Høfeber

Definition 
Høfeber er en overfølsomhedssyg- dom, som giver nysen, tæt  næse, kløe i øjne, næse og svælg og øre- gange  især i pollensæsonen fra uger  til måneder. Mange oplever også søvnforstyrrelser, træthed og hovedpine.
Høfeber forekommer især i foråret og sommeren og udløses især af pollen fra træer og græsser, men kan også udløses af f.eks. skæl fra hund og kat. Man kan være  overfølsom over for en eller  flere ting. 
Ved høfeberreaktionen sker  der en overreaktion på proteinstoffer i vore omgivelser, således at celler i slimhinden  bliver aktiveret og udskiller stoffet histamin. Høfebersymptomerne varer fra uger  til nogle måneder, afhængig af personens allergi  og årets pollental.


Forløb 
Høfeber starter ofte i 10-20-års alderen og klinger typisk af efter 10-15 år - og er således især en ungdomssyg- dom. En mindre gruppe oplever dog fortsatte symptomer i mange år, og enkelte udvikler helårshøfeber. Nogle har samtidig astmasymptomer.
Det er ukendt,  hvilke faktorer der udløser start og ophør. De fleste har symptomer omkring  en måned i foråret eller  sommeren.


Symptomer
Der findes et sæt af karakteristiske symptomer ved høfeber. De fleste har kun nogle af symptomerne, og behandlingen skal afstemmes efter symptomerne.

Symptomerne er fra:

• Næsen: Nysen, løbenæse, tilstoppet næse.
• Øjne: Øjenkløe, rindende øjne, øjenrødme.
• Svælget: Kløe i svælget, ganen og øregange.
• Almensymptomer: Søvnbesvær, træthed og koncentrationsbesvær.

Har du samtidig: hoste, pibende vejrtrækning, forpustelse, vejrtrækningsbesvær og/eller trykken for brystet er det sandsynligvis pga. astma. Såfremt du har disse  astmasymptomer,  tilrådes du at snakke med din læge  med henblik på astmamedicin.

Udløsende årsager og allergier
De fleste høfeberpatienter har en tydelig fornemmelse af, hvilke allergi- stoffer der udløser deres symptomer.

• Birk i april-maj.
• Græs i juni-juli.
• Bynke og skimmel i august.

Støv og forkølelse kan være medvirkende og forværrende irritanter.

Allergiudredning 
Den bedste vurdering af, hvilke allergier der udløser dine symptomer, er din egen  registrering af sammenhæng mellem symptomer og allergener ved bl.a. at følge pollentallet f.eks. at du står og nyser under  birketræet, når birkepollen er højt. Drøft dine observationer med din læge. Behandlingen af høfeber er ikke afhængig af en allergitest. Såfremt man er usikker eller ønsker en større vished, kan man få foretaget  en allergitest via sin læge, enten en priktest eller en blodprøve.


Priktest eller blodprøve 
Den almindeligste allergitest er en priktest. Med en fin nål prikkes 10 overfladiske rids på armen, hvor der påføres et panel af ca. 10 forskellige allergistoffer, bl.a. græs-, birke og bynkepollen, forskellige pelsdyr som hund, kat og hest  og endelig  støv og skimmel. Fremkommer der en stor rød plet omkring  ridset, tyder det på allergi for stoffet. En anden ligeværdig allergitest er en blodprøve,  den såkaldte Phadiotop, som påviser antistoffer over for de samme ca. 10 forskellige allergistoffer. Allergitestene er ikke altid så sikre og kan være misvisende, derfor er din egen registrering af sammenhængen mellem symptom og allergen vigtig.

Behandling 
Hovedparten af høfeberpatienter i Danmark behandles af den praktiserende læge. Basisbehandlingen er en kombination af at mindske udsættelsen for allergistoffer og en individuelt afpasset behandling med forskellig medicin, både som piller, øjendråber og næsedråber.


Mindske udsættelsen for allergistoffer 
Der er almindeligvis sammenhæng mellem et højt pollental og graden af generne. Pollentallet er almindeligvis højt i midten af sæsonen og er højere i dagtimerne, på solrige, varme  og blæsende dage, mens pollentallet er relativt lavt i regnvejr  og efter  dugfald. Følg med i pollentallet via fjernsyn,  tekst-tv eller  internet, f.eks. på Meteorologisk Instituts hjemmeside, www.dmi.dk

Det er en god idé at forsøge at holde vinduer og døre lukkede indtil efter dugfald, at tørre  tøj udendørs først efter dugfald og at bruge tætsluttende solbriller ved højt pollental. Om muligt kan man vælge at ferierejse i den værste pollenperiode, vel at mærke til områder uden disse pollen.

