You must install Adobe Flash to view this content.

Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Bevægeapparatet Bevægeapparatslidelser hos børn Bækkenløsning Fascitis plantaris Fodlidelser hos børn Forebyggende øvelser for computerbrugere Forstuvet fod Hælspore Kondromalaci Kæmpecellearterit Podagra Polymyalgi/Muskelgigt Reumatoid artrit/Leddegigt Rygsmerter, årsager, behandling og genoptræning Slidgigt Slidgigt og motion Smerter ved knæskal Sportsskader Urinsyregigt

Hælspore / Fascitis PlantarIs

Hvad er Fascitis plantaris og hælspore
Fascitis plantaris (irritation i fodens viftesene) er en hyppig årsag til smerter i hælen hos voksne. Kommer der forkalkning i senen, taler man om ?hælspore?. Hælen gør ondt. I starten ved gang og med forværring efter hvile, men siden kan smerten også være til stede under hvile. Smerten er lokaliseret dybt under hælpuden. Der kan komme hævelse og rødme. Årsagen er ofte overbelastning efter gang, løb, nyt fodtøj. Fodtøj uden støddæmpning samt barfodsidræt er blandt de hyppige årsager til tilstanden. Da det er en overbelastningsskade, er overvægt også en medvirkende faktor.
Det er vigtigt at prøve at finde årsagen og ændre adfærd for at undgå at vedligeholde skaden. 
Man kalder det hælspore, fordi man efter længere tid kan se en lille forkalkning ved hælknoglen på et røntgenbillede. Behandlingen er den samme, uanset om der er kommet forkalkning eller ej, så et røntgenbillede vil kun sjældent være nødvendigt.


Skoindlæg
Foden skal aflastes på et indlæg. Ofte er et svangindlæg løsningen, men mange kan også have glæde af et hælindlæg med U-form, så der ikke er tryk på midten ved den beskadigede sene. Hælindlæg skal anvendes i begge sider, ellers risikerer man at få rygsmerter. Indlæg til sko laves hos en fodterapeut eller bandagist, og ved diagnosen hælspore får man en henvisning fra sin praktiserende læge.


Medicin
Hvis der er inflammation (kaldet betændelse) i senen, vil din læge måske ordinere de såkaldte ?anti-inflammatoriske tabletter? (?gigtpiller?) i en periode. De er med til at tage både smerten og med til, at skaden på senen heler op. Tag ikke disse tabletter længere end nødvendigt. Du må helst ikke fortsætte med dem i flere uger.


Øvelser
Der er 3 gode øvelser til at hjælpe dig af med dine hælsmerter:

1. Stræk lægmuskulaturen.
Stå med hænderne mod en mur. Sæt det ?dårlige? ben bagud og lad det blive stående. Bøj armene, så lægmuskulaturen strammes. Lav fjedrende bevægelser. Prøv dernæst, stadig med foden bagud, at bøje i knæet på den syge side, også herved opnår du et stræk i lægmuskulaturen.

2. Krøl aviser med tæerne.
Læg en avis, et stykke stof eller tilsvarende på gulvet. Krøl det sammen med tæerne.

3. Strækøvelser for tæerne.
Stræk tæerne op fra gulvet, mens fodsål og hæl bliver på gulvet. Gentag øvelsen mange gange (40-50) efter hinanden.

Blokade
En sidste mulighed er en blokade med binyrebarkhormon ved den syge sene. Det er et ømt sted for en sådan blokade, og man skal være varsom med senen.

 

Kim Kristiansen
Speciallæge i almen medicin og idrætslæge
Revideret september 2011
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S