Muskelgigt og kæmpecellearterit

Sygdommene muskelgigt og kæmpecellearterit er tæt forbundne. De har ligheder, hvad angår forekomst, symptomer, kliniske fund, forløb og virkning af binyrebarkhormon. Begge sygdomme forekommer hyppigst hos personer, der er over 50 år. De typiske symptomer for kæmpecellearterit er hovedpine, synsforstyrrelser og tyggesmerter. For muskelgigt er symptomerne typisk symmetriske smerter og stivhed i nakke-skulderregionen, den øverste del af overarmene og i bækkenets muskulatur. Prognosen er god for begge sygdomme, når de behandles rigtigt.

Forekomst
Kæmpecellearterit, som er en karbetændelse, debuterer oftest omkring 70-års alderen og meget sjældent før 50-års alderen. Sygdommen er mest udbredt i Nordeuropa og i de nordamerikanske stater, og mindre udbredt i Sydeuropa. Kvinder får sygdommen dobbelt så hyppigt som mænd. I Danmark rammes omkring 400 pr. 1.000.000 mennesker hvert år.

Symptomer


Ved kæmpecellearterit
Der opleves ofte en kombination af almensymptomer og lokale symptomer, som også kan omfatte symptomer for muskelgigt. Almensymptomerne optræder hos hovedparten af patienterne og er feber, træthed, nedsat appetit og vægttab. Omkring 10 procent af patienterne har kun almensymptomer, og sygdommen kan her forveksles med influenza. Hovedpine ses som første symptom hos tre fjerdedele, og hovedpinen er hyppigt akut indsættende, ret kraftig og ofte ensidigt lokaliseret i tindinge-, nakke- eller panderegion. Der kan opstå synsnedsættelse. Synsnedsættelsen kan være forbigående (amaurosis fugax), men der er risiko for permanent synstab. Smerter i tyggemusklerne er hyppigt forekommende.

Ved muskelgigt
Muskelgigt optræder hos mere end to tredjedele af de mennesker, som har kæmpecellearterit, og viser sig som muskelømhed, muskelsmerter ved bevægelse og muskelstivhed. Muskelgigt optræder dog ofte uden tegn på kæmpecellearterit. Muskelkraften er normal, men smerterne kan føre til nedsat bevægelighed især i større led. Ikke sjældent optræder ledsmerter.

Undersøgelser
En vigtig diagnostisk undersøgelse ved tegn på kæmpecellearterit er at tage en biopsi fra den overfladiske blodåre i tindingen. Biopsien foretages under lokalbedøvelse. Der findes ingen specifikke blodprøver for sygdommen, men to typiske laboratorieprøver er ofte forhøjede og kan senere bruges som mål for at følge sygdomsaktiviteten. Det drejer sig om blodets sænkningsreaktion og CRP.

Forløb og prognose
Under passende behandling med binyrebarkhormon reduceres risikoen for synsnedsættelse ved kæmpecellearterit betydeligt. Allerede opstået synsnedsættelse ændres ikke ved behandlingen. Når sygdommen behandles efter gængs praksis, er prognosen god. Forløbet er som regel langvarigt, fra 1 til 10 år, men i gennemsnit 5-6 år. Udsving i sygdomsaktiviteten viser sig hyppigt som muskelsmerter ledsaget af forhøjet blodsænkning og CRP.

Behandling
Begge sygdomme behandles med binyrebarkhormon (glukokortikoid). Man skal være opmærksom på bivirkninger af medicinen, f.eks. afkalkning af knoglerne, som kan medføre knogleskørhed. Risikoen herfor kan vurderes ved knoglemineral-scanning. Patienten bør som minimum tage kalk+vitamin Dtilskud samt forebygge knogleskørhed med fysisk aktivitet. Det kan være nødvendigt at supplere med medicin, som hindrer afkalkning af knogler. Dette afhænger af dosis af binyrebarkhormon og knoglescanningen.

Flere oplysninger:
http://www.gigtforeningen.dk
og Gigtforeningens telefonrådgivning
39 77 80 80,
man.-tors. 9-16, fre. 10-15.

http://www.osteoporose-f.dk
Osteporoseforeningen:
86 13 91 11 man.-tors.10-15.

http://www.sundhed.dk
Information fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Læs blandt andet om lægemidler.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.