Basismedicin
Høfebersymptomer forsvinder hos de fleste på en kombination af nedennævnte medicin. Der findes mange forskellige slags høfebermedicin, og inden for hver gruppe mange forskellige mærker. Er det næsen, det især er galt med, er steroidnæsedråber bedst, også fordi de yderligere nedsætter øjenkløe og svien.
Har man kun øjensymptomer, kan man ofte klare  sig blot med antihistaminøjendråber. Har du ganekløe eller føler dig alment træt og tung, er antihistamintabletter bedste valg.
Det er ofte en fordel at kombinere alle 3 midler,  især når pollentallet er højt, så prøv at eksperimentere lidt. Børn har glæde af tilsvarende medicin  i børnedoser.

• Næsespray med binyrebarkhormon. Effektivt mod næsesymptomer og lindrer også øjensymptomer. Næsesprayen har effekt efter nogle timer og skal tages fast dagligt 1-2 gange. Den virker forebyggende nogle dage frem.
• Øjendråber med antihistamin. Mod øjenkløe og -flåd. Effekt straks. Tages efter behov. Varighed 3-4 timer.
• Tabletter med antihistamin. Effekt over for alle symptomer, især mod kløen i øjne, næse og svælg, også ved astmasymptomer udløst af pollen. Tages dagligt. Bivirkninger kan være let døsighed.

De ovenstående forskellige lægemidler kan med fordel kombineres. Er dette ikke tilstrækkeligt, tilrådes du at drøfte nedenstående medicin med din læge:

• Binyrebarkhormon-indsprøjtning.
• Leukotrien-antagonist-piller dækker alle symptomer.
• Antihistaminnæsedråber også ved tæt, tilstoppet næse.
• "Forkølelsesnæsedråber" ved tæt, tilstoppet næse.
• Kromoner, ældre præparat.

Medicin ved svær høfeber 
Binyrebarkhormon som enkelt indsprøjtning eller som tabletter. Nogle patienter har yderst generende høfebersymptomer trods basismedicin. Binyrebarkhormon kan være særdeles effektiv, enten som én enkelt indsprøjtning hos lægen eller som tabletter være en mulighed. Indsprøjtningens virkning sætter ind i løbet af 1 døgn og varer ofte i 4-6 uger.Tabletterne kan tages i korte perioder, f.eks. i 1 uge, når symptomerne topper. Læger har traditionelt været tilbageholdende med at give binyrebarkhormon som injektion, men overholdes ovenstående dosering, viser forskning, at medicinen er sikker og hjælpsom.


Immunterapi = allergivaccination
Immunterapi er en mulig behandling mod svær høfeber og markant overfølsomhed over for ét enkelt allergistof (f.eks. græs eller birk), for at øge kroppens tolerance mod et allergistof. Immunterapi giver symptomlindring hos nogle, men ikke hos alle. Hvis behandlingen ikke har hjulpet efter 1 år, er det tvivlsomt, om yderligere behandling vil hjælpe. Det skal du naturligvis tale med lægen om.

Indsprøjtnings-allergi-immunterapi er en 3-5-årig behandling med indsprøjtning af et specifikt allergistof. Først én gang ugentligt i opdoseringsperioden i 3-4 måneder. Siden hver 6.-8. uge i 3-5 år. Det er vigtigt, at intervallerne overholdes nogenlunde, for ellers må behandlingen startes forfra. Efter hver indsprøjtning skal man blive 1/2 time i lægekonsultationen, for at lægen vil kunne behandle eventuelle alvorlige bivirkninger. I nogle år omkring 2003 havde mange patienter alvorligebivirkninger efter behandlingen.

Tablet-allergi-immunterapi er en ny behandling mod græsallergi (Grazax). Man skal tage én Grazax-tablet dagligt i 16 uger, før græspollensæsonen begynder, samt i græssæsonen. Det vil sige, at man begynder behandlingen i februar og fortsætter til slutningen af juli. Patienter, der er i behandling med Grazax, bruger mindre medicin mod høfeber (antihistamintabletter, næsespray og øjendråber), men kan dog sjældent helt undvære høfebermedicin i pollenperioden. Der er ikke dokumenteret langtidseffekt, så det tilrådes at tage kuren hvert år, hvis man har haft god effekt. Der er ofte milde bivirkningerne som kløe i munden, tilstoppet eller løbende næse og nysen.

Hvad kan høfeber forveksles med?

• "Lange sommerforkølelser", som oftest reelt er høfeber.
• Næsepolypper ved langvarigt tilstoppet næse.
• Astma, se sidste afsnit under symptomer.

Afslutning
Høfeber er en ufarlig, men irriterende sygdom som hæmmer dagligdagens aktiviteter. Men med lidt snilde og fornuftig kombination af ovenstående behandling er det muligt at leve et normalt liv uden generende symptomer i pollensæsonen. Hvis du stadig har generende symptomer, tilrådes du at drøfte behandlingen med din læge. Alternativ behandling er ikke beskrevet her
af den simple grund, at vi ikke har kendskab til noget effektivt. Har du erfaring med noget effektivt alternativt, vil vi gerne høre herom.


Yderligere oplysninger:
Astma-Allergi Forbundet;
www.astma-allergi.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.