Kontrol af diabetes

Denne vejledning er for patienter, der har fået diagnosen type 2-diabetes. Det kan anbefales, at man også læser Patientvejledningen om type 2-diabetes.

Type 2-diabetes er en hyppigt forekommende og alvorlig folkesygdom, idet den gennemsnitlige levetid kan være nedsat med 5-10 år, og fordi livskvaliteten kan være forringet. Den nedsatte levetid og den forringede livskvalitet skyldes de sygdomme, der ofte er en konsekvens af at have haft en dårligt kontrolleret type 2-diabetes i flere år. Det er for eksempel en blodprop i hjertet eller hjernen. Det lyder og er alvorligt, men det positive er, at du og din læge kan forebygge type 2-diabetes, og hvis du allerede har type 2-diabetes, kan du og din læge forebygge de alvorlige følgesygdomme, så levetid og livskvalitet normaliseres.

Få et godt liv med type 2-diabtes
Hvad kan du gøre? 
Din hverdag skal fungere godt - også med type 2-diabetes. Det er derfor vigtigt, at du søger viden om sygdommen og dens behandling. Det kan din læge hjælpe dig med. Du kan også finde megen nyttig viden på de hjemmesider, som er angivet i afslutningen af denne tekst. Mange har glæde af selv at kunne måle blodsukkeret og eventuelt blodtrykket i dagligdagen. Det gør det lettere for dig og din læge at finde frem til den bedste behandling. Med hensyn til kost og motion kan du med fordel følge nedenstående råd. Foruden sund kost og motion er det vigtigt, at du kvitter tobakken. Det er en af de vigtigste faktorer for at nedbringe risikoen for eksempelvis blodpropper, sår og amputationer. Holder du op med at ryge, mindsker du risikoen for blodpropper med cirka 50%. Forebyggende medicin vil sammen med livsstilsændringer i høj grad nedsætte din risiko for senfølgesygdomme og for tidlig død. Medicin og livsstilsændringer er ikke alternativer. Når de kombineres, forbedres dine chancer for et langt liv uden følgesygdomme.

Råd vedrørende kost, motion og tobak

Kost
Kosten består af kulhydrater, sukker, fedtstoffer og protein.

Kulhydrater

• Spis groft brød, ris, pasta, tørrede bønner og havregryn, da disse sukkerarter går langsomt i blodet.
• Undgå eller begræns lyst brød, f.eks. franskbrød, knækbrød, mælk og kartofler, da sukkeret fra disse går for hurtigt i blodet.
• Spis 1-2 stykker frugt dagligt.
• Undgå juice, også uden tilsat sukker. Juice indeholder nemlig frugtsukker, som får blodsukkeret til at stige.

Fedtstoffer

• Begræns anvendelse af fedtstoffer - skrab fedtstof af brød eller undlad det helt.
• Ved stegning benyttes oliveneller rapsolie frem for smør og margarine. Begræns brugen af fedtstoffer ved anvendelse af teflonpande, grillpande eller mikroovn. Eller kog maden. Undlad panering.
• Fjern synligt fedt fra kød, fjerkræ (skindet) og pålæg.
• Benyt magre mælkeprodukter (skummetmælk eller kærnemælk) - højst 4 dl dagligt. Ost højst 30+/17%.
• Følgende produkter indeholder meget fedt og bør undgås: Avocado, nødder, chokolade, snacks, pølser, færdigkøbt fars, sovs og dressing.

Proteiner

• Benyt magert kød, pålæg, fisk og fjerkræ uden skind.

Grøntsager

• Kan spises frit, rå eller kogte, gerne flere gange dagligt.
• Benyt grove grøntsager, f.eks. kål, bønner og gulerødder.

Alkohol

• Begræns brugen. Spiritus, øl og vin indeholder mange kalorier.

Sødemidler

• Sødemidler fås som tabletter, flydende eller strø. Brug ikkeenergigivende sødemidler som sakkarin, cyklamat, acesulfam K eller aspartam. Aspartam tåler ikke opvarmning. Acesulfam K og cyklamat kan anvendes til bagning og kogning.

Tallerkenmodellen

• Er du overvægtig, fyldes 1/4 af tallerkenen med kød, fisk eller fjerkræ, 1/4 med ris, pasta eller kartofler og resten med grove grøntsager.
• Er du normalvægtig, fyldes 1/4 af tallerkenen med kød, fisk eller fjerkræ, 1/2 med ris, pasta eller kartofler og resten med grove grøntsager.

