Sportsskader

I alle sportsgrene er der større eller mindre risiko for at komme galt af sted. Man taler typisk om 3 typer af skader:

Pludseligt opståede (akutte) skader, f.eks. et forstuvet knæ, fodled eller fibersprængning.

Langsomt opståede skader (overbelastningsskader), f.eks. irritation omkring sener eller senehæfter som achillessene og knæskalssene, sener i skulderen eller omkring albuen, f.eks. tennisalbue, eller f.eks. træthedsbrud af knogler.

Kroniske skader er følgetilstande efter en primær akut eller overbelastningsskade, hvor der f.eks. er opstået slidforandringer som slidgigt i knæ, skulder eller hofteled eller nedsat bevægelighed omkring knæ, skulder eller fingre i forbindelse med kraftig arvævsdannelse.

Akutte skader
Den akutte skadebehandling er altid efter RICE-princippet.

R står for rest, dvs. hvile, således at man holder den beskadigede legemsdel i ro i det første døgn.

I står for ice, hvor man nedkøler området; husk, kom aldrig is direkte på huden. Læg altid et stykke klæde imellem. Is højst 20 minutter pr. time. Is kan man fortsætte med, så længe man har skadeproblemer. Is hjælper også i genoptræningen, efter man har trænet.

C står får compression, dvs. det man trykker på det beskadigede område, således at man mindsker blødningen. Kompression kan man bruge de første dage efter en skade.

E står for elevation, dvs. at man de første timer op til det første døgn efter skaden holder den skadede legemsdel højt, dvs. i princippet over hjerteniveau. Det nedsætter blodtrykket i det beskadigede område og dermed hævelsen.
Det betyder, at det er vigtigt at komme i gang igen efter det første døgn og få aktiveret den beskadigede legemsdel.
Inden mobiliseringen er det imidlertid vigtigt at være klar over, hvad der er galt. Det kunne jo være, at noget skulle stabiliseres, og her kræves en diagnose.

Overbelastningsskader
Behandlingen af disse kan i starten være den samme som ved de akutte skader, og her er is flere gange om dagen (som nævnt tidligere) en god idé, kombineret med en langsom genoptræning af den skadede struktur.

Igen er det vigtigt at stille en diagnose.

• Hvorfor er skaden opstået?
• Er det forkert skovalg?
• Er det forkert træning?

Eller har man fejlstillinger i f.eks. fod eller underben, der gør, at man er disponeret for skaden?

Kroniske skader
Kroniske skader burde i princippet ikke være opstået. Grunden til, at man har dem, er enten, at skaden har været så svær, at man ikke har kunnet opnå en bedre tilstand, eller hvad der hyppigere sker, at man ikke har fået set på skaden tidligt nok.

En korrekt diagnose stillet så tidligt som muligt gør, at de kroniske skader kan reduceres i antal og alvorlighed.

Behandling
Efter at diagnosen er stillet og akutbehandlingen iværksat, er der forskellige former for behandling:
1. Smertestillende.
2. Stabiliserende med bandage.
3. Operation med stabilisering/ reparation af det ødelagte.
4. Genoptræning.

Smertebehandling
Det er en god idé at begynde at tage smertestillende medicin, f.eks. Panodil, så hurtigt som muligt, fordi en nedsættelse af smerten betyder, at man kan få en bedre funktion omkring den skadede struktur, og dermed hurtigere komme i gang. Hvis der er tale om skader i muskler eller sener, kan det være en god idé med et præparat, som også er irritationsdæmpende, idet arvævsdannelsen da synes at kunne reduceres.

Is – maksimum 20 minutter pr. time – er en anden mulighed, som virker både smerte- og irritationsdæmpende.

Det, der er vigtigt, er, at man så hurtigt som muligt kommer i gang igen efter en skade, fordi svindet af muskulatur og styring derved mindskes, ligesom mængden af arvæv kan reduceres. På den måde kommer man hurtigere i gang med sin sport igen.

