Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Allergi Allergi hos voksne Allergi i barnealderen Høfeber Pollenkalender

Allergi i barnealderen

Allergi betyder  "ændret reaktionsmåde".  
Ved en allergisk sygdom forstås en sygdom, der er forårsaget af en ændret reaktionsmåde i immunsystemet med dannelse af allergiantistof (IgE) mod forskellige allergifremkaldende stoffer, som kaldes allergener. Man kan være  allergisk over for allergener i fødevarer (fødevareallergi) eller  over for forskellige allergener i indåndingsluften (luftvejsallergi). Hvis en allergisk person udsættes for det, han/hun er allergisk over for, kan der udløses en allergisk reaktion et eller flere steder i kroppen. Det kan være i huden  (eksem eller  nældefeber), i luftvejene  (astma eller  høfeber)  eller i mave-tarm-systemet (opkastninger, diarré).  I værste fald kan der opstå  et allergisk shock,  som er en meget svær livstruende reaktion. Ved den allergiske reaktion frigøres der mange forskellige skadelige stoffer, som både kan give sygdomstegn med det samme (straksreaktion) eller efter  flere timer  (senreaktion). Ved senreaktion kommer der en slags betændelsestilstand, f.eks. i slimhinden i bronkierne, som kan give længerevarende symptomer.


Påvisning af allergi
I mange tilfælde  kan man gennem sygehistorien finde ud af, hvad man reagerer allergisk på, men det kan være  nødvendigt  at supplere med test  for at finde ud af, hvad man reagerer på. Hos børn med allergiske sygdomme kan der ofte påvises  allergi  ved bestemmelse af allergiantistoffer i en blodprøve eller  ved påvisning af allergisk reaktion mod et allergen ved en priktest i huden,  hvor man placerer en lille dråbe, som indeholder det pågældende allergen (f.eks. birkepollenekstrakt), på huden  og foretager et lille prik med en nål igennem denne dråbe. Hvis der er tale om allergi  mod birkepollen, vil der opstå  en lille hævelse som ved et større myggestik som tegn på allergi mod birkepollen. De nævnte allergiske sygdomme kan også optræde, uden at der kan påvises  allergi  ved disse  undersøgelser.


Forløb af allergiske sygdomme i barnealderen
I de første leveår er fødevareallergi og børneeksem de hyppigste  allergiske sygdomme, mens astma og høfeber forekommer med stigende hyppighed igennem skolealderen. Fødevareallergi kan ses  hos op til 7-8% af børn i 0-3-års alderen, og børneeksem forekommer hos helt op til 15-20% i de første leveår, mens forekomsten aftager både for fødevareallergi og børneeksem senere i barnealderen. Op igennem barnealderen stiger forekomsten af såvel astma (7-10%) i skolealderen som høfeber (ca. 15% af teenagere). I de første leveår drejer det sig hyppigst om allergi over for fødevarer som mælk,  æg og senere fisk og jordnødder. Senere udvikles allergi over for indendørs allergener som husstøvmider, pelsdyr og skimmelsvampe, og fra 4-5-års alderen også stigende forekomst af udvikling af allergi mod udendørsallergener som birke og sommergræspollen og gråbynke.


Udvikling af allergi
Udvikling af allergi  skyldes  et samspil mellem arvelige  faktorer og miljøfaktorer. Hvis begge forældre har samme allergi,  har et barn  helt op til 70% risiko for at få allergi. Imidlertid  har 10% af befolkningen allergi,  selv om forældrene ikke har allergi.  Mange forskellige faktorer i barnets miljø og kost har betydning for allergiudvikling, især i spædbarnsalderen. Kontakt med allergener som f.eks. husstøvmider, skæl fra pelsdyr  og pollen er en nødvendig forudsætning for udvikling af allergi, ligesom mængden og varigheden af denne påvirkning samt barnets alder er af stor betydning.  Det ser  ud til, at årsagen til det stadig stigende antal allergikere kan findes i miljøet og livsstilen i de økonomisk veludviklede lande.


