Du skal installere Adobe Flash for at se dette indhold

Om os | Samarbejdspartnere | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Endokrinologi D-vitaminmangel Diabetes og graviditet Forebyggelse af diabetes Forhøjet blodtryk ved diabetes Knogleskørhed Kontrol af diabetes Osteoporose Overvægt Type 2-diabetes mellitus

Diabetes og graviditet

Svangerskabsdiabetes, graviditetsdiabetes, gestationel diabetes
Under en normal graviditet ændres koncentrationen af en række hormoner således, at sukkerstofskiftet bliver belastet. Denne belastning er størst i den sidste tredjedel af graviditeten. Hos de fleste gravide har dette ingen betydning, da kroppen øger produktionen af hormonet insulin, der sørger for, at blodsukkeret holdes inden for det normale niveau. Hos enkelte gravide (2-3%) kan insulinproduktionen dog ikke øges tilstrækkeligt, og blodsukkeret stiger derfor mere end normalt. I disse tilfælde taler man om svangerskabsdiabetes, der er defineret som en ubalance i sukkerstofskiftet, der opdages første gang under graviditeten.

Hvad betyder det for barnet og den gravide?
Der er en klar tendens til, at børnene vokser for kraftigt, hvis moderens blodsukker er forhøjet. Dette kan medføre, at fødslen er mere problematisk end normalt, således at flere må fødes ved kejsersnit eller ved hjælp af sugekop. Efter fødslen har børnene oftere end normalt for lavt blodsukker. Børnene bliver ikke født med diabetes, men de har en øget risiko for at blive overvægtige og udvikle diabetes som voksne. Der er en tendens til, at kvinder med svangerskabsdiabetes har flere problemer med forhøjet blodtryk under graviditeten. Kvinder, der har haft svangerskabsdiabetes, har en stor risiko for at udvikle egentlig diabetes, (overvejende af den ikkeinsulinkrævende type) senere i livet.

Hvilke symptomer har man?
De fleste har ingen symptomer. Hvordan finder man ud af, hvem der udvikler svangerskabsdiabetes? Da der oftest ikke er symptomer, anbefales det at undersøge en gruppe kvinder med særlig risiko for at udvikle svangerskabsdiabetes. Det drejer sig om følgende:

  • Kvinder med diabetes i familien (både insulinkrævende og ikkeinsulinkrævende).
  • Kvinder, der før graviditeten var overvægtige (Body Mass Index (BMI) på 27 kg/m2 eller derover).
  • Kvinder, der tidligere har født store børn (4500 g eller derover).
  • Kvinder med tidligere svangerskabsdiabetes.
  • Kvinder med sukker i urinen.



Disse kvinder undersøges med en såkaldt glukosebelastning, som viser, om der er tale om svangerskabsdiabetes.

Hvordan behandles svangerskabsdiabetes?
Formålet med behandlingen er at opnå blodsukre så normale som muligt. Dette kan minimere påvirkningen på mor og barn. Den vigtigste behandling er diætbehandling. Grundlæggende består denne i en kost fattig på fedt og hurtigt omsættelige sukkerstoffer, som f.eks. almindeligt sukker, drue-, mælke- og frugtsukker samt lyst brød. Hos ca. 25% er denne behandling ikke tilstrækkelig, hvorfor man må supplere med insulinbehandling. Herudover følges den gravide lidt hyppigere end normalt i svangreambulatoriet, specielt med hensyn til væksten af fostret. Fødslen sættes som regel i gang omkring terminstidspunktet.

Hvad sker der efter fødslen?
Blodsukkeret måles kort efter fødslen hos barnet. Hvis blodsukkeret er for lavt, vil man forsøge at stabilisere dette ved at give barnet mælk eller i svære tilfælde glukose i en blodåre. I løbet af det første døgn har de fleste børn helt normale blodsukre og behøver ingen speciel kontrol.
Moderens sukkerstofskifte normaliseres som regel i løbet af de første dage efter fødslen. Det anbefales dog, at der udføres en glukosebelastning ca. 2 måneder efter fødslen for at sikre, at sukkerstofskiftet er normalt.
På grund af den øgede risiko for at udvikle diabetes i de følgende år bør man hvert til hvert andet år have undersøgt sit sukkerstofskifte, således at man kan diagnosticere en eventuel diabetes på et tidligt tidspunkt. Endelig tilrådes en sund livsstil med fedtfattig kost, motion og evt. også vægttab, hvis man vejer for meget. Meget tyder nemlig på, at dette vil kunne nedsætte risikoen for udvikling af diabetes ganske betragteligt.

Peter Damm
Overlæge, dr.med.
Revideret september 2009
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2010 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S