Spørg derfor din læge, hvad du ikke må.

Stabilisering (bandage)
Ved f.eks. løshed omkring led eller knogler kan en bandage (gips- eller plastbandage) være en nødvendighed. Har du en sådan bandage på, er det vigtigt, at du får stimuleret alt, hvad du kan stimulere omkring det skadede område. Der skal blot være stabilitet via bandagen.

Operation
Stabilisering med operation kan være nødvendig i visse tilfælde. Man går ind og opererer det, der er i stykker, og du vil i givet fald få at vide, hvad du må. Igen er det vigtigste at få fuld funktion på det hele så hurtigt som muligt.

Genoptræning
Bevægelighed, styrke og styring (koordination) er det, der så hurtigt som muligt skal i gang igen. Det betyder, at man skal have bevægeligheden i det led, som er beskadiget eller ligger tæt på skaden, i gang igen.

Hvis leddet hæver, og hævelsen ikke svinder på is, skal lægen se på det igen. Ellers kan man bevæge det, også selv om det gør ondt.

Mobilitet betyder, at man skal i gang med at belaste og bruge den beskadigede del i det omfang, man har fået lov til, i forhold til hvad der er beskadiget.

Nøglen er, at man skal belaste så meget som overhovedet muligt, inden for de grænser, man har fået.

Faresignalerne er smerte og hævelse
Det skal få en til at lave mindre – evt. træne i vand, hvor kropsvægtens betydning for belastningen reduceres væsentligt, og her kan laves mange øvelser.

Styring (koordination)
Det er vigtigt at få trænet sin styring. Dette gøres ved, at man træner balance, f.eks. på vippebræt, hvor man i starten bare holder balancen og så senere øver bevægeligheden. Derved stresser man sin krop, og dermed får man nervesystemet og især følesystemer i de beskadigede strukturer i funktion igen.

Genoptræning er efter stigeprincippet. Det betyder, at man hele tiden øger belastningen i form af:

• Antal gange man træner.
• Den vægt man belaster med.
• Hvor langt man kommer ud i bevægelsen.
• Hvor meget kraft man bruger.

Hvis man så får mere hævelse eller flere smerter, end man har haft før, skal man gå et skridt tilbage på stigen og ikke belaste så meget. Fremskridt i træningen kan typisk ske ved ændringer hver 2. dag.

Træningsmængden er så meget som muligt, f.eks. 5-10 minutter flere gange om dagen, hvis man har mulighed for det. Så får man maksimumeffekt.

Husk altid, at ved alle skader er det muligt at vedligeholde resten af kroppen, således at du må træne din krop, alt hvad du overhovedet kan. I det øjeblik du så har helet din skade, er du klar igen til din sport. Så derfor træn resten af kroppen med styrke- og bevægetræning så meget som muligt.

Forebyggelse af skader – og gode råd
Vær i ordentlig træning og tilpas de aktiviteter, du udsætter din krop for, til hvad den kan klare.

Udstyr
Vælg altid sko, der passer til det underlag, du skal dyrke din sport på. Vær opmærksom på støddæmpningen og gnidningsmodstanden mellem sko og underlag.

• Når du bliver træt, så stop. Hvis ikke det er muligt, så vær mere agtsom.
• Sørg for rigeligt med væske.
• Sørg for, at dine kulhydratdepoter er fyldt op. Det vil sige spis rigeligt med kulhydratrig kost, inden du skal dyrke din sport, især hvis det er en længerevarende sportsgren.
• Træning af styrke, koordination og teknik nedsætter belastningen ved de enkelte sportsgrene. Dette er derfor væsentligt at få indbygget i en daglig træning.
• Det er altid en god idé at have en træner, man kan konsultere vedrørende eventuelle problemer.

Sport med omtanke er sundt og rart. Sportsintensiteten bør tilpasses din alder og den form, du er i. Hvis du er i tvivl om niveauet, så kom gerne og få råd af lægen eller fysioterapeuten.

Links: http://www.sportsdoc.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.