Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Bevægeapparatet Bevægeapparatslidelser hos børn Bækkenløsning Fascitis plantaris Fodlidelser hos børn Forebyggende øvelser for computerbrugere Forstuvet fod Hælspore Kondromalaci Kæmpecellearterit Podagra Polymyalgi/Muskelgigt Reumatoid artrit/Leddegigt Rygsmerter, årsager, behandling og genoptræning Slidgigt Slidgigt og motion Smerter ved knæskal Sportsskader Urinsyregigt

Bækkenløsning

Definition
Bækkenløsning er smertepåvirkning af bækkenleddene i en sådan grad, at kvinden føler, at bækkenet ikke er stabilt - det føles løst - heraf navnet bækkenløsning. Det er en lidelse, der opstår i forbindelse med graviditet og fødsel. Bækkenløsning påvirker ikke fosteret.


Hyppighed
Halvdelen af alle gravide har på et eller andet tidspunkt i graviditeten ondt i ryg og/eller bækkenregion, uden at leddene er påvirkede. 4% af alle gravide får bækkenløsning i graviditeten. Man skal ikke være i nogen bestemt graviditetsuge for at få bækkenløsning. De fleste starter dog i 28. uge og senere. Smerterne kan hos enkelte komme meget tidligt i graviditeten. De kommer tidligere, hvis man haft bækkenløsning før. Tilstanden ses hyppigere hos flergangsfødende.


Symptomer
Smerterne sidder hyppigst ved kønsbenet (symfysen) (ca. 70%), men de kan være i et eller begge SI-led (40-45%, venstre og højre side). SI-leddene sidder mellem korsben og hofteben. Af og til er halebenet også ømt. Er alle tre led i bækkenet smertefulde og provokationsømme, er tilstanden selvfølgelig noget mere alvorlig, end hvis det kun er det ene led. Smerterne er som oftest vekslende i intensitet. Der kan være udstråling til lænd, hofter og ben.
Af og til kan der opstå føleforstyrrelser i de nævnte områder, pludselige smertejag og bensvigt. Smerterne kan være dybe og borende, mere eller mindre konstante. De kan være der i hvile, og oftest øges de ved aktiviteter, som når man vender sig i sengen, rejser og sætter sig, går på trapper, gør rent eller lignende aktiviteter, når man går længe, når man står stille længe samt ved samleje.

Hos de fleste forsvinder disse symptomer 1-3 måneder efter fødslen, hurtigst ved kønsbenet. Har alle tre led i bækkenet været påvirket, varer det længere tid, før generne er væk efter fødslen.


Årsager
På grund af den hormonelle påvirkning i graviditeten forandres bækkenleddenes bevægelighed. Dette betyder, at leddene lettere forstuves/overbelastes, hvis ledbånd og muskler ikke er i stand til at holde og beskytte leddene.

Bækkenringen skal bære kropsvægten og virke som støddæmper på belastningerne i kroppen og ned i benene. Kraften og udholdenheden i musklerne rundt om bækkenet har derfor stor betydning for bækkenleddenes påvirkning.
Disse muskler skal sørge for, at leddene ikke overbelastes eller fejlbelastes. De skal kunne holde bækkenet stabilt. Derfor ses bækkenløsning/bækkensmerter hyppigst hos flergangsfødende med små børn i hjemmet, kvinder med hårdt fysisk arbejde og hos kvinder, der er i dårlig form.

Kvinder, der i forvejen har kroniske rygsmerter eller kroniske underlivssmerter, får også lettere bækkensmerter i graviditeten. Der er også en arvelig disposition for at udvikle lidelsen. Man har ikke kunnet påvise nogen objektiv øget bevægelighed hverken ved scanning (MRI) eller ved røntgen af bækkenleddene. Alle hormonanalyser viser normalværdier, og det gør alle blodprøver også.


Diagnose
Diagnosen er baseret på smertebeskrivelsen. Der er ingen objektive kriterier for diagnosen.

Smerter i bækkenet kan man dele i to hovedgrupper:
1) Smertetilstande, der skyldes irritationstilstande, overbelastning eller fejlbelastning i bækkenleddene og disses ledbånd. Leddene er ømme og/eller provokationsømme.
2) Smertetilstande, der udløses fra alle andre strukturer. Det kan være fra ømme ledbånd rundt om livmoderen eller fra overfyldte blodkar (vener) i bækkenet (pelvic congestion) og fra musklerne rundt om lænd, bækken og ben.

Behandling
Bækkensmerter kan en fysioterapeut vurdere og behandle. Enten ved at normalisere led og ledbånd, massere de ømme muskler eller ved at lære kvinden at bevæge sig på en hensigtsmæssig måde samt at instruere i et passende øvelsesprogram til at udføre dagligt.
Af og til kan et trochanterbælte - en slags støttebælte - hjælpe lidt. Det bedste er at dyrke ikke vægtbærende motion, f.eks. svømning eller vandgymnastik. Det kan ikke understreges nok, at det er uhyre vigtigt, at ryg/bækkensmerter ikke fører til, at man undlader træning. Man skal prøve at begrænse de negative konsekvenser af bækkenløsning. Det er vigtigt at identificere faktorer, som kan benyttes til at forebygge gener og udvikle gode behandlingsstrategier.


