Type 2-diabetes mellitus

Andre navne
Type 2-diabetes mellitus har tidligere heddet aldersdiabetes, gammelmandssukkersyge og ikkeinsulinkrævende sukkersyge. Disse navne er uheldige, idet sygdommen tiltagende hyppigt konstateres i en ung alder, og fordi sygdommen i lige så høj grad er en "fedtsygdom", ligesom mange på et eller andet tidspunkt vil have glæde af behandling med insulinindsprøjtninger.

Hvorfor skal type 2-diabetes tages alvorligt?
Har du fået konstateret type 2-diabetes, er risikoen for, at du senere får blodprop i hjertet, slagtilfælde, fodsår, føleforstyrrelser, nyreproblemer eller nedsat syn øget betydeligt. F.eks. forekommer blodprop i hjertet 2-3 gange hyppigere, når man har type 2-diabetes, og amputationer forekommer op til 20 gange hyppigere. Disse sygdomme kaldes følgesygdomme eller komplikationer til type 2-diabetes.

Du og din læge kan nedsætte risikoen for følgesygdomme!
Ved at ændre livsstil og/eller få medicin kan risikoen for de nævnte følgesygdomme nedsættes betydeligt.

Hvad kan du gøre?
Type 2-diabetes skyldes oftest en kombination af arv og overvægt. Overvægten skyldes ofte for lidt motion, og at mad og drikkevarer indeholder for mange kalorier. Da de alvorligste følgesygdomme skyldes åreforkalkning, bliver følgende elementer vigtige, for at du kan nedbringe din risiko for følgesygdomme:

• Kost.
• Motion.
• For rygere: Tobaksophør.
• Forebyggende medicin og løbende kontrol af din diabetes.

Er du overvægtig, er det vigtigt via kost og motion at nedbringe din vægt. Selv et lille vægttab på 5% af din nuværende vægt reducerer din risiko for følgesygdomme markant.

Råd vedrørende kost, motion og tobak


Kost
Kosten består af kulhydrater, sukker, fedtstoffer og protein.

Kulhydrater

• Spis groft brød, ris, pasta, tørrede bønner og havregryn, da disse sukkerarter går langsomt i blodet.
• Undgå eller begræns lyst brød, f.eks. franskbrød, knækbrød, mælk og kartofler, da sukkeret fra disse går for hurtigt i blodet.
• Spis 1-2 stykker frugt dagligt.
• Undgå juice, også uden tilsat sukker. Juice indeholder nemlig frugtsukker.

Fedtstoffer

• Begræns anvendelse af fedtstoffer – skrab fedtstof af brød eller undlad det helt.
• Ved stegning benyttes oliven- eller rapsolie frem for smør og margarine. Begræns brugen af fedtstoffer ved anvendelse af teflonpande, grillpande eller mikroovn. Eller kog maden. Undlad panering.
• Fjern synligt fedt fra kød, fjerkræ (skindet) og pålæg.
• Benyt magre mælkeprodukter (skummetmælk eller kærnemælk) – højst 4 dl dagligt. Ost højst 30+/17%.
• Følgende produkter indeholder meget fedt og bør undgås: Avocado, nødder, chokolade, snacks, pølser, færdigkøbt fars, sovs og dressing.

Proteiner

• Benyt magert kød, pålæg, fisk og fjerkræ uden skind.

Grøntsager

• Kan spises frit, rå eller kogte, gerne flere gange dagligt.
• Benyt grove grøntsager, f.eks. kål, bønner og gulerødder. Alkohol
• Begræns brugen. Spiritus, øl og vin indeholder mange kalorier.

Sødemidler

• Sødemidler fås som tabletter, flydende eller strø. Brug ikkeenergigivende sødemidler som sakkarin, cyklamat, acesulfam K eller aspartam. Aspartam tåler ikke opvarmning. Acesulfam K og cyklamat kan anvendes til bagning og kogning.

Tallerkenmodellen

• Er du overvægtig, fyldes 1/4 af tallerkenen med kød, fisk eller fjerkræ, 1/4 med ris, pasta eller kartofler og resten med grove grøntsager.
• Er du normalvægtig, fyldes 1/4 af tallerkenen med kød, fisk eller fjerkræ, 1/2 med ris, pasta eller kartofler og resten med grove grøntsager.

Motion
Motion nedsætter blodsukkeret, fremmer vægttab og forebygger følgesygdomme. Det anbefales at gå ½ time dagligt i rask trav. Løb og anden form for motion kan også anbefales. Brug trappen frem for elevator, gå eller cykel i stedet for at køre bil. Stå af et stoppested for tidligt og gå! Det er vigtigt at gøre motion til en almindelig del af hverdagen.

Tobak
Tobaksophør er en af de vigtigste faktorer for at nedbringe risikoen for f.eks. blodpropper, sår og amputationer.

Hvad kan din læge gøre?
Din læge kan oplyse dig om sygdommens natur og støtte dig i ovenstående livsstilsændringer. Desuden kan din læge forebygge følgesygdomme ved at behandle dig med tabletter og insulinindsprøjtninger. Den forebyggende medicin vil bedre:

• Dit blodsukker.
• Dit blodtryk.
• Dine fedtstoffer i blodet.
• Blodets størkningsevne.

Ud fra en samlet vurdering af din risiko for hjerte-kar-sygdom vil lægen rådgive dig om, hvor mange af ovenstående faktorer det vil være tilrådeligt at behandle. Har du hjerte-kar-sygdom, eller høj risiko derfor, er det tilrådeligt at behandle alle 4 faktorer, også selv om det kan kræve helt op til 10 forskellige medikamenter!

