Høfeber

Definition
Høfeber er en medfødt tendens til at overreagere på proteinstoffer i vore omgivelser, således at celler i slimhinden bliver aktiverede og udskiller stoffet histamin, der så fremkalder høfeberreaktionen. Høfeber udløses især af pollen fra el, hassel og birketræer, græs og/eller bynke, men kan også udløses af f.eks. skel fra hund og kat. Man kan være overfølsom over for en eller flere af disse proteinstoffer.
De hyppigste symptomer er nysen, tæt næse, kløe i øjne, næse og svælg og øregange. Mange oplever også søvnforstyrrelser, træthed og hovedpine. Symptomerne forekommer i pollensæsonen, det vil sige i forårs- og/eller sommermånederne, og varer fra uger til nogle måneder, afhængig af personens allergi og årets pollental.

Forløb
Høfeber starter ofte i 10-20-års alderen og klinger typisk af efter 10-15 år - og er således især en ungdomssygdom. En mindre gruppe oplever dog fortsatte symptomer i mange år. Nogle har samtidig eller udvikler astmasymptomer, mens enkelte siden hen får helårshøfeber. Det er ukendt, hvilke faktorer der udløser start og ophør.

Symptomer
Der findes et sæt af karakteristiske symptomer ved høfeber. De fleste har kun nogle af symptomerne, og behandlingen skal afstemmes efter symptomerne.

Symptomerne er fra

• Næsen: Nysen, løbenæse, tilstoppet næse.
• Øjne: Øjenkløe, rindende øjne, øjenrødme.
• Svælget: Kløe i svælget, ganen og øregange.
• Almensymptomer: Søvnbesvær, træthed og koncentrationsbesvær.

Evt. astmasymptomer samtidigt er hoste, pibende vejrtrækning, forpustelse, vejrtrækningsbesvær og/ eller trykken for brystet. Såfremt du har disse astmasymptomer, tilrådes du at snakke med din læge med henblik på astmamedicin.

Udløsende årsager og allergier
De fleste høfeberpatienter har en tydelig fornemmelse af, hvilke allergistoffer der udløser deres symptomer. De typiske udløsende allergener i Danmark er:

• Birk april-maj.
• Græs juni-juli.
• Bynke i august.

Støv og forkølelse kan være medvirkende og forværrende irritanter.

Allergiudredning
Den bedste vurdering af, hvilke allergier der udløser dine symptomer, er din egen registrering af sammenhæng mellem symptomer og allergener ved at bl.a. at følge pollentallet. Drøft dine observationer med din læge. Behandlingen af høfeber er ikke afhængig af en allergitest. Såfremt man er usikker eller ønsker en større vished, kan man få foretaget en allergitest via sin læge.

Priktest eller blodprøve
Den almindeligste allergitest er en priktest. Med en fin nål prikkes 10 overfladiske rids på armen, hvor der påføres et panel af ca. 10 forskellige allergistoffer, bl.a. græs-, birke- og bynkepollen, forskellige pelsdyr som hund, kat og hest og endelig støv og skimmel. Fremkommer der en stor rød plet omkring ridset, tyder det på allergi for stoffet. En anden ligeværdig allergitest er en blodprøve, den såkaldte Phadiotop, som påviser antistoffer over for de samme ca. 10 forskellige allergistoffer. Allergitestene er ikke altid så sikre og kan være misvisende, derfor er din egen registrering af sammenhængen mellem symptom og allergen vigtig.

Behandling
Hovedparten af høfeberpatienter i Danmark behandles af den praktiserende læge. Basisbehandlingen er en kombination af at mindske udsættelsen for allergistoffer og en individuel afpasset behandling med forskellig medicin, både som piller, øjendråber og næsedråber.

Mindske udsættelsen for allergistoffer
Der er almindeligvis sammenhæng mellem et højt pollental og graden af generne. Pollentallet er almindeligvis højt i midten af sæsonen og er højere i dagtimerne, på solrige, varme og blæsende dage, mens pollentallet er relativt lavt i regnvejr og efter dugfald. Følg med i pollentallet via fjernsyn, tekst-tv eller internet, f.eks. på Meteorologisk Instituts hjemmeside, http://www.dmi.dk
Det er en god idé at forsøge at holde vinduer og døre lukkede indtil efter dugfald, at tørre tøj udendørs først efter dugfald og at bruge tætsluttende solbriller ved højt pollental. Om muligt kan man vælge at ferierejse i den værste pollenperiode, vel at mærke til områder uden disse pollen.

