Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Endokrinologi D-vitaminmangel Diabetes og graviditet Diabetes type 2 Forebyggelse af diabetes Forhøjet blodtryk ved diabetes Knogleskørhed Kontrol af diabetes Osteoporose Overvægt Type2-diabetes og hjertekarsygdom -HF

D-vitaminmangel

 

D-vitamin er af stor betydning for knoglernes sundhed og stimulerer bl.a. optaget af kalk fra kosten. Tillige tyder flere undersøgelser på, at D-vitamin også er af betydning for ens almene sundhed, og at mangel på D-vitamin muligvis øger risikoen for en række kroniske sygdomme som sukkersyge, dissemineret sklerose, hjerte-kar-sygdom og kræft. Imidlertid mangler der stadig undersøgelser, som med sikkerhed kan fastslå, om tilskud med D-vitamin kan forebygge sådanne sygdomme. I øjeblikket kan man derfor kun anbefale tilskud med D-vitamin mhp. at forebygge eller behandle knogleskørhed samt til personer, som kun meget sjældent kommer udendørs (mhp. at forebygge svær D-vitaminmangel).


Hvordan får man D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når man i sommerhalvåret opholder sig i solen. I vinterhalvåret indeholder sollyset i Danmark ikke de stråler, som fører til, at der dannes D-vitamin. Huden er bedst til at danne D-vitamin i de allerførste minutter, hvor man opholder sig i solen. Ved længere tids ophold i solen aftager hudens evne til at danne D-vitamin. Det kan derfor anbefales, at man i sommerhalvåret sørger for at få sol på arme og ben nogle gange om ugen. Hvor lang tid man skal opholde sig i solen, afhænger af ens hudtype. Hvis man har en lys hud, er det tilstrækkeligt med 10-15 minutter, hvorimod 15-30 minutter er nødvendigt, hvis ens hud er mørklødet. Som tommelfingerregel kan man sige, at man aldrig skal opholde sig så lang tid i solen, at huden når at blive rød, da det øger risikoen for hudkræft. En del af det D-vitamin, som dannes i løbet af sommerhalvåret, deponeres i kroppen og bruges i den efterfølgende vinter. D-vitamin får man også gennem føden. Særligt indeholder fede fisk som laks, sild og makrel meget Dvitamin. Indholdet af D-vitamin i fisk kan varierer meget. I vildlaks er der 20-25 mikrogram pr. 100 gram, mens indholdet i laks, opdrættet i dambrug, typisk kun er på det halve. Hvis fisken ovnbages, bevarer den sit indhold af D-vitamin, mens friturestegning fører til, at D-vitaminindholdet halveres. Der er også små mængder D-vitamin i æg, mælk og kød, men overordnet set er det svært at få dækket sit behov for D-vitamin gennem kosten. Dog tilrådes det at spise fisk (gerne fede med stort indhold af D-vitamin) 2-3 gange ugentligt.

 

Zoom ind
Zoom ind

Ovennævnte er blot eksempler på kosttilskud som indeholder D-vitamin. Der findes en lang række andre lignende præparater på markedet. Hvis man dagligt kun indtager lidt kalk gennem kosten eller, hvis man er ældre end 65 år, tilrådes det at tage tilskud af D-vitamin i kombination med kalcium (800 mg kalcium om dagen).

Multivitamintabletter indeholder typisk 5-10 mikrogram D-vitamin. Mange tabletter med kalktilskud indeholder også D-vitamin. Typisk indeholder sådan tabletter 4-500 mg kalcium i kombination med D-vitamin, hvor indholdet af D-vitamin varierer mellem 5 og 38 mikrogram pr. tablet. Der findes også kosttilskud, som kun indeholder D-vitamin, typisk i en mængde på 5-35 mikrogram (se tabel).


Hvordan diagnosticeres D-vitaminmangel 
Kroppens indhold af D-vitamin kan måles i en blodprøve. En værdi (koncentration) mellem 80 til 150 nanomol/l (nmol/l) anses for ønskværdig. Der er D-vitaminmangel, hvis prøven viser en værdi under 50 nmol/l, og hvis værdien er mindre end 25 nmol/l, er der tale om svær D-vitaminmangel. Mængden af Dvitamin i blodet varierer hen over året således, at man har mest D-vitamin i sommerhalvåret og mindst i vintermånederne.