Motion
Motion nedsætter blodsukkeret, fremmer vægttab og forebygger følgesygdomme. Det anbefales at gå  30 minutter dagligt i rask trav. Løb og anden form for motion kan også anbefales. Brug trappen frem for elevator, gå eller cykel i stedet for at køre bilen. Stå af et stoppested for tidligt og gå! Det er vigtigt at gøre motion til en almindelig del af hverdagen.

Tobak
Tobaksophør er en af de vigtigste faktorer for at nedbringe risikoen for f.eks. blodpropper, sår og amputationer.

Hvad kan din læge gøre?
Din læge kan oplyse dig om sygdommens natur og støtte dig i ovenstående livsstilsændringer. Desuden kan din læge behandle dig med medicin, som kan forebygge følgesygdommene. Det drejer sig  om tabletter eller indsprøjtninger for at forbedre:

• Dit blodsukker.
• Dit blodtryk.
• Dit kolesteroltal.
• Dit blods størkningsevne.

Forebyggende medicin for at undgå følgesygdomme 
Sammen med livsstilsændringerne nedsætter forebyggende medicin din risiko for følgesygdomme og tidlig død. Din læge vurderer din risiko for hjerte-kar-sygdom og anbefaler dig på det grundlag forebyggende medicin. Hvis din risiko for følgesygdomme skal minimeres mest muligt, kræver det behandling af både blodsukkeret, blodtrykket og kolesterol, samt blodfortyndende medicin i form af hjertemagnyl. Det kan betyde, at du for at være bedst sikret mod følgesygdomme må tage helt op til ti forskellige forebyggede medikamenter. Det lyder af meget, men gevinsten herved er ganske betragtelig. 


Blodsukkerbehandling 
Blodsukkeret behandles for at fjerne symptomer som træthed og tørst, men også for at mindske risikoen for følgesygdom. Målet for langtidsblodsukker (HbA1c) bør individualiseres i samråd med din læge. For de fleste vil målet være lige under 53 mmol/ mol (dette svarer i gamle enheder til 7,0% eller 0,070). For personer med nyopdaget diabetes kan målet være lavere. For personer, der er belastet med mange andre sygdomme eller har en høj alder, kan målet være højere. Målet for blodsukker er oftest mellem 6 og 7 mmol/l fastende og resten af dagen ikke over 10 mmol/l. De fleste vil foruden motion og sund kost blive tilbudt tabletter for at få en optimal behandling af blodsukkeret. Senere kan indsprøjtninger med insulin eller stoffet GLP-1, som stimulerer din egen insulinproduktion, forbedre blodsukkerbehandlingen.
Du behøver ikke frygte indsprøjtninger.  Med moderne nåle og penne, som indeholder insulin eller GLP-1, er det nemt at klare indsprøjtningerne, og det gør ikke ondt. Ved næste besøg hos din læge kan du bede lægen vise dig en nål og en pen, og du kan prøve at stikke dig, så behøver du ikke frygte det længere. Mere end 90% af dem, som er begyndt med indsprøjtninger, ønsker at vedblive med denne behandling, da de føler, at de får det bedre.

Blodsukkersænkende medicin kan give bivirkninger i form af kvalme, mavepine og diarré. Ved bivirkninger kan dosis reduceres, eller lægen kan skifte dig til et andet præparat. Lægen kan ikke i forvejen vide, hvem der får bivirkninger. Blodsukkersænkende tabletter og insulin kan give for lavt blodsukker (under 3-4 mmol/l). For lavt blodsukker mærkes ved utilpashed, svimmelhed, hjertebanken, sved og/eller forvirrethed.
Ved disse gener skal du straks indtage sukker, f.eks. i form af druesukker, juice eller mælk. Kontakt efterfølgende din læge. Det er vigtigt, at din familie og venner kender til disse symptomer, så de eventuelt kan hjælpe dig.

Blodtryksbehandling 
Lægen vil oftest tilbyde dig behandling med blodtryksmedicin for at forebygge, at du får hjerneblødning med lammelse af arme og ben. Risikoen for hjerneblødning er mindst, hvis blodtrykket, målt i konsultationen eller hjemme, er under 130/80. Ikke alle kan opnå dette mål, men generelt kan man sige: ?Jo lavere blodtryk, desto bedre?. Det er ofte nødvendigt at give to til fire forskellige typer af blodtryksnedsættende tabletter dagligt. Medicinen kan give bivirkninger, hvoraf mange er lette og forbigående. Tal åbent med din læge om bivirkninger. Din læge kan ikke på forhånd vide, hvem der får bivirkninger, men din læge kan så om nødvendigt skifte til en anden type tabletter.


