Bevægeapparatslidelser hos børn

Man vil som forældre ofte stå i et dilemma, når ens barn har symptomer fra led og muskler. Det samme gælder barnets praktiserende læge. På den ene side vil man gerne undgå, at man sygeliggør helt almindelige gener, som er naturlige under barnets udvikling. På den anden side kan det være af afgørende betydning at diagnosticere en gigtsygdom tidligt i forløbet for at undgå sygdomsfølger.

Symptomer fra bevægeapparatet er meget hyppige hos børn, hvorimod specifikke gigtlidelser er sjældne.

Mange symptomer hos barnet, som forældrene henvender sig til lægen med, kan være et tegn på gigt. Eksempler er feber, hududslæt, halten, led-/muskelmerter eller vægttab. Langt oftest vil symptomerne være udtryk for et forbigående problem uden risiko for følger. Men det kan også være starten på en gigtsygdom.

At diagnosticere en sygdom i bevægeapparatet hos et barn kræver dels kendskab til almindelige gener i bevægeapparatet, der normalt forekommer under opvæksten, dels viden om det spektrum af sygdomme, som kan påvirke børns bevægeapparat.

Her giver vi en kort oversigt over problemer og sygdomme hos børn, der kan overvejes ved symptomer fra bevægeapparatet.


Vokseværk 
Vokseværk er betegnelsen for smerter i et eller begge ben, som oftest er lokaliseret omkring knæene eller på underbenets for- eller bagside. Det ses meget hyppigt, idet ca. 10-20% af børn i skolealderen oplever dette problem. Ubehaget er mest udtalt om aftenen og først på natten. Om dagen har barnet ofte ingen gener. Ved undersøgelse findes normale forhold i muskler, sener og led. Blodprøver er normale, hvorfor der oftest ikke er grund til at tage blodprøver for at stille diagnosen. Problemet forsvinder under opvæksten. Mens det står på, kan som smertelindring anvendes paracetamol (tabl.) med god effekt.

Normale variationer i skelettets udvikling under opvæksten
Børn vokser ikke nødvendigvis helt symmetrisk i arme og ben. Ofte kan man som forældre til små børn være opmærksom på skævheder i knæ (især hjulben), ankler eller fodbuen (platfod), som er væk efter 2-års alderen. Er du i tvivl, kan din læge vurdere det.


Hypermobilitet 
Øget bevægelighed af led (hypermobilitet) optræder ofte hos flere i familien og kan give smerter på grund af overbelastning af led ved overstrækning. Det såkaldt godartede hypermobilitetssyndrom kan betragtes som en variant af normal ledbevægelighed og er ikke udtryk for egentlig sygdom.

Hypermobilitet kan imidlertid også optræde ved sjældne sygdomme i bindevæv, herunder Ehlers-Danlos? eller Marfans syndrom.

Ved hypermobilitet kan optræde ledsmerter, især om aftenen og efter belastning. Et individuelt tilrettelagt træningsprogram, der styrker musklerne, vil ofte kunne bedre problemet. Leddene bør under træningen beskyttes med et støttebind el.lign. for at undgå overbelastning

Irriteret hofte (Coxitis simplex)
Irriteret hofte er den hyppigste årsag til pludseligt opstået gigtbetændelse (inflammation) i hoften hos børn oftest under 6 år. Smerterne kommer pludseligt. Barnet har besvær med at bevæge hoften og kan derfor have vanskeligt ved at støtte på benet. Der kan i nogle tilfælde have været en forudgående virusinfektion, men der er ikke infektion i selve leddet. Som regel er barnet upåvirket uden feber, men der kan være let feber og i blodprøverne tegn på inflammation. Ved ultralydsskanning af hoften vil man ofte kunne se væske i leddet. Ved aflastning og smertestillende medicin (paracetamol/NSAID) vil generne som regel forsvinde inden for 1 uge.


Calve-Perthes sygdom i hoften
Denne lidelse ses i 4-10-års alderen og skyldes sammenfald af hofteledshovedet pga. vævshenfald forårsaget af manglende blodforsyning (knoglenekrose). Sygdommen ses oftest kun i den ene hofte (85%) og oftest hos drenge (80%). I ca. 10-15% af tilfældene rammes begge hofter. Symptomerne er halten og hoftesmerter, der kan udstråle til knæet. Diagnosen kan stilles ved røntgenundersøgelse, evt. suppleret med MR-skanning af hoften. Prognosen er oftest god, især ved aflastning tidligt i forløbet, men vedvarende deformitet af hofteledhovedet kan forekomme og senere nødvendiggøre et operativt indgreb.


Infektion i led
Ved akut opståede smerter i et enkeltled ledsaget af feber og ofte påvirket almentilstand må infektion overvejes. Leddet vil oftest være rødt og varmt. I ledvæsken kan påvises bakterier, og også blodprøver vil kunne vise tegn på infektion. Behandlingen er antibiotika, og indlæggelse på hospitalsafdeling er oftest påkrævet. Ledhævelse med rødme kan også ses efter en infektion et andet sted i kroppen (f.eks. tarminfektion) - uden at der er infektion i selve leddet, såkaldt reaktiv gigt. Varigheden af reaktiv gigt er oftest få uger.


Kræftsygdom
Kræftsygdom kan i sjældne tilfælde give symptomer fra bevægeapparatet i form af smerter i eller omkring led. Dette kan f.eks. ses ved leukæmi (blodcellekræft) og i enkelte tilfælde være det tidligste symptom på sygdommen. Yderligere symptomer som dårlig trivsel, langvarig feber, hævede lymfeknuder og påvirkede blodprøver vil oftest give mistanke om en kræftsygdom.


Børnegigt
Mens led- og muskelsmerter som anført optræder hyppigt i barnealderen, er børnegigt sjælden. Børnegigt er dog en af de hyppigste kroniske sygdomme hos børn (ca. 15 nye tilfælde pr. 100.000 børn under 16 år pr. år). Der findes flere forskellige typer. Samlet set er sygdommen hyppigst hos piger, men andelen varierer i de forskellige undertyper. Vedvarende gener fra bevægeapparatet over 6 uger med ledsmerter, ledhævelse og almensymptomer (feber, dårlig, trivsel) bør føre til lægekontakt med henblik på undersøgelser for børnegigt, oftest ved henvisning til en børnereumatologisk afdeling.

Flere oplysninger:
www.gigtforeningen.dk
og Gigtforeningens telefonrådgivning
39 77 80 80,
man.-tors. 9-16, fre. 10-15.

www.sundhed.dk

Information fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Læs bl.a. om lægemidler.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.