Allergi hos voksne

Allergiske  sygdomme skyldes,  at immunforsvaret reagerer over for bestemte stoffer i omgivelserne med en abnorm og ændret reaktion. Dette fremkalder akutte og kroniske sygdomme, oftest  i huden,  næsen eller  lungerne.

Hvor hyppig er allergi?
Gennem de seneste 30-40 år er der sket  en voldsom stigning i forekomsten af allergi  i Danmark og hele den velstående vestlige  verden.  Allergi er sjældnere i fattige lande,  f.eks. i Østeuropa.Man kender ikke den nøjagtige forklaring herpå, men det må dreje sig om forandringer i miljøfaktorer, som påvirker  generne, dvs. bakterier i omgivelserne (vandet, støvet, jorden,  maden m.m.), infektioner, tobaksrøg og andre luftforureninger og kostfaktorer.
Risiko for at udvikle allergisk sygdom i løbet af livet har indtil i dag været stadig større ved hver ny fødselsårgang. Allergi viser sig ofte allerede hos børn og unge, men kan opstå hos et menneske uanset alder.

Undersøgelse for allergi
Der kan udvikles allergi  over for mange stoffer i omgivelserne lige fra det, vi spiser (fødevarer, lægemidler, drikkevarer, slik), til det, vi indånder i naturen, i hjemmet eller  på arbejdspladsen.
For at finde frem til det, der fremkalder  allergi,  er det vigtigt, at den praktiserende læge  får en grundig sygehistorie med oplysninger om tidpunktet på året,  ugedagen eller døgnet.
Optræder symptomerne f.eks. hvert år i april-maj måned, er der sandsynligvis tale om allergi  for birkepollen, fordi birketræernes pollen kommer på den årstid. Er der derimod  tale om symptomer i junijuli måned, er der sandsynligvis tale om græspollenallergi. Andre med allergi kan forklare, at symptomerne især kommer ved udsættelse for bestemte dyr, f.eks. kat eller hund, eller på bestemte steder, f.eks. i bestemte bygninger,  på arbejdspladsen m.v.

Der er to former for allergi, som er almindelige
Den ene form for allergi  skyldes,  at der dannes en bestemt slags antistoffer, Immunglobulin E (IgE), rettet mod almindelige stoffer i omgivelserne IgE-type-allergi. Det drejer sig om pollen fra birk, græs, gråbynke m.fl., stoffer fra kæledyr, husstøvmider, skimmelsvampe og fødevarer. Allergiantistofferne har den egenskab,  at de kan sætte sig på bestemte celler, som især findes i huden  og i slimhinderne. Når f.eks. et pollenprotein kommer i kontakt  med det cellebundne IgE-antistof,  sker  der en reaktion, som udløser en akut betændelse.
Den akutte betændelse kan gå over i kronisk  betændelsestilstand ved vedvarende påvirkning.
Mest udbredt er allergisk astma, høfeber, fødemiddelallergi, insektgiftallergi,  nældefeber, børneeksem (astmaeksem) og lægemiddelallergi. Den anden hovedform  for allergi skyldes, at bestemte celler genkender og reagerer over for stoffer i omgivelserne celletype-allergi.
Det mest almindelige eksempel er nikkeleksem.
Gummihandsker kan give begge former for allergi.  "Celletype"-allergi på grund  af kontaktallergi over for bestemte kemikalier tilsat gummimassen. IgE-type?-allergi (latexallergi) pga. IgE-antistoffer mod latexproteiner. Ved latexallergi er der ofte krydsreaktioner og alvorlige allergiske reaktioner over for banan, kiwi, avocado, tomat, kartoffel  m.fl. Latexallergi kræver særlige foranstaltninger ved hospitalsophold, tandlæge og operation.

Klimaændringer  og allergi
De seneste 30 år er der sket  betydelige forandringer i vækster og dyreliv, og der forventes at komme nye arter til landet, og eksisterende arter vil forsvinde. Pollensæsonen for birk er i den tid gradvist  rykket 2 uger  tidligere,  og mængden af pollen fra alle planter er steget, specielt i byerne. Planterne har en fantastisk øget vækst  og tidligere  pollenspredning pga. stigende temperatur i forbindelse med den globale  opvarmning og den stigende kuldioxidmængde i luften. Grønne planter optager kuldioxid og afgiver ilt til luften.

Indeklima i hjemmet
I boligen skal luftfugtigheden være under  50% om vinteren.  Et fugtigt indeklima er en risiko for astma og allergi,  muligvis fordi fugtige boliger ofte har husstøvmider og evt. skimmelsvampevækst.
Skimmelsvampe findes i naturen specielt i efterårsmånederne, og når de findes i boligen, er det et alvorligt tegn på fugtproblemer. Skimmelsvampe kan give anledning til flere forskellige sygdomme. Det er astma og høfeber, allergisk lungebetændelse (sjældent) og hyppigst det såkaldte  indeklimasyndrom, som viser sig som irritation i næse-, øjen og svælgslimhinder, træthed, koncen- trationsbesvær, hovedpine mm.

