Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Bevægeapparatet Bevægeapparatslidelser hos børn Bækkenløsning Fascitis plantaris Fodlidelser hos børn Forebyggende øvelser for computerbrugere Forstuvet fod Hælspore Kondromalaci Kæmpecellearterit Podagra Polymyalgi/Muskelgigt Reumatoid artrit/Leddegigt Rygsmerter, årsager, behandling og genoptræning Slidgigt Slidgigt og motion Smerter ved knæskal Sportsskader Urinsyregigt

Urinsyregigt

Urinsyregigt er en gigtsygdom, hvor gigtbetændelse opstår i et eller flere led på grund af aflejring af urinsyrekrystaller i leddene. Der forekommer både akutte og kroniske former, og sygdommen skyldes både arvelige og erhvervede faktorer. Urinsyregigt ses ofte i storetåens grundled (podagra), men også i mellemfod, ankelled og knæled. Sjældnere ses det i håndled, albuer og fingerled, men i princippet kan alle led i kroppen rammes af urinsyregigt.

 

Årsager

Forstyrrelser i omsætningen af urinsyre kan give anledning til forhøjet indhold af urinsyre i kroppens forskellige væv og i blodet - hyperurikæmi. I 90% af tilfældene skyldes hyperurikæmi en nedsat udskillelse af urinsyre gennem urinen. Det kan være medikamentelt betinget, idet flere lægemidler nedsætter udskillelsen af urinsyre gennem urinen, for eksempel vanddrivende medicin. I de sidste 10% af tilfældene skyldes hyperurikæmi en øget produktion af urinsyre. Det kan ses ved alkoholindtagelse, stort kalorieindtag, vægtøgning og ved visse sygdomme.

 

Hyperurikæmi kan ses sammen med en række livsstilssygdomme:

  • Forhøjet kolesterol.
  • Overvægt.
  • Forhøjet blodtryk.
  • Diabetes 2.
  • Åreforkalkning.
  • Iskæmisk hjertesygdom.

Et stort alkoholforbrug og vægtøgning øger også risikoen for at udvikle hyperurikæmi. Risikoen for at udvikle urinsyregigt, når man har hyperurikæmi, er relateret til, hvor høje urinsyreværdier der findes i blodet, samt over hvor lang tid det forhøjede urinsyreindhold har stået på.

 

Symptomer

Det første akutte anfald af urinsyregigt opstår hyppigst hos især midaldrende mænd i 40-60-års alderen. I over 80 procent af tilfældene er der tale om gigt i et enkelt led i ben eller fod. Storetåens grundled er det hyppigst ramte led. Sygdomstegn er voldsom smerte, hævelse og rødme af det angrebne led. Smertereaktionen er ofte mere udtalt end ved leddegigt og slidgigt. Ofte kan personen med urinsyregigt ikke engang holde ud at have f.eks. et lagen hen over den angrebne tå. Ledsymptomerne kan være ledsaget af let feber og almen sygdomsfornemmelse.

 

Undersøgelser

Ved en mikroskopisk undersøgelse af ledvæsken kan påvises urinsyrekrystaller. Urinsyreindholdet i blodet er ofte forhøjet, men kan i nogle tilfælde ligge inden for normalområdet. Røntgenundersøgelse af et led med akut urinsyregigt vil typisk ikke vise forandringer, men knogledestruktioner kan forekomme.

 

Behandling

Den akutte behandling består i at lindre smerterne, aflaste leddet og stoppe inflammationen. En ispose indpakket i et håndklæde lindrer og dæmper hævelsen. Den kan bruges flere gange om dagen i 10-15 minutter. Den medicinske behandling i den akutte fase udgøres af gigtmedicin af typen NSAID (tbl.). Jo tidligere i forløbet behandlingen indsættes, des bedre. Mennesker, som ikke tåler NSAID, kan behandles med Kolkicin (tbl.). Lejlighedsvis kan det blive nødvendigt at give en indsprøjtning i det angrebne led med binyrebarkhormon. Hos personer med gentagne anfald af urinsyregigt er der grund til at begynde forebyggende behandling med Allopurinol (tbl.), som effektivt sænker urinsyreindholdet i blodet. Hvis Allopurinol ikke tåles, kan anvendes Probenecid (tbl.). Denne behandling virker forebyggende. Hvis begge disse lægemidler ikke tåles eller har utilstrækkelig effekt, kan efter specialistvurdering anvendes Benzbromaron (tbl.) eller Febuxostat (tbl.) - disse lægemidler kræver, at den behandlende læge ansøger Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse.

Hvis man er overvægtig, anbefales en vægtreducerende kost med restriktion i indtagelsen af fedt og kulhydrat. Man bør følge de officielle kostråd med en kost, der indeholder mange grøntsager og frugt og hvor der spares på animalsk fedt og sukker. Det er bedst med et langsomt vægttab som følge af livsstilsændringer, idet et hurtigt vægttab kan udløse anfald af urinsyregigt. Ved denne type vægttab er der sandsynligvis også bedre chancer for, at de tabte kilo ikke tages på igen.

De særlige kostråd, der knytter sig til urinsyregigt, lyder på at mindske indtaget af kød, indmad og skaldyr. Det anbefales at drikke rigeligt med væske for at forebygge stendannelse i urinvejene, men indtaget af frugtjuice og drikkevarer tilsat sukker bør begrænses, og alkohol, særligt øl, bør man være meget mådeholdende med. Personer i urinsyresænkende behandling har i reglen ikke brug for særlige kostråd udover en kost, der forebygger overvægt.

 

Flere oplysninger:

www.gigtforeningen.dk

 

Gigtforeningens telefonrådgivning,

39 77 80 80, man.-tors. 9-16, fre. 10-15.

 

www.sundhed.dk

Information fra Indenrigsog

Sundhedsministeriet.

Læs bl.a. om lægemidler.

 

www.osteoporose-f.dk Osteporoseforeningen: 86 13 91 11 man.-tors.10-15.

Maria Lindholm Jacobsen
Fysioterapeut
Henriette Thorseng, Cand.scient. i human ernæring Henrik Skjødt, Speciallæge i reumatologi
Revideret oktober 2012
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S