Urinsyregigt

Urinsyregigt er en gigtsygdom, hvor gigtbetændelse opstår i et eller flere led på grund af aflejring af urinsyrekrystaller i leddene. Der forekommer både akutte og kroniske former, og sygdommen skyldes både arvelige og erhvervede faktorer. Urinsyregigt ses ofte i storetåens grundled (podagra), men også i mellemfod, ankelled og knæled. Sjældnere ses det i håndled, albuer og fingerled, men i princippet kan alle led i kroppen rammes af urinsyregigt.

Årsager
Forstyrrelser i omsætningen af urinsyre kan give anledning til forhøjet indhold af urinsyre i kroppens forskellige væv og i blodet – hyperurikæmi. I 90 procent af tilfældene skyldes hyperurikæmi en nedsat udskillelse af urinsyre gennem urinen. Det kan være medikamentelt betinget, idet flere lægemidler nedsætter udskillelsen af urinsyre gennem urinen, for eksempel vanddrivende medicin. I de sidste 10 procent af tilfældene skyldes hyperurikæmi en øget produktion af urinsyre. Det kan ses ved alkoholindtagelse, stort kalorieindtag, vægtøgning og ved visse sygdomme.

Hyperurikæmi kan ses sammen med en række livsstilssygdomme:

• Forhøjet kolesterol.
• Overvægt.
• Forhøjet blodtryk.
• Diabetes 2.
• Åreforkalkning.
• Iskæmisk hjertesygdom.

Et stort alkoholforbrug og vægtøgning øger også risikoen for at udvikle hyperurikæmi. Risikoen for at udvikle urinsyregigt, når man har hyperurikæmi, er relateret til, hvor høje urinsyre værdier der findes i blodet, samt over hvor lang tid det forhøjede urinsyreindhold har stået på.

Symptomer
Det første akutte anfald af urinsyregigt opstår hyppigst hos især midaldrende mænd i 40-60-års alderen. I over 80 procent af tilfældene er der tale om gigt i et enkelt led i ben eller fod. Storetåens grundled er det hyppigst ramte led.
Sygdomstegn er voldsom smerte, hævelse og rødme af det angrebne led. Smertereaktionen er ofte mere udtalt end ved leddegigt og slidgigt. Ofte kan personen med urinsyregigt ikke engang holde ud at have f.eks. et lagen hen over den angrebne tå. Ledsymptomerne kan være ledsaget af let feber og almen sygdomsfornemmelse.

Undersøgelser
Ved en mikroskopisk undersøgelse af ledvæsken kan påvises urinsyrekrystaller. Urinsyreindholdet i blodet er ofte forhøjet, men kan i nogle tilfælde ligge inden for normalområdet. Røntgenundersøgelse af et led med akut urinsyregigt vil typisk ikke vise forandringer, men knogledestruktioner kan forekomme.

Behandling
Den akutte behandling består i at lindre smerterne, aflaste leddet og stoppe inflammationen. En ispose indpakket i et håndklæde lindrer og dæmper hævelsen. Den kan bruges flere gange om dagen i 10-15 minutter. Den medicinske behandling i den akutte fase udgøres af gigtmedicin af typen NSAID. Jo tidligere i forløbet behandlingen indsættes, des bedre. Mennesker, som ikke tåler NSAID, kan behandles med Kolkicin. Lejlighedsvis kan det blive nødvendigt at give en indsprøjtning i det angrebne led med binyrebarkhormon. Hos personer med gentagne anfald af urinsyregigt er der grund til at begynde forebyggende behandling med Allopurinol, som effektivt sænker urinsyreindholdet i blodet. Hvis Allopurinol ikke tåles, kan anvendes Probenecid. Denne behandling virker forebyggende. Personer i Allopurinol-behandling har i reglen ikke brug for en særlig diæt. Men en ensidig indtagelse af fødevarer, som indeholder mange puriner, frarådes. Det er for eksempel indmad, kød og andre proteinholdige fødevarer, som bønner, ærter, linser. Desuden gærekstrakt (findes i mange færdigretter, bouillon osv.), sardiner, ansjoser og torskerogn. Alkohol, især øl, kan provokere urinsyregigt. Hvis man er overvægtig, anbefales en vægtreducerende kost med restriktion i indtagelsen af fedt og kulhydrat. Kosten bør følge de almindelige kostråd fra Motions- og Ernæringsrådet og blandt andet indeholde flere grøntsager, mere frugt, mindre animalsk fedt og mindre sukker. Det er bedst med et naturligt, langsomt vægttab som følge af livsstilsændringer, idet et hurtigt vægttab kan udløse anfald af urinsyregigt. Ved denne type vægttab er der bedre chancer for, at de tabte kilo ikke tages på igen.

Flere oplysninger:
http://www.gigtforeningen.dk og Gigtforeningens
telefonrådgivning:
39 77 80 80, man.-tors. 9-16, fre. 10-15.

http://www.altomkost.dk
Fødevarestyrelsens hjemmeside om kostråd.

http://www.diaetist.dk
Foreningen af kliniske diætister.

http://www.sundhed.dk
Information fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Læs bl.a. om lægemidler.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.