forhold omkring bolig, arbejde eller økonomi, som skal løses i samarbejde med kommunen, vil det være værdifuldt at få dette belyst ved denne lægekontakt, så det er muligt at løse problemerne inden fødslen.
Råd om livsstil og kosttilskud
Da brugen af tobak og alkohol under graviditeten har stor betydning for fostrets vækst og trivsel, vil lægen drøfte med jer, om det er noget, som kan være relevant for jer at forsøge at ændre på, eventuelt med lægens hjælp. Lægen vil kunne give jer gode råd og henvise til eventuelle andre steder i sundhedssystemet, hvor I kan hente støtte og god rådgivning. Behovet for vitamin-, kalk- eller jerntilskud er et andet punkt, som lægen vil gennemgå med dig, bl.a. set i forhold til den kost, du indtager. Man tilråder almindeligvis en sund og varieret kost, og for at være på den sikre side kan den suppleres med en daglig multivitamintablet. Det tilrådes desuden at tage et jerntilskud på 50-70 mg jern dagligt i den sidste halvdel af graviditeten. Endelig tilrådes det at tage et folinsyretilskud på 0,4 mg dagligt. Det tilrådes at være almindeligt fysisk aktiv med fredelig motion, mens man fraråder konkurrenceidræt og anden hård fysisk belastning, se vejledning: Graviditet og motion.

Almindelige undersøgelser
Ved den første lægeundersøgelse vil du få foretaget en underlivsundersøgelse med henblik på at få konstateret, om der er normale forhold i underlivet. Såfremt dette er tilfældet, vil der ikke blive lavet underlivsundersøgelse senere i graviditeten. Blodtrykket måles, og målingen gentages senere i svangerskabet hos jordemoder og læge med henblik på at afsløre eventuel begyndende svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk.
En urinprøve undersøges for tegn på blærebetændelse, diabetes eller begyndende svangerskabsforgiftning; dette gentages tilsvarende ved senere kontakter hos læge og jordemoder. Du vil få taget en blodprøve i armen, for at man kan bestemme blodtype og eventuelle blodtypeantistoffer. Fra 1. januar 2010 vil du via denne blodprøve blive testet for både Hepatitis B, Syfilis og HIV. Vægt og højde forud for graviditeten bedes du oplyse. Du vil blive vejet flere gange i graviditeten, da en for stor vægtøgning kan være tegn på mulig begyndende svangerskabsforgiftning eller truende diabetes.

Særlige undersøgelser

Diabetes
Nogle gravide vil gennemgå supplerende undersøgelser, såfremt der er særlige forhold, som er gældende. Gravide, som enten har familiemedlemmer med diabetes, tidligere har født et stort barn eller selv har et BMI (Body Mass Index) på over 27 (BMI beregnes således: Vægt (kg) divideret med højde (m) x højde), har en øget risiko for at udvikle en graviditetsbetinget diabetes. Disse kvinder vil derfor få tilbudt en undersøgelse omfattende en såkaldt sukkerbelastning og blodprøver, som oftest foregår på sygehuset.
Infektionssygdomme
Nogle infektionssygdomme kan få betydning for moderen eller fostret under eller efter graviditeten. Lægen vil derfor tale med dig, om du eventuelt kan have en øget risiko for at være blevet smittet med leverbetændelse, HIV samt kønssygdommene syfilis eller klamydia. Sidstnævnte undersøges ved en podning fra livmoderhalsen og urinrøret, de øvrige ved en blodprøve. Endvidere vil lægen sammen med dig overveje, om du i dit arbejde som f.eks. ansat på en børneinstitution har øget risiko for at blive smittet med røde hunde eller lussingesyge, hvis du ikke med sikkerhed ved, om du har haft disse sygdomme tidligere. Det kan afgøres ved en blodprøve. Bed eventuelt din læge om patientvejledningen om Lussingesyge og patientvejledningen om Røde hunde.

Blodsygdomme
Mennesker, som er indvandret fra Afrika, Mellemøsten, Pakistan, Indien, Østen eller Sydøstasien, har øget risiko for at have en arvelig skjult blodsygdom, som kan være problematisk for fostret. Lægen vil, for disse familier, derfor tilråde en blodprøveundersøgelse.

Usikkerhed om terminsberegning
Er du og lægen usikker på terminen, kan du henvises til en ultralydsscanning, som hyppigst foretages i 16.-20. uge på sygehuset. Mange sygehuse har dog i forvejen et tilbud til alle gravide om en ultralydsundersøgelse på dette tidspunkt.

Risiko for kromosomafvigelser og misdannelser

A) Kromosomafvigelser:
Tidligere tilbød man alle kvinder over 35 år moderkage- eller fostervandsprøve for at diagnosticere kromosomafvigelser – først og fremmest ”mongolisme” (Downs syndrom). Denne praksis er nu ændret efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Man tilbyder nu i stedet alle kvinder – uanset alder – blodprøve til den såkaldte "doubletest" (prøven tages bedst mellem graviditetsuge 8 og 10) og ultralydsundersøgelse med ”nakkefoldsscanning” (som udføres mellem graviditetsugerne 11 og 14). Mange steder i Danmark udføres doubletest og nakkefoldsscanning samme dag omkring uge 11, således at resultatet af den samlede undersøgelse foreligger, når ultralydsscanningen er udført. På basis af doubletesten og nakkefoldsscanningen kan man beregne risikoen for, at barnet har en kromosomafvigelse. Hvis risikoen er større end 1:250, tilbyder man herefter moderkage- eller fostervandsprøve samme dag. Hvis risikoen er mindre end 1:250, foretages ikke moderkage- eller fostervandsprøve. Man kan også – ligesom tidligere – foretage en blodprøve, den såkaldte ”tripletest” (som udføres bedst mellem graviditetsugerne 16 og 18). På basis af denne prøve kan man også beregne risikoen for kromosomafvigelse hos barnet.
B) Misdannelsesscanning:
Efterhånden tilbydes der mange steder i Danmark en ”misdannelsesscanning”. Det drejer sig om en ultralydsundersøgelse, som bedst udføres i graviditetsuge 19-20. Ved denne undersøgelse gennemgås barnet så at sige fra top til tå, hvor man ser efter de hyppigst forekommende misdannelser. Denne scanning udføres også, selv om der er undersøgt for kromosomafvigelser.

De undersøgelser, der er beskrevet her, er et tilbud, som du kan tage imod eller ej. Din læge og jordemoder kan rådgive dig yderligere, hvis du ønsker det.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.