Allergener
De vigtigste allergener i Danmark er:

 

 

 

 

  • Husstøvmider (findes hele året rundt,  men i størst koncentration indendørs i varme  og fugtige boliger i efteråret).
  • Træpollen (hassel allerede i februar måned, el i marts måned, elm i april måned, birk april-maj måned).
  • Græspollen (maj/juni/juli/august).
  • Gråbynke (juli/august).
  • Skimmelsvampesporer (findes indendørs hele året  rundt  i fugtige rum samt udendørs især i sommer-/efterårsperioden).
  • Dyrehår  og skæl  (kat, hund, hest, marsvin, hamstere, kanin m.fl.).


Fødevarer
De hyppigste allergifremkaldende fødevarer i Danmark er:

  • Mælk.
  • Æg.
  • Jordnød.
  • Fisk.


Tilsætningsstoffer
Farvestoffer og konserveringsmidler giver kun meget sjældent anledning til allergiske reaktioner, oftest  drejer det sig om nældefeberreaktioner hos personer, der i forvejen har bøjefureeksem.


Fødevareallergi
I de første leveår  drejer det sig især om allergi  mod komælk (2-3%), lidt senere æg (ca. 1%) og allergi mod jordnød (ca. 0,5%). Børn med fødevareallergi har næsten altid flere forskellige vedvarende sygdomstegn samtidig. Det drejer sig hos de små børn oftest  om symptomer fra huden i form af børneeksem eller  nældefeber, fra mave-tarm-kanalen drejer det sig om opkastninger, diarré og mavesmerter, og der kan også være symptomer fra luftvejene  i form af astmasymptomer eller  høfebersymptomer. I sjældne tilfælde  allergisk shock.  I alt udvikler 7-8% af børn fødevareallergi i de første leveår, men på grund  af den gode prognose vokser de fleste  fra deres fødevareallergi  inden 3-års alderen. Dog har fødevareallergi mod jordnød og skaldyr  tendens til at vare længere. Senere i barnealderen udvikler børn med fødevareallergi ofte andre allergier over for pelsdyr, husstøvmider og pollen og får symptomer i form af astma og høfeber. 
Diagnosen fødevareallergi kan ikke stilles alene  ved påvisning af allergiantistof  ved blodprøve eller  priktest i huden.  Der skal altid udføres såkaldte  eliminations og provokationsforsøg, hvor man skal sikre  sig, at symptomerne forsvinder, når den pågældende fødevare  elimineres fra barnets kost, og genopstår, når man provokerer barnet med indtagelse af den pågældende fødevare  igen. Behandling af fødevareallergi omfatter diæt uden den/de pågældende fødevarer. Hver 6.-12. måned gentages undersøgelser for at se, om der fortsat er tale om fødevareallergi.


Børneeksem (atopisk dermatitis/ bøjefureeksem) og nældefeber
Langt størstedelen af børn med børneeksem har ikke nogen påviselig allergi  som årsag til symptomerne, men når der er tale om vedvarende børneeksem, kan der påvises  en fødevareallergi som en medvirkende årsag til eksemet hos op til 20-30%. Man skal være  klar over, at selv om man eliminerer den/de fødevarer, der kan medvirke  til forværring af eksemet og evt. også til opståen af nældefeber, vil barnet fortsat have tendens til at få eksem. Behandling omfatter i øvrigt lokalbehandling med uparfumeret fugtighedscreme til den tørre  hud, og når der er høfeber forårsaget af allergi  over for husstøvmider, pelsdyr eller evt. fødevareallergi. En del patienter med pollenallergi har krydsreaktioner med allergiske reaktioner (kløe i munden) ved indtagelse af visse rå frugter og grøntsager og evt. nødder. Forsøg  at undgå  kontakt  med det, barnet er allergisk over for. Lette tilfælde  behandles med antihistaminer  som tabletter eller  lokalt som øjendråber eller  næsespray, sværere tilfælde  kræver behandling med binyrebarkhormon som spray eller pulver til næsen i de perioder, hvor allergenerne forekommer. Evt. kan der foretages vaccinationsbehandling, som kan gives til børn over 5 årsalderen enten som injektioner i huden  eller  som tabletbehandling.


