Allergi hos voksne

Allergiske sygdomme skyldes, at immunforsvaret reagerer over for bestemte stoffer i omgivelserne med en abnorm og ændret reaktion. Dette fremkalder akutte og kroniske sygdomme, oftest i huden, næsen eller lungerne.

Hvor hyppig er allergi?
Gennem de seneste 30-40 år er der sket en voldsom stigning i forekomsten af allergi i Danmark og hele den velstående vestlige verden. Allergi er sjældnere i fattige lande, f.eks. i Østeuropa.
Man kender ikke den nøjagtige forklaring herpå, men det må dreje sig om forandringer i miljøfaktorer, som påvirker generne, dvs. bakterier i omgivelserne (vandet, støvet, jorden, maden m.m.), infektioner, tobaksrøg og andre luftforureninger og kostfaktorer.

Undersøgelse for allergi
Der kan udvikles allergi over for mange stoffer i omgivelserne lige fra det, vi spiser (fødevarer, lægemidler, drikkevarer, slik), til det, vi indånder i naturen, i hjemmet eller på arbejdspladsen. For at finde frem til det, der fremkalder allergi, er det vigtigt, at den praktiserende læge får en grundig sygehistorie med oplysninger om tidpunktet på året, ugedagen eller døgnet.
Optræder symptomerne f.eks. hvert år i april-maj måned, er der sandsynligvis tale om allergi for birkepollen, fordi birketræernes pollen kommer på den årstid. Er der derimod tale om symptomer i juni-juli måned, er der sandsynligvis tale om græspollenallergi. Andre med allergi kan forklare, at symptomerne især kommer ved udsættelse for bestemte dyr, f.eks. kat eller hund, eller på bestemte steder, f.eks. i bestemte bygninger, på arbejdspladsen m.v.

Der er to former for allergi, som er almindelige
Den ene form for allergi skyldes, at der dannes en bestemt slags antistoffer, Immunglobulin E (IgE), rettet mod almindelige stoffer i omgivelserne – IgE-type-allergi.
Det drejer sig om pollen fra birk, græs, gråbynke m.fl., stoffer fra kæledyr, husstøvmider, skimmelsvampe og fødevarer.
Allergiantistofferne har den egenskab, at de kan sætte sig på bestemte celler, som især findes i huden og i slimhinderne. Når f.eks. et pollenprotein kommer i kontakt med det cellebundne IgEantistof, sker der en reaktion, som udløser en akut betændelse. Den akutte betændelse kan gå over i kronisk betændelsestilstand ved vedvarende påvirkning.
Mest udbredt er allergisk astma, høfeber, fødemiddelallergi, insektgiftallergi, nældefeber, børneeksem (astmaeksem) og lægemiddelallergi. Den anden hovedform for allergi skyldes, at bestemte celler genkender og reagerer over for stoffer i omgivelserne – celletype-allergi. Det mest almindelige eksempel er nikkeleksem.
Gummihandsker kan give begge former for allergi. ”Celletype”-allergi på grund af kontaktallergi over for bestemte kemikalier tilsat gummimassen. ”IgE-type”-allergi (latexallergi) pga. IgE-antistoffer mod latexproteiner. Ved latexallergi er der ofte krydsreaktioner og alvorlige allergiske reaktioner over for banan, kiwi, avocado, tomat, kartoffel m.fl. Latexallergi kræver særlige foranstaltninger ved hospitalsophold, tandlæge og operation.

Klimaændringer og allergi
De seneste 30 år er der sket betydelige forandringer i vækster og dyreliv, og der forventes at komme nye arter til landet, og eksisterende arter vil forsvinde. Pollensæsonen for birk er i den tid gradvist rykket 2 uger tidligere, og mængden af pollen fra alle planter er steget, specielt i byerne. Planterne har en fantastisk øget vækst og tidligere pollenspredning pga stigende temperatur i forbindelse med den globale opvarmning og den stigende kuldioxidmængde i luften. Grønne planter optager kuldioxid og afgiver ilt til luften.

