Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Endokrinologi D-vitaminmangel Diabetes og graviditet Diabetes type 2 Forebyggelse af diabetes Forhøjet blodtryk ved diabetes Knogleskørhed Kontrol af diabetes Osteoporose Overvægt Type2-diabetes og hjertekarsygdom -HF

Forebyggelse af diabetes

Type 2-diabetes er en hyppigt forekommende og alvorlig folkesygdom, idet den gennemsnitlige levetid kan være nedsat med 5-10 år, og fordi livskvaliteten kan være forringet. Den nedsatte levetid og den forringede livskvalitet skyldes de sygdomme, der ofte er en konsekvens af at have haft en uopdaget type 2-diabetes i flere år. Det er for eksempel en blodprop i hjertet eller hjernen. Det lyder og er alvorligt, men det positive er, at du og din læge kan forebygge type 2-diabetes. 400.000 danskere har type 2-diabetes, halvdelen uden at vide det. Yderligere 500.000 har forstadier til type 2-diabetes. At så mange mennesker har forstadier til den, skyldes især usund livsstil. Udbredelsen af type 2-diabetes er således foruroligende høj, men det er værd at huske, at type 2-diabetes kan forebygges.


Hvad er type 2-diabetes, og hvorfor får man type 2-diabtes?

Type 2-diabetes er en kronisk, livslang sygdom. Omlægning af livsstilen kan dog få sygdommen til at forsvinde i en kortere eller længere årrække. Men sygdommen vil som oftest dukke op igen. Når man har type 2-diabetes, er der for meget sukker i blodet. Sukker i blodet, også kaldet blodsukker, reguleres af den mad, du spiser, og af hormonet insulin, som dannes i bugspytkirtlen. Normalt frigøres insulin i små mængder til blodbanen, når du faster, og i store mængder i perioden efter et måltid. Insulinet modvirker stigning i blodsukkeret efter måltidet, hvor sukker fra maden optages i blodet fra tarmen.

Blodet bringer sukkeret ud til alle kroppens celler. Insulinet virker specielt på cellerne i din lever, dine muskler og dit fedtvæv. Insulinet lukker sukkeret fra blodbanen ind  i cellerne. Hvis du har forstadier til eller får type 2-diabetes, er der to ting galt. Der frigøres ikke så meget insulin fra bugspytkirtlen. Desuden lukker insulinet ikke lige så meget sukker ind i cellerne som normalt. Det sidste fænomen kaldes insulinresistens. Som følge af disse forhold sulter cellerne, og blodsukkeret stiger. Når blodsukkeret stiger meget, bliver du træt, tørstig, tisser meget og taber i vægt. Blodsukkeret stiger dog oftest så langsomt, at mange mennesker ikke opdager, at de har sygdommen, før de får følgesygdomme som blodpropper eller nedsat syn. Oftest har folk haft sygdommen i fire til seks år, inden den opdages!
Tidligere var det hovedsageligt ældre mennesker, som fik type 2-diabetes. I dag rammer sygdommen i stigende grad yngre og børn. Det skyldes et stort udbud af energirig og usund mad og drikke, samt at mange børn i dag sidder stille foran fjernsynet eller computeren i stedet for selv at være fysisk aktive.

Type 2-diabetes bliver kaldt for en livsstilssygdom. Den skyldes oftest en kombination af arv og usund livsstil. Sygdommen og øget risiko for sygdommen opstår ofte hos overvægtige mennesker, der spiser og drikker mere, end kroppen har godt af, og som motionerer for lidt.


Derfor er type 2-diabetes farlig for dit helbred 
Har du fået konstateret type 2-diabetes, er der en høj risiko for, at du senere får en eller flere følgesygdomme. Følgesygdommene bliver også kaldt for komplikationer til diabetes. Følgesygdommene er blodpropper i hjertet, lammelser af arme eller ben på grund af blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Man kan også risikere føleforstyrrelser og fodsår, som kan medføre amputation. Desuden kan man risikere at få nyreproblemer eller et nedsat syn. 


Har du risiko for at få type 2-diabetes, og skal du lade dig undersøge?
Det anbefales, at du lader dig undersøge hvis:

  • Du har symptomer som vægttab, hyppig vandladning eller hyppige infektioner som for eksempel blærebetændelse eller svampeinfektioner i skridtet.
  • Du har hjerte-kar-sygdom, som for eksempel forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol.
  • Dine forældre eller søskende har type 2-diabetes.
  • Du har haft diabetes, mens du var gravid.
  • Du har mindst to af de følgende risikofaktorer:
    - Du er ryger.
    - Du er svært overvægtig, det vil sige dit BMI-tal er større eller lig med 27,5.
    -Dine forældre eller søskende har en hjertesygdom eller har haft blodprop eller blødning i  hjernen.


Hvis du kan svare ja til ovenstående udsagn, bør du hvert tredje år blive undersøgt for diabetes hos din læge.

