D-vitaminmangel

D-vitamin er af stor betydning for knoglernes sundhed og stimulerer bl.a. optaget af kalk fra kosten. Tillige tyder flere undersøgelser på, at D-vitamin også er af betydning for ens almene sundhed, og at mangel på D-vitamin muligvis øger risikoen for en række kroniske sygdomme som diabetes, dissemineret sklerose, hjerte-kar-sygdom og kræft. Imidlertid mangler der stadig undersøgelser, som med sikkerhed kan fastslå, om tilskud med D-vitamin kan forebygge sådan sygdomme. I øjeblikket kan man derfor kun anbefale tilskud med D-vitamin med henblik på at forebygge eller behandle knogleskørhed.

Hvordan får man D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når man i sommerhalvåret opholder sig i solen. I vinterhalvåret indeholder sollyset i Danmark ikke de stråler, som forårsager dannelse af Dvitamin. Huden er bedst til at danne D-vitamin i de allerførste minutter, hvor man opholder sig i solen. Ved længere tids ophold i solen aftager hudens evne til at danne D-vitamin.

Det kan derfor anbefales, at man i sommerhalvåret sørger for at få sol på arme og ben nogle gange om ugen. Hvor lang tid man skal opholde sig i solen, afhænger af ens hudtype. Hvis man har en lys hud, er det tilstrækkeligt med 10-15 minutter, hvorimod 15-30 minutter er nødvendigt, hvis ens hud er mørklødet. Som tommelfingerregel kan man sige, at man aldrig skal opholde sig så lang tid i solen, at huden når at blive rød, da det øger risikoen for hudkræft. En del af det D-vitamin, som dannes i løbet af sommerhalvåret, deponeres i kroppen og bruges i den efterfølgende vinter.

D-vitamin får man også gennem føden. Særligt indeholder fede fisk som laks, sild og makrel meget D-vitamin. Indholdet af D-vitamin i fisk kan variere meget. I vildlaks er der 20-25 mikrogram per 100 gram, mens indholdet i laks opdrættet i dampbrug typisk kun er på det halve. Hvis fisken ovnbages, bevarer den sit indhold af D-vitamin, mens friturestegning fører til, at D-vitaminindholdet halveres. Der er også små mængder D-vitamin i æg, mælk og kød, men overordnet set er det svært at få dækket sit behov for D-vitamin gennem kosten. Dog tilrådes det at spise fisk (gerne fede med stort indhold af D-vitamin) 2-3 gange ugentligt.

Multivitamintabletter indeholder typisk 5-10 mikrogram D-vitamin. Mange tabletter med kalktilskud indeholder også D-vitamin. Typisk indeholder sådan tabletter 4-500 mg kalcium i kombination med Dvitamin, hvor indholdet af D-vitamin varierer mellem 5 og 38 mikrogram per tablet. Der findes også kosttilskud, som kun indeholder D-vitamin, typisk i en mængde på 5-35 mikrogram (se tabel).

Hvordan diagnosticeres D-vitaminmangel
Kroppens indhold af D-vitamin kan måles i en blodprøve. En værdi (koncentration) mellem 80 og 150 nanomol/l (nmol/l) anses for ønskværdig. Der er D-vitaminmangel, hvis prøven viser en værdi under 50 nmol/l, og hvis værdien er mindre end 25 nmol/l, er der tale om svær D-vitaminmangel. Mængden af D-vitamin i blodet varierer hen over året, således at man har mest Dvitamin i sommerhalvåret og mindst i vintermånederne.

Symptomer på D-vitaminmangel
Hos børn fører svær mangel på D-vitamin til engelsk-syge (rakitis), mens den tilsvarende tilstand hos voksne kaldes osteomalaci (bløde knogler). Ved svær mangel er der typisk smerter fra muskler og knogler og nedsat muskelkraft, som bl.a. kan komme til udtryk ved besvær med trappegang og besvær ved at rejse sig fra en stol uden at tage armene til hjælp. Ved meget svær mangel kan kalkindholdet i blodet blive for lavt, hvilket kan føre til symptomer som sitren, snurren og prikken (eller ligefrem kramper) i hænder, fødder og omkring munden. Ved let mangel på D-vitamin er der ikke sådanne symptomer, men risikoen for at falde og pådrage sig knoglebrud er øget.