Indeklima i hjemmet
I boligen skal luftfugtigheden være under 50% om vinteren. Et fugtigt indeklima er en risiko for astma og allergi, muligvis fordi fugtige boliger ofte har husstøvmider og evt. skimmelsvampevækst. Skimmelsvampe findes i naturen specielt i efterårsmånederne, og når de findes i boligen, er det et alvorligt tegn på fugtproblemer.
Skimmelsvampe kan give anledning til flere forskellige sygdomme. Det er astma og høfeber, allergisk lungebetændelse (sjældent) og hyppigst det såkaldte indeklimasyndrom, som viser sig som irritation i næse-, øjen- og svælgslimhinder, træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine mm.

Symptomer

• Høfeber Høfeber viser sig som tilbagevendende anfald af røde, kløende og sviende øjne og tåreflåd. Ofte er der samtidig symptomer fra næsen som forkølelse med løbende næse, nysen og stoppet næse. Der findes 4 former for høfeber:
• Forårshøfeber – skyldes træpollen – birk, el, elm og hassel (april og maj). Krydsreaktivitet: Der er et slægtskab mellem løvtræerne, og de fleste med allergi for birkepollen har også allergi for el, elm, hassel m.fl. De fleste birkepollenallergikere plages af "oral allergi syndrom", som er 20 I en reaktion med kløe og hævelse i mundhule og svælg straks ved indtagelse af trænødder (hasselnødder, valnødder m.fl.), friske æbler, gulerod, kirsebær, fersken m.fl.)
• Sommerhøfeber – skyldes græspollen (juni og juli). Krydsreaktivitet: Der er et slægtskab mellem græsarterne, og de fleste med græspollenallergi reagerer over for de fleste græsarter. Kornsorterne er græsarter, og de mange græspollenallergikere har en positiv allergitest over for f.eks. hvede. Det betyder absolut ikke, at den pågældende har en fødemiddelallergi. Nogle græspollenallergikere reagerer med symptomer på "oral allergi syndrom", mavesmerter, høfeber, astma eller nældefeber efter indtagelse af melon, vandmelon, tomat, appelsin, kirsebær m.fl.
• Efterårshøfeber – skyldes gråbynkepollen (august, september). Krydsreaktivitet: Der er et slægtskab mellem gråbynke og andre planter, bl.a. malurt, kamille og solsikke. Nogle gråbynkeallergikere reagerer desuden med symptomer efter indtagelse af selleri, persille, melon, vandmelon, honning, krydderier m.fl.
• Helårshøfeber – skyldes husstøvmider, skimmelsvampe, dyreskæl eller -hår, dvs. allergistoffer, som findes hele året.
• Astma Hvis allergireaktionen finder sted i luftvejenes slimhinder, kommer der astmaanfald i form af hoste, åndenød og pibende vejrtrækning.
• Fødemiddelallergi Ved allergi over for fødevarer kan der komme symptomer fra mavetarm-kanalen med mavesmerter og diarré, men fødevareallergi kan også vise sig som astma, høfeber og reaktioner i huden.
• Insektallergi Allergi over for insektgifte kan give mange forskellige typer reaktioner, fordi insektgiften sprøjtes ind i kroppen. Der kan komme symptomer fra mave-tarmkanalen som kvalme, opkastninger, mavesmerter og diarré, fra lungerne som astma, fra næsen som høfeber. Der kan desuden komme allergisk chok, som viser sig som utilpashed, det sortner for øjnene og tab af bevidsthed pga. blodtryksfald. Allergisk chok er en alvorlig tilstand, der kan være livstruende.
• Nældefeber og børneeksem (astmaeksem) kan nogle gange skyldes allergi, men dette er langtfra altid tilfældet. Nældefeber er kløende hævelser i huden, og i randen af hævelserne er huden rød. Hævelserne (nælderne) ligner hudreaktionen, der kommer efter berøring af brændenælder. Nælderne kan komme og gå på forskellige steder på huden med timers mellemrum. De kan vise sig overalt på kroppen. Nældefeber kan være noget pludseligt og noget, der kun kommer en gang i ens liv. Men nældefeber kan også vende tilbage i flere måneder og år (kronisk nældefeber).