Symptomer

• Høfeber
  Høfeber viser sig som tilbagevendende anfald af røde, kløende og sviende øjne og tåreflåd. Ofte er der samtidig symptomer fra næsen som forkølelse med løbende næse, nysen og stoppet næse.

Der findes 4 former for høfeber:

• Forårshøfeber - skyldes  træ-pollen birk, el, elm og hassel (april og maj). Krydsreaktivitet: Der er et slægtskab mellem løvtræerne, og de fleste  med allergi  for birkepollen har også allergi  for el, elm, hassel m.fl. De fleste  birkepollenallergikere plages af "oral allergi syndrom", som er en reaktion med kløe og hævelse i mundhule og svælg straks ved indtagelse af trænødder (hasselnødder, valnødder m.fl.), friske æbler, gulerod, kirsebær, fersken m.fl.

• Sommerhøfeber - skyldes græspollen (juni og juli).
  Krydsreaktivitet: Der er et slægtskab mellem græsarterne, og de fleste med græspollenallergi reagerer over for de fleste  græsarter. Kornsorterne er græsarter, og de mange græspollenallergikere har en positiv allergitest over for f.eks. hvede. Det betyder absolut ikke, at den pågældende har en fødemiddelallergi. Nogle græspollen allergikere  reagerer med symptomer på "oral allergi  syndrom", mavesmerter, høfeber, astma eller nældefeber efter  indtagelse af melon,  vandmelon, tomat,  appelsin, kirsebær m.fl.

• Efterårshøfeber - skyldes  gråbynkepollen (august, september). Krydsreaktivitet: Der er et slægtskab mellem gråbynke og andre planter, bl.a. malurt, kamille  og solsikke. Nogle gråbynke-allergikere  reagerer desuden med symptomer efter  indtagelse af selleri, persille, melon,  vandmelon, honning,  krydderier m.fl.

• Helårshøfeber - skyldes  husstøvmider,  skimmelsvampe, dyreskæl eller  -hår, dvs. allergistoffer, som findes hele året.

• Astma
  Hvis allergireaktionen finder sted i luftvejenes slimhinder, kommer der astmaanfald i form af hoste, åndenød og pibende  vejrtrækning.

• Fødemiddelallergi
  Ved allergi  over for fødevarer kan der komme symptomer fra mavetarm-kanalen med mavesmerter og diarré, men fødevareallergi kan også vise sig som astma, høfeber, allergisk chok og reaktioner i huden.

• Insektallergi
  Allergi over for insektgifte kan give mange forskellige typer reaktioner, fordi insektgiften sprøjtes ind i kroppen. Der kan komme symptomer  fra mave-tarm-kanalen som kvalme, opkastninger, mavesmerter og diarré, fra lungerne som astma, fra næsen som høfeber. Der kan desuden komme allergisk chok, som viser sig som utilpashed, det sortner for øjnene  og tab af bevidsthed pga. blodtryksfald. Allergisk chok er en alvorlig tilstand, der kan være  livstruende.

• Nældefeber og børneeksem (astmaeksem) kan nogle gange skyldes  allergi,  men dette er langtfra altid tilfældet. Nældefeber er kløende hævelser i huden,  og i randen af hævelserne er huden rød. Hævelserne (nælderne) ligner hudreaktionen, der kommer efter berøring af brændenælder. Nælderne kan komme og gå på forskellige steder på huden  med timers mellemrum. De kan vise sig overalt på kroppen. Nældefeber  kan være  noget pludseligt og noget,  der kun kommer en gang i ens liv. Men nældefeber kan også vende tilbage  i flere måneder og år (kronisk nældefeber). Kronisk nældefeber kan nogle gange skyldes,  at man selv danner specielle antistoffer. Disse antistoffer kan påvises  i laboratoriet og kan dermed få specielle behandlingsmæssige konsekvenser.
  
  Kun 1 ud af ca. 20 tilfælde af nældefeber skyldes allergi.

Børneeksem 
(Astmaeksem): Eksem  er en form for betændelse i huden. Ved akut eksem er der kløende blærer, og huden  er rød og irriteret. Ved kronisk  eksem er huden  tør og skællende, rød og til tider kløende. Mere end hvert 10. barn  har børneeksem, og eksemet forsvinder for 9 ud af 10 børn. Børn med børneeksem har større tilbøjelighed til at udvikle allergi,  men eksemet som sådan skyldes  ikke allergi.