Blodsukkerbehandling
Blodsukkeret behandles for at fjerne symptomer som træthed og tørst, men også for at mindske risikoen for følgesygdom. Det ideelle mål er et langtidsblodsukker (HbA1c) under 6,1%, fastende blodsukker mellem 6 og 7 mmol/l, resten af dagen ikke over 10 mmol/l. De færreste kan nå disse mål alene ved hjælp af kostomlægning og motion. Kan det ideelle mål på 6,1% ikke nås, vil lægen tilbyde dig tabletbehandling med 1-2 forskellige tablettyper. Kan de angivne mål ikke nås med kostændringer og tabletter, vil lægen tilbyde dig insulinindsprøjtninger. Du behøver ikke frygte indsprøjtninger. Med moderne insulinpenne er det nemt og gør (næsten) ikke ondt. Ved næste besøg hos din læge kan du bede lægen vise dig en insulinpen, og du kan prøve at stikke dig, så behøver du ikke frygte det længere. Mere end 90% af dem, som er begyndt på insulinbehandling, ønsker at vedblive med denne behandling, da de føler, at de får det bedre. Blodsukkersænkende tabletter kan give bivirkninger i form af kvalme, mavepine og diarré. Ved bivirkninger kan dosis reduceres, eller lægen kan skifte dig til et andet præparat. Lægen kan ikke i forvejen vide, hvem der får bivirkninger. Blodsukkersænkende tabletter og insulin kan give for lavt blodsukker (under 3-4 mmol/l). For lavt blodsukker mærkes ved utilpashed, svimmelhed, hjertebanken, sved og/eller forvirrethed. Ved disse gener skal du straks indtage sukker, f.eks. i form af druesukker, juice eller mælk. Kontakt efterfølgende din læge.

Blodtryksbehandling
Lægen tilbyder dig behandling med blodtryksmedicin specielt for at forebygge, at du får slagtilfælde. Et ideelt blodtryk er under 130/80. Ikke alle kan opnå dette mål. Generelt kan man sige: ”Jo lavere, jo bedre”. Det er ofte nødvendigt at give 2-4 forskellige typer af blodtryksnedsættende tabletter dagligt. Medicinen kan give bivirkninger, hvoraf mange er lette og forbigående. Tal åbent med din læge om bivirkninger. Lægen kan ikke på forhånd vide, hvem der får bivirkninger, men kan om nødvendigt skifte til en anden type tabletter.

Behandling af fedtstofferne
Lægen tilbyder dig kolesterolnedsættende medicin for at forebygge blodpropper i hjertet og hjernen. Lægen måler:

• Kolesterol, som ideelt skal være. under 4,5 mmol/l, når du har diabetes.
• LDL kolesterol (det dårlige kolesterol), som ideelt skal være under 2,5 mmol, når du har diabetes.
• HDL (det gode kolesterol), som ideelt skal være under over 1 mmol/l.
• Triglycerider, som ideelt skal være under 2 mmol/l.

Er dine værdier ikke tilfredsstillende, vil din læge tilbyde dig behandling kraftigere virkende kolesterolsænkende medicin, eventuelt tilbyde dig 2 forskellige tabletter.

Behandling af blodets størkningsevne
Hvis du har hjertesygdom eller høj risiko derfor, vil lægen anbefale, at du dagligt tager 75-100 mg acetylsalicylsyre (hjertemagnyl). Behandlingen kræver, at blodtrykket er under kontrol.

Kontrol af sygdommen
Dette kan du selv kontrollere
Din læge kan lære dig, hvordan du selv kan måle dit blodsukker og dit blodtryk. Det giver dig selv og din læge gode oplysninger, som I sammen kan bruge for at behandle din diabetes bedst muligt. Kan din læge ikke selv undervise dig, kan lægen henvise dig til et diabetesambulatorium.

Dette kontrollerer din læge
Lægen vil som regel se dig hver 3. måned. Lægen vil høre, hvordan du har det, se de målinger, du eventuelt har foretaget hjemme (blodsukker og blodtryk), samt måle:

• Dit blodsukker.
• Din vægt.
• Dit blodtryk.
• Dit langtidsblodsukker (HbA1c).

En gang om året vil din læge desuden tilbyde dig kontrol af

• Dine nyrer (kreatinin i blodet og æggehvidestoffer i urinen (albumin eller mikroalbuminuri).
• Kolesterol, LDL, HDL og triglycerider.
• Henvisning til øjenlæge.
• Undersøgelse af dine fødder (hård hud, sår, puls og følesans).
• Eventuelt en hjertekurve (ekg).

Diabetesambulatorier
I alle danske regioner findes der et diabetesambulatorium. Din læge kan henvise dig dertil, hvis der er specielle problemer med din diabetes, eller hvis du har et særligt behov for undervisning.

Hvorfor har jeg fået diabetes?
Sygdommen skyldes arvelige forhold og ofte overvægt. Bugspytkirtlen producerer ikke tilstrækkeligt insulin, og insulinets blodsukkernedsættende virkning er nedsat (insulinresistens). Konklusion Diabetes er en kronisk, livslang sygdom, som medfører øget risiko for alvorlige følgesygdomme, f.eks. slagtilfælde, blodprop, amputation og nedsat syn. Du og din læge kan nedbringe risikoen for følgesygdomme ved livsstilsændringer, medicin og kontrol.

Nyttig adresse
Diabetesforeningen
Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
Tlf. 66 12 90 06, http://www.diabetes.dk

Anden Litteratur:
Bogen Sunde Tanker kan anbefales. Der kan du læse om motivation, livsstilsændringer, få gode opskrifter og læse mere om diabetes.
http://www.sundetanker.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.