Symptomer på D-vitaminmangel
Hos børn fører svær mangel på D-vitamin til engelsk-syge (rakitis), mens den tilsvarende tilstand hos voksne kaldes osteomalaci (bløde knogler). Ved svær mangel er der typisk smerter fra muskler og knogler og nedsat muskelkraft, som bl.a. kan komme til udtryk ved besvær med trappegang og besvær ved at rejse sig fra en stol uden at tage armene til hjælp. Ved meget svær mangel kan kalkindholdet i blodet blive for lavt, hvilket kan føre til symptomer som sitren, snurren og prikken (eller ligefrem kramper) i hænder, fødder og omkring munden. Ved let mangel på D-vitamin er der ikke sådanne symptomer, men risikoen for at falde og pådrage sig knoglebrud er øget.


Hvem er i risiko for at udvikle mangel på D-vitamin? 
Let mangel på D-vitamin er udbredt i Danmark. Dette fordi vi kun er i stand til at danne D-vitamin i sommerhalvåret, og fordi mange kun spiser fisk i begrænset omfang. Personer, som kun sjældent kommer udendørs, som er mørklødede i huden eller bruger dækkende klæder, når de opholder sig udendørs, er i særlig risiko for at udvikle svær D-vitaminmangel. Da hudens evne til at danne D-vitamin aftager med alderen, har ældre personer en større risiko for at udvikle mangel på D-vitamin end yngre.


Hvem skal undersøges for D-vitaminmangel? 
Der er ingen grund til at få målt sit D-vitaminindhold i blodet, hvis man i øvrigt er sund og rask, og heller ikke blot fordi man er over en vis aldersgrænse (f.eks. 65 år). Betydningen af sådan en screening er nemlig ganske uvis. Måling af D-vitaminindholdet i blodet bør forbeholdes personer, som har symptomer, der kan skyldes D-vitaminmangel, personer, som er i særlig risiko for at have svær D-vitaminmangel, og patienter med knogleskørhed, hvor tilstrækkeligt med D-vitamin er nødvendigt for at få virkning af medicinsk behandling mod knogleskørhed.


Tilskud med D-vitamin / behandling af D-vitaminmangel 
I sommerhalvåret bør man sørge for at få lidt sol flere gange om ugen (som anført ovenfor). Tillige kan det anbefales, året rundt, at spise fede fisk 2-3 gange om ugen. Hvis man ikke kan leve op til disse anbefalinger eller ønsker at sikre sig yderligere mod D-vitaminmangel, kan man tage et dagligt kosttilskud med D-vitamin. Hvis man opholder sig meget udendørs i sommerhalvåret, kan man nøjes med et mindre tilskud eller evt.kun tage tilskuddet i vinterhalvåret. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle ældre end 70 år dagligt tager et tilskud på 20 mikrogram D-vitamin i kombination med 800-1000 mg kalcium. Samme anbefalinger gælder for personer, som har øget risiko for at få knogleskørhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes, at børn, yngre end 2 år, gravide, personer med mørk hud og personer, som sjældent får sollys, tager et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin.

Hvis man har knogleskørhed, har fået konstateret mangel på D-vitamin og særligt, hvis man har symptomer på D-vitaminmangel, kan det i en periode være nødvendigt med en højere dosis af D-vitamin, som i så fald bør aftales med ens læge. En kontrolblodprøve bør tidligst udføres efter 4 måneder, da det er den tid, det tager, inden man kan se den fulde effekt af en påbegyndt behandling. D-vitamin optages i tarmen sammen med andre fedtstoffer fra kosten. Hvis man har sygdomme, som gør, at man har svært ved at optage fedt fra kosten (fedtmalabsorption), kan det være nødvendigt at få D-vitamin som en indsprøjtning i en muskel - eller at tage solariesol 1-2 gange om ugen. Hvis man bruger solariesol, bør man kun opholde sig i solariet i ganske få minutter og aldrig i så lang tid, at huden når at blive rød.


Forgiftning med D-vitamin

D-vitamin er vidtgående ugiftigt.

Man kan ikke få for meget D-vitamin ved at opholde sig meget udendørs eller spise meget fisk. Hvis man gennem lang tid tager for store kosttilskud, kan det imidlertid ske, at man bliver forgiftet med D-vitamin. I så fald bliver kalkindholdet i blodet for højt, hvilket kan føre til bl.a. kvalme, tørst, væskemangel og nyresten. En daglig dosis på op til 50 mikrogram for voksne og 25 mikrogram for børn anses for at være sikker, hvorimod større daglige doser kun bør indtages efter aftale med ens læge

Lars Rejnmark
Overlæge, ph.d., dr.med. Speciallæge i intern medicin: endokrinologi
Medicinsk-Endokrinologisk afd. C Århus Sygehus, Århus Universitetshospital
Revideret November 2012
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S