• Lægemiddelallergi
  Den mest almindelige IgE-allergi over for lægemidler er allergi  over for penicillin, andre antibiotika  og narkosemidler, men der er mange andre lægemiddelallergier. Det er vigtigt at konstatere eller  afvise tilstedeværelsen af penicillinallergi for kunne  anvende stoffet i behandlinger. Oftest kan en mistanke om penicillinallergi ikke godtgøres. Midler til lokalbedøvelse er ofte mistænkte, men uhyre sjældent årsag til allergi.

Aspirinsygdom er en speciel kronisk overfølsomhed over for acetylsalicylsyre og alle de almindelige smertestillende gigtmediciner. De nyere smertestillende gigtpræparater, såkaldte COX-2-hæmmere, tåles som regel  af disse  personer. Aspirinsygdommen er ofte samtidig overfølsomhed for bestemte kunstige farvestoffer (Tartrazin) og konserveringsstoffer (Benzoater).

Hvordan konstateres allergi
Man skal få mistanke om allergi, når der er anfaldsvise eller  kroniske symptomer fra slimhinder eller  øjne. En indkredsning af, hvilket stof der fremkalder allergi, kan man få af sygehistorien. I de fleste  tilfælde  vil det være nødvendigt  at foretage yderligere allergitestninger med ekstrakter af de forskellige stoffer. Der kan foretages hudpriktest eller allergitest i blodprøve. I sjældnere tilfælde  foretages provokationsforsøg, hvor man med de forskellige stoffer provokerer f.eks. næsen eller  lungerne for at se, om der kommer en reaktion.

Behandling 
Som forebyggelse kan det stærkt anbefales at undgå  passiv og aktiv tobaksrygning, som er risikofaktor for sygdom Det gælder også for rygning under  graviditet.  Man kan ikke give råd om at undgå  eller  anskaffe sig dyr eller  at holde specielle diæter. Behandling af allergi består først og fremmest i at undgå  de allergifremmende stoffer, dels ved ikke at komme i nærheden af dem, dels ved at fjerne dem fra omgivelserne.

Det drejer sig om kæledyr, husstøvmider,  tobaksrøg og mange andre specielle forholdsregler i det enkelte tilfælde. Det er vigtigt, at større ændringer i livsførelse kun foretages i samråd med lægen. Derved kan man undgå  at foretage unødvendige boligændringer, erhvervsskift eller unødige  og måske farlige diætbehandlinger, som kan fremkalde underernæring.
I nogle tilfælde  er det muligt at give vaccinationsbehandling mod allergi. Behandlingen er især effektiv over for høfeber og allergi  for bi og hveps. Behandlingen består i, at der gives indsprøjtninger med stigende doser af det eller  de stoffer, der er allergi over for.
Når en bestemt dosis tolereres, fortsættes behandlingen hver 6. uge i 3-5 år.
Vaccinationsbehandling anbefales sædvanligvis til høfeber, som ikke kan kontrolleres med almindelig medicinsk behandling. Behandlingen kan desuden nedsætte den ca. fire gange øgede risiko for, at høfeberen kompliceres med astma. Der er for nylig udviklet en vaccinationsform mod allergi  i form af en smeltetablet, der lægges under Antihistamin som tabletter eller øjen/næsedråber er den hyppigst anvendte medicin  for høfeber af alle sværhedsgrader. Medicinen hæmmer  nysen samt kløe og sekretion i næse og øjne, men har ikke så kraftig virkning på stoppet næse. Lokalbehandling med binyrebarkhormoner (steroider) har en virkning på alle næsesymptomerne  og desuden på øjensymptomerne. Disse steroider har intet at gøre med de hormoner, der tales om i forbindelse med doping. Denne behandling er den mest effektive og anbefales som førstevalgsbehandling ved moderatsvær høfeber.

Der findes symptomdæmpende stoffer, som alene  fjerner  slimhindehævelsen, men de må ikke anvendes mere end 10 dage i træk for at undgå en kronisk  stoppet næse pga. tilvænning.

Der findes i dag medicin, som virker lokalt på slimhinderne. For høfeber findes der næsespray og for astma forskellige former for medicin, der inhaleres. Derved lokaliseres virkningen  til det sted, hvor den allergiske betændelsestilstand findes, og lingen er reserveret til svær astma med helårsallergi.

Det er vigtigt, at der foretages en regelmæssig kontrol  af astma og allergi  hos lægen.
En person med risiko for allergisk chok, f.eks. bi/hvepse- eller  fødevareallergi, anbefales altid at have medicin  på sig til selvbehandling ved akut behov, herunder adrenalin til injektion mod blodtryksfald.

I skemaform kan behandlingen af allergi  og høfeber beskrives som følger:

Forebyggelse
For at forebygge allergi er det vigtigt:

• At boligen udluftes regelmæssigt og godt, så der ikke gives grobund for husstøvmider og andet, der kan irritere luftvejene,  f.eks. tobaksrøg.
• At unge mennesker med disposition for allergi  rådgives med henblik på valg af erhverv.

Se også vejledningen med pollenkalender.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.