Basismedicin
Høfebersymptomer forsvinder hos de fleste på en kombination af nedennævnte medicin. Der findes mange forskellige slags høfebermedicin, og inden for hver gruppe mange forskellige mærker. Er det næsen, det især er galt med, er næsedråber bedst, også fordi de yderligere nedsætter øjensvien. Har man kun øjenkløe, kan man ofte klare sig blot med øjendråber. Har du ganekløe, eller føler dig alment træt og tung, er antihistamintabletter bedste valg. Ofte, især når pollentallet er højt, er det en fordel at kombinere alle 3 midler, så prøv at eksperimentere lidt. Børn har glæde af tilsvarende medicin i børnedoser.

• Næsespray med binyrebarkhormon. Effektivt mod tæt næse og nysen og lindrer også øjensymptomer. Næsesprayen har effekt efter nogle timer og skal tages fast dagligt 1-2 gange. Den virker forebyggende nogle dage frem.
• Øjendråber med antihistamin. Mod øjenkløe og -flåd. Effekt straks. Tages efter behov. Varighed 3-4 timer.
• Tabletter med antihistamin. Effekt over for alle symptomer, især mod kløen i øjne, næse og svælg, også ved astmasymptomer udløst af pollen. Tages dagligt. Bivirkninger kan være let døsighed.

Er dette ikke tilstrækkeligt, tilrådes du at drøfte en kombination med nedenstående medicin med din læge:

• ”Forkølelsesnæsedråber” ved tæt, tilstoppet næse
• Antihistaminnæsedråber også ved tæt, tilstoppet næse
• Leukotrien-antagonist-piller dækker alle symptomer
• Kromoner, ældre præparat.

Medicin ved svær høfeber
Binyrebarkhormon Nogle patienter har yderst generende høfebersymptomer trods basismedicin. Her kan binyrebarkhormon, enten som én enkelt indsprøjtning eller som tabletter være en mulighed. Indsprøjtningens virkning sætter ind i løbet af 1 døgn og virker ofte i 4-6 uger. Tabletterne kan tages i korte perioder, f.eks. i 1 uge, når symptomerne topper. Læger har traditionelt været tilbageholdende med at give binyrebarkhormon som injektion, men overholdes ovenstående dosering, viser forskning, at medicinen er sikker og hjælpsom.

AllergiImmunterapi = allergivaccination
Immunterapi er en mulig behandling mod svær høfeber og markant overfølsomhed over for ét enkelt allergistof (f.eks. græs eller birk), for at øge kroppens tolerance mod et allergistof. Immunterapi giver symptomlindring hos nogle, men ikke hos alle. Hvis behandlingen ikke har hjulpet efter 1 år, er det tvivlsomt, om yderligere behandling vil hjælpe. Det skal du naturligvis tale med lægen om.

Indsprøjtningsallergiimmunterapi er en 3-5-årig behandling med indsprøjtning af et specifikt allergistof. Først én gang ugentligt i opdoseringsperioden i 3-4 måneder. Siden hver 6.-8. uge i 3-5 år. Det er vigtigt, at intervallerne overholdes nogenlunde, for ellers må behandlingen startes forfra. Efter hver indsprøjtning skal man blive 1/2 time i lægekonsultationen, for at lægen vil kunne behandle eventuelle alvorlige bivirkninger. I nogle år omkring 2003 har mange patienter haft alvorlige bivirkninger efter behandlingen. Tabletallergiimmunterapi er en ny behandling mod græsallergi (Grazax). Man skal tage én Grazax-tablet dagligt i 16 uger, før græspollensæsonen begynder, samt i græssæsonen. Det vil sige, at man begynder behandlingen i februar og fortsætter til slutningen af juli. Patienter, der er i behandling med Grazax, bruger mindre medicin mod høfeber (antihistamintabletter, næsespray og øjendråber), end dem, der behandles med placebo, men kan dog sjældent helt undvære høfebermedicin i pollenperioden.
Der er ikke dokumenteret langtidseffekt, så det tilrådes at tage kuren hvert år, hvis man har haft god effekt. Der er ofte milde bivirkningerne som kløe i munden, tilstoppet eller løbende næse og nysen.

Hvad kan høfeber forveksles med?

• ”Lange sommerforkølelser”, som oftest reelt er høfeber.
• Næsepolypper ved langvarigt tilstoppet næse.
• Astma, se sidste afsnit under symptomer.

Afslutning
Høfeber er en ufarlig, men irriterende sygdom som kan hæmmer dagligdagens aktiviteter. Men med lidt snilde og fornuftig kombination af ovenstående behandling er det muligt at leve et normalt liv uden generende symptomer i pollensæsonen. Hvis du stadig har generende symptomer, tilrådes du at drøfte behandlingen med din læge.

Alternativ behandling er ikke beskrevet her af den simple grund, at vi ikke har kendskab til noget effektivt. Har du erfaring med noget effektivt alternativt, vil vi gerne høre herom.

Yderligere oplysninger:
Astma-Allergi Forbundet
http://www.astma-allergi.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.