Hvordan bliver jeg undersøgt for diabetes? 
Du bestiller tid hos din læge, som måler sukkerindholdet i blodet og/eller langtidsblodsukkeret (HbA1c). Hvis lægen måler blodsukkeret, vil du oftest blive bedt om at møde fastende for at få målt fasteværdien af sukkeret i blodet. Du vil eventuelt også blive bedt om at drikke noget sukkervand. Efter 2 timer bliver blodsukkeret målt igen. Hvis blodsukkeret er for højt, skal undersøgelsen gentages en anden dag, fordi lægen skal være helt sikker på, at du har diabetes.

Resultatet kan vise, at du:

  • Ikke har diabetes.
  • Har forstadier til diabetes, det vil sige en øget risiko for senere at få diabetes og hjerte-kar-sygdom.
  • Har diabetes.


I de to første situationer gælder det om at undgå at få diabetes. I sidste tilfælde gælder det om at få et godt liv med diabetes. Det sidste kan du læse mere om i vejledningen om type 2-diabetes.

Hvordan undgår du type 2-diabetes

Gode råd om kost
Principperne for sund kost, der kan forebygge type 2-diabetes, er stort set de samme som de, der gælder for at undgå hjerte-kar-sygdom. Neden for finder du nogle meget simple råd for, hvordan du kan forebygge type 2-diabetes.

Fedtstoffer

  • Begræns anvendelse af fedtstoffer skrab fedtstof af brød eller undlad det helt.
  • Ved stegning: Brug oliveneller rapsolie frem for smør og margarine. Begræns brugen af fedtstoffer ved at anvende en teflonpande, grillpande eller mikroovn. Undlad panering. Alternativt kan du overveje at koge maden.
  • Fjern synligt fedt fra kød og pålæg, samt skindet fra fjerkræ.
  • Brug de magre mælkeprodukter, det vil sige skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. Drik højst 2 glas (0,4 liter) mælkeprodukter dagligt. Brug ikke ost med mere fedt end 30+/17%.
  • Følgende produkter indeholder meget fedt og bør undgås: Fed sovs og dressing, chokolade, snacks, pølser, færdigkøbt fars, nødder og avocado.

Proteiner

  • Brug magert kød og pålæg som for eksempel svinekød, hvor det synlige fedt er skåret fra. Når du anvender fjerkræ, så fjern skind inden tilberedningen, da der er der, fedtet sidder i fjerkræ.


Kulhydrater

  • Spis groft brød, ris, pasta, tørrede bønner og havregryn.
  • Undgå eller begræns lyst brød som for eksempel franskbrød, knækbrød.
  • Spar på mælkeprodukterne (maks. 0,4 l pr. dag).
  • Spar på kartofler.
  • Spis et til to stykker frugt dagligt.
  • Undgå energiholdige drikkevarer som for eksempel juice og sodavand.


Grøntsager

  • Kan spises frit, rå eller kogte, gerne flere gange dagligt.
  • Benyt grove grøntsager som for eksempel kål, bønner og gulerødder.


Alkohol

  • Begræns brugen af alkohol. Spiritus, øl og vin indeholder mange kalorier.


Sødemidler

  • Sødemidler kan erstatte sukker og fås som tabletter, flydende eller strø. Brug ikke-energigivende sødemidler som sakkarin, cyklamat, acesulfam K eller aspartam. Aspartam tåler ikke opvarmning. Acesulfam K og cyklamat kan anvendes til bagning og kogning.


Et meget simpelt kostråd er at følge tallerkenmodellen

  • Er du overvægtig, fyldes 1/6 af tallerkenen med kød, fisk eller fjerkræ, 1/3 med ris, pasta eller kartofler og den resterende 1/2 med grove grøntsager.
  • Er du normalvægtig, fyldes 1/6 af tallerkenen med kød, fisk eller fjerkræ, 1/2 med ris, pasta eller kartofler og de resterende 1/3 med grove grøntsager.


Ved at følge tallerkenmodellen får du afstemt mængden af kød, kulhydrater og grøntsager på en sund måde.

Gode råd om motion
Principperne for motion er simple. Motion forbedrer insulinets virkning, nedsætter blodsukkeret, fremmer vægttab og forebygger følgesygdomme. Blot en halv time dagligt i rask trav vil gøre underværker, men andre og mere intensive former for motion kan også anbefales. Generelt gælder, at jo mere du motionerer, des bedre. Brug trappen frem for elevatoren, gå eller cykel i stedet for at tage bilen. Stå af et stoppested for tidligt og gå. I bogen Sunde Tanker, som forfatteren til denne vejledning har skrevet, kan du bl.a. læse om motion og om, hvordan du kan få motion ind som en almindelig del af hverdagen. Der findes meget nyere litteratur på området. Spørg din boghandler eller på biblioteket for yderligere inspiration.


Anbefalet litteratur:
Diabetesforeningen www.diabetes.dk
Sunde Tanker www.sundetanker.dk

Thorsten Lauritzen
Praktiserende læge, professor, dr.med.
Revideret november 2011
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S