Ovennævnte er blot eksempler på kosttilskud som indeholder D-vitamin. Der findes en lang række andre lignende præparater på markedet. Hvis man dagligt kun indtager lidt kalk gennem kosten, eller hvis man er ældre end 65 år, tilrådes det at tage tilskud af D-vitamin i kombination med kalcium (800 mg kalcium om dagen)

Hvem er i risiko for at udvikle mangel på D-vitamin?
Let mangel på D-vitamin er udbredt i Danmark. Dette, fordi vi kun er i stand til at danne D-vitamin i sommerhalvåret, og fordi mange kun spiser fisk i begrænset omfang. Personer, som kun sjældent kommer udendørs, som er mørklødede i huden eller bruger dækkende klæder, når de opholder sig udendørs, er i særlig risiko for at udvikle svær D-vitaminmangel. Da hudens evne til at danne D-vitamin aftager med alderen, har ældre personer en større risiko for at udvikle mangel på D-vitamin end yngre.

Hvem skal undersøges for D-vitaminmangel?
Det kan ikke anbefales at få målt sit D-vitaminindholdet i blodet, hvis man i øvrigt er sund og rask og heller ikke, blot fordi man er over en vis aldersgrænse (f.eks. 65 år). Betydningen af en sådan screening er nemlig ganske uvis. Måling af D-vitaminindholdet i blodet bør forbeholdes personer, som har symptomer, der kan skyldes D-vitaminmangel, personer, som er i særlig risiko for at have svær D-vitaminmangel, og patienter med knogleskørhed, hvor tilstrækkeligt med D-vitamin er nødvendigt for få virkning af medicinsk behandling mod knogleskørhed.

Tilskud med D-vitamin / behandling af D-vitaminmangel
I sommerhalvåret bør man sørge for at få lidt sol flere gange om ugen (som anført ovenfor). Tillige kan det anbefales året rundt at spise fede fisk 2-3 gange om ugen.

Hvis man ikke kan leve op til disse anbefalinger eller ønsker at sikre sig yderligere mod D-vitaminmangel, kan man tage et dagligt kosttilskud på 25-40 mikrogram af D-vitamin. Hvis man opholder sig meget udendørs i sommerhalvåret, kan man nøjes med et mindre tilskud eller evt. kun tage tilskuddet i vinterhalvåret.

Hvis man er ældre end 65 år, kan det anbefales året rundt at tage tilskud af både D-vitamin og kalk (800 mg kalk per dag). Hvis man har fået konstateret mangel på D-vitamin og særligt, hvis man har symptomer på D-vitaminmangel, kan det i en periode være nødvendigt med en højere dosis af D-vitamin, som i så fald bør aftales med ens læge. En kontrolblodprøve bør tidligst udføres efter 4 måneder, da det er den tid, det tager, inden man kan se den fulde effekt af en påbegyndt behandling. D-vitamin optages i tarmen sammen med andre fedtstoffer fra kosten. Hvis man har sygdomme, som gør, at man har svært ved at optage fedt fra kosten (fedtmalabsorption), kan det være nødvendigt at få D-vitamin som en indsprøjtning i en muskel – eller at tage solariesol 1-2 gange om ugen. Hvis man bruger solariesol, bør man aldrig opholde sig så lang tid i solarielyset, at huden når at blive rød.

Forgiftning med D-vitamin
D-vitamin er vidtgående ugiftigt. Man kan ikke få for meget D-vitamin ved at opholde sig meget udendørs eller spise for meget fisk. Hvis man gennem lang tid tager for store kosttilskud, kan det imidlertid ske, at man bliver forgiftet med D-vitamin. I så fald bliver kalkindholdet i blodet for højt, hvilket kan føre til bl.a. kvalme, tørst, væskemangel og nyresten. En daglig dosis på op til 50 mikrogram for voksne og 25 mikrogram for børn anses for at være sikker, hvorimod større daglige doser kun bør indtages efter aftale med ens læge.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.