Behandling af kolesterol 
Lægen tilbyder dig kolesterolnedsættende medicin for at forebygge blodpropper i hjertet og hjernen. Lægen måler LDL kolesterol (det dårlige kolesterol), som ideelt skal være under 2,5 mmol/l, hvis du ikke har høj risiko for hjertekarsygdom eller æggehvide i urinen (mikroalbuminuri). Har du høj risko for hjertekarsygdom eller æggehvide i urinen, er målet under 2,0 mmol/l, når du har diabetes. Er dine værdier ikke tilfredsstillende, vil din læge tilbyde dig behandling med kraftigere virkende kolesterolsænkende medicin, eventuelt tilbyde dig 2 forskellige tabletter.

Behandling af blodets størkningsevne
Hvis du har hjertesygdom eller høj risiko for at få det, vil lægen anbefale, at du dagligt tager 75-100 mg acetylsalicylsyre (hjertemagnyl). Behandlingen kræver, at dit blodtryk er under kontrol.

Bivirkninger
Vil du have reduceret risikoen for følgesygdomme mest muligt, kræver det, at du foretager livsstilsændringer og tager forebyggende medicin. Får du bivirkninger af din forebyggende medicin, anbefales det, at du taler med din læge om det, da der oftest er alternative præparater, som du kan prøve.

Kontrol af sygdommen 
For at vedligeholde en optimal behandling af din diabetes i dagligdagen er det vigtigt, at du regelmæssigt kontrollerer din diabetes. Der er noget, du selv kan kontrollere, og der er andet, som din læge kan hjælpe dig med. I dagene inden kontrollerne hos din læge vil det være gavnligt, at du selv måler dit blodsukker og blodtryk. Det giver dig og din læge et godt indtryk af behandlingen i din hverdag, og om der er behov for at ændre behandlingen af din diabetes. Aftal med din læge, hvordan du lærer selv at måle dit blodsukker og dit blodtryk, samt hvor ofte du skal foretage målinger af blodsukkeret og blodtrykket.


Dette kontrollerer din læge
Din læge vil som regel se dig hver tredje måned for at sikre, at behandlingen hele tiden er bedst mulig. Lægen vil høre, hvordan du har det, samt vurdere de blodsukkervær-
dier og blodtryksmålinger, som du eventuelt har foretaget hjemme, samt måle:

• Dit blodsukker.
• Din vægt.
• Dit blodtryk.
• Dit langtidsblodsukker (HbA1c).

En gang om året vil din læge desuden tilbyde dig:

• Kontrol af dine nyrer.
• Kontrol af kolesterol, LDL, HDL og triglycerider.
• Henvise dig til en øjenlæge, der kan forebygge, at du får et nedsat syn. Øjenlægen kan opdage forandringer i dine øjne, inden du kan, og øjenlægen kan tilbyde forebyggende behandlinger, der kan bevare dit syn. Øjenlægen kan beslutte, at det ikke er nødvendigt at undersøge dine øjne hvert år.
• At undersøge dine fødder for hård hud og sår.
• Kontrol af din puls og følesans.
• En hjertekurve (ekg).

Diabetesambulatorier
I alle danske regioner findes der et diabetesambulatorium. Din læge kan henvise dig dertil, hvis der er problemer med din diabetes, eller hvis du har behov for mere undervisning i relation til din diabetes.




Afslutning 
Ved at følge ovenstående råd kan du og din læge mindske risikoen for følgesygdomme og for tidlig død ganske betydeligt. Sammen kan I gøre en forskel. Vil du vide mere om type 2-diabetes og sund livsstil, anbefales du at besøge Diabetesforeningens hjemmeside (www.diabetes.dk), som har mange gode råd og vejledninger og stor erfaring i at besvare de spørgsmål, der opstår. Desuden kan du læse bogen "Sunde Tanker", hvis du vil have inspiration og motivation til et godt liv med diabetes.

Anbefalet litteratur:
Diabetesforeningen www.diabetes.dk

Sunde Tanker
www.sundetanker.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.