Høfeber
Forekommer hos helt op til 15-20% af børn i teenagealderen.  
Mange børn med høfeber udvikler også senere  astma. Der er typisk symptomer i form af kløende, røde øjne, der hæver og løber i vand, samt nyseture, kløende næse, der løber med klart sekret, eller  tilstoppet næse. Også ofte kløe i ganen. Der vil oftest  være tale om sæsonhøfeber forårsaget af pollenallergi over for birk, græs eller gråbynke eller  evt. skimmelsvampe. Der kan også være  tale om helårshøfeber forårsaget af allergi over fohusstøvmider, pelsdyr eller evt. fødvareallergi. En del patienter med polenallergi har krydsreaktioner med allergiske reaktioner (kløe i mundeved indtagelse af visse rå frugter og grøntsager og evt. nødder.
Forsøg at undgå kontakt med det, barnet er allergisk over for. Lette tilfælde behandles med antihistaminer som tabletter eller lokalt som øjendråber eller næsespray, sværetilfælde kræver behandling med binyrebarkhormon som spray eller pulver til næsen i de perioder, hvor allergenerne forekommer. Evt. kan der foretages vaccinationsbehandling, som kan gives til børn over 5 årsalderen enten som injektioner i huden eller som tabletbehandling.


Astma

Symptomer
Anfaldsvis åndenød med hvæsende, pibende  vejrtrækning og hoste, men der kan også være  tale om mere kroniske symptomer med nedsat aktivitetsniveau og evt. natlig og langvarig  hoste i forbindelse med forkølelser. Selv om hoste er et hyppigt problem ved astma, er der næsten aldrig tale om astma, hvis barnet kun har hoste som det eneste symptom. Næsten 2/3 af børn med astma har også helårshøfeber, oftest men er der behov for en sådan behandling mere end 2 gange  ugentligt, gives forebyggende behandling med inhaleret binyrebarkhormon suppleret med luftvejsudvidende medicin  ved akutte symptomer. Når der ikke er tilstrækkelig effekt af den forebyggende behandling med inhalation af binyrebarkhormon, kan det komme på tale at supplere denne behandling med enten langtidsvirkende  luftvejsudvidende medicin  og/ eller  tablet-behandling med såkaldte leukotrienreceptorantagonister.



Behandling
Undgå kontakt med det, barnet er allergisk over for. Ingen rygning i hjemmet, eller hvor barnet opholder sig. I lette tilfælde behandles med bronkieudvidende medicin ved behov, men er der behov for en sådan behandling mere end 2 gange ugentligt, gives forebyggende behandling med inhaleret binyrebarkhormon suppleret med luftvejsudvidende medicin ved akutte symptomer. Når der ikke er tilstrækkelig effekt af den forebyggende behandling med inhalation af binyrebarkhormon, kan det komme
på tale at supplere denne behandling med enten langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin og/eller tabletbehandling med såkaldte leukotrienreceptorantagonister.


Hvornår skal der foretages allergiudredning?
Når der er tale om vedvarende behandlingskrævende symptomer, bør der altid foretages en allergiudredning hos speciallæge med henblik på at undersøge, om der kan påvises en specifik allergi som årsag/medvirkende årsag til symptomerne. Allergiudredning er en forudsætning for, at man kan give en korrekt vejledning vedr. undgåelse af de allergener, der kan udløse allergisymptomerne. Resultatet af allergitesten skal naturligvis sammenholdes med oplysninger om, hvornår barnet reagerer med allergiske symptomer - ved udsættelse for bestemte allergener, pelsdyrkontakt eller på bestemte årstider, eller bestemte tider af døgnet.

Yderligere information:
AstmaAllergiforbundet
Universitetsparken 4,
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11

www.astma-allergi.dk

Dansk Pædiatrisk Selskab
www.paediatri.dk

Institut for Rationel Farmakoterapi
www.irf.dk

www.ginasthma.com
www.sundhed.dk

 

 

 

 

Arne Høst
Ledende overlæge, dr.med.
Revideret oktober 2012
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S