Gode råd til afhjælpning af gener

 

  • Betragt smerten som et signal om, at bækkenet af en eller anden årsag er overbelastet. Undgå så vidt muligt alt, der gør ondt.
  • Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig smerterne, og prøv at ændre det. En stresset hverdag kan øge smerterne.
  • Forsøg at finde ud af, hvad der lindrer, når du har ondt, og ret dig efter dette.
  • Gå med den skridtlængde, der ikke udløser smerte.
  • Forsøg at ændre på måden, du arbejder på derhjemme og på jobbet, og forsøg at skære ned på et højt arbejdstempo. Allier dig med familie og venner, der eventuelt kan hjælpe med forskellige praktiske ting. På arbejdet er det godt at fortælle kollegaerne om problemerne og få indlagt nogle pauser i løbet af dagen, hvor du evt. kan ligge ned og hvile dig.
  • Sov i silkenattøj og/eller på silkelagen, da det letter vendingerne i sengen.
  • I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding for en kortere eller længere periode.
  • Det er vigtigt at passe på. Brug dig selv fysisk i den udstrækning, du kan, da kroppen ellers svækkes.


Vandgymnastik
At bevæge sig i dybt vand (i vand til brystet) mindsker belastningerne på bækkenet, da man ikke vejer så meget i vand. Her kan man lave alle de øvelser, der gør ondt på ?land?. 
Gå f.eks. forlæns, baglæns, sidelæns, løb, hop og hink. Lig ved kanten og spræl med benene og lav en hel masse øvelser med armene. Er det svært at finde på øvelser, så kan man melde sig på et hold med vandgymnastik for gravide. 
Kvinder, der har meget gærsvamp i skeden i graviditeten, skal undgå klorvand. Men ellers er der ingen hensyn, man skal tage. 

Husk! Ingen øvelser må gøre ondt, mens man laver dem.

Intet tyder på, at man har sværere ved at føde, hvis man har bækkenproblemer. Under fødslen kan nogle kvinder dog have det svært med at ligge på ryggen med spredte ben, da tyngden påvirker bækkenet. Derfor må nogle vælge andre fødestillinger end den traditionelle. 
I nogle tilfælde vælger man at sætte fødslen i gang før tid hos kvinder med svære bækkensmerter. Simpelthen for at de kan slippe af med smerten.


Efter fødslen
Nogle kvinder har også problemer efter fødslen. Jo flere led der har været smerter i, og jo kraftigere smerten har været inden fødslen, desto længere tid tager det, inden man er rask igen. Er det kun symfysen, der har været påvirket, går det hurtigt væk efter fødslen. 5%, 4% og 2% har stadig smerter 2, 6 og 12 måneder efter fødslen (ifølge Herlevundersøgelsen).

Har man problemer mere end et halvt år efter fødslen, er det en god ide at tage sine forholdsregler tidligt i næste graviditet for ikke at få bækkenløsning igen.
Man skal helst være smertefri et halvt år før næste graviditet. Det vil være en fordel, at yngste barn er renligt og selv kan hjælpe med sin påklædning. Når vægten og holdningen normaliseres efter fødslen, går generne hurtigere væk. Der kan dog være nogle genstridige ømme muskler et stykke tid frem. Specifikke stabiliserende øvelser har vist størst effekt. Pilatesøvelser er derfor specielt gode i efterforløbet.



Øvelser:

Sid på en stol
Kryds den ene ben over det andet. Læn dig frem over benet med ret ryg. Hold strækket i 15-30 sekunder. Du skal mærke strækket på ydersiden af bagdelen. Gentag med modsatte ben. Gentag 3 gange med hvert ben. 


Sid på et bord
Bevæg benene fra side til side uden at løfte bagdelen.
Prøv at få begge ben til at følges ad. Gentag 10 gange til hver side.


Øvelse til mindskelse af pelvic congestion
Lig dig ned på albuerne i ½ min. 3-6 gange daglig.
Det kan sagtens foregå på sengen.

Litteratur:
Bente Klarlund Pedersen: "Graviditet og motion."
Se også www.hvidovrehospital.dk/menu/Afdelinger/Gynaekologisk-+Obstetrisk+Afdeling/Foedeafdelingen/Graviditeten/Fysiske+oevelser+for+gravide/
Og www.gynobsgruppen.dk

 

Birthe Bonde
Specialist i musculoskeletal fysioterapi, uroterapeut og sexolog (aut:NACS)
Revideret september 2011
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S