Kronisk nældefeber kan nogle gange skyldes, at man selv danner specielle antistoffer. Disse antistoffer kan påvises i laboratoriet og kan dermed få specielle behandlingsmæssige konsekvenser. Kun 1 ud af ca. 20 tilfælde af nældefeber skyldes allergi. Børneeksem (Astmaeksem): Eksem er en form for betændelse i huden. Ved akut eksem er der kløende blærer, og huden er rød og irriteret. Ved kronisk eksem er huden tør og skællende, rød og til tider kløende. Mere end hvert 10. barn har børneeksem, og eksemet forsvinder for 9 ud af 10 børn. Børn med børneeksem har større tilbøjelighed til at udvikle allergi, men eksemet som sådan skyldes ikke allergi. Bed eventuelt din læge om en uddybende patientvejledning om børneeksem

• Lægemiddelallergi
  Den mest almindelige IgE-allergi over for lægemidler er allergi over for penicillin, andre antibiotika og narkosemidler, men der er mange andre lægemiddelallergier. Midler til lokalbedøvelse er ofte mistænkte, men uhyre sjældent årsag til allergi.

Aspirinsygdom er en speciel kronisk overfølsomhed over for acetylsalicylsyre og alle de almindelige smertestillende gigtmediciner. De nyere smertestillende gigtpræparater, såkaldte COX-2-hæmmere, tåles som regel af disse personer. Aspirinsygdommen er ofte samtidig overfølsomhed for bestemte kunstige farvestoffer (Tartrazin) og konserveringsstoffer (Benzoater).

Hvordan konstateres allergi
Man skal få mistanke om allergi, når der er anfaldsvise eller kroniske symptomer fra slimhinder eller øjne. En indkredsning af, hvilket stof der fremkalder allergi, kan man få af sygehistorien. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at foretage yderligere allergitestninger med ekstrakter af de forskellige stoffer.
Der kan foretages hudpriktest eller allergitest i blodprøve. I sjældnere tilfælde foretages provokationsforsøg, hvor man med de forskellige stoffer provokerer f.eks. næsen eller lungerne for at se, om der kommer en reaktion.

Behandling
Behandling af allergi består først og fremmest i at undgå de allergifremmende stoffer, dels ved ikke at komme i nærheden af dem, dels ved at fjerne dem fra omgivelserne.
Det drejer sig om kæledyr, husstøvmider, tobaksrøg og mange andre specielle forholdsregler i det enkelte tilfælde.
Det er vigtigt, at større ændringer i livsførelse kun foretages i samråd med lægen. Derved kan man undgå at foretage unødvendige boligændringer, erhvervsskift eller unødige og måske farlige diætbehandlinger, som kan fremkalde underernæring.
I nogle tilfælde er det muligt at give vaccinationsbehandling mod allergi. Behandlingen er især effektiv over for høfeber og allergi for bi og hveps. Behandlingen består i, at der gives indsprøjtninger med stigende doser af det eller de stoffer, der er allergi over for.
Når en bestemt dosis tolereres, fortsættes behandlingen hver 6. uge i 3-5 år.

Vaccinationsbehandling anbefales sædvanligvis til høfeber, som ikke kan kontrolleres med almindelig medicinsk behandling. Behandlingen kan desuden nedsætte den ca. fire gange øgede risiko for, at høfeberen kompliceres med astma. Der er for nylig udviklet en vaccinationsform mod allergi i form af en smeltetablet, der lægges under tungen en gang hver dag. Smeltetabletterne indeholder renfremstillet allergistof. Behandlingen findes for græspollenallergi og udvikles for andre allergier.
Antihistamin som tabletter eller øjen/næsedråber er den hyppigst anvendte medicin for høfeber af alle sværhedsgrader. Medicinen hæmmer nysen samt kløe og sekretion i næse og øjne, men har ikke så kraftig virkning på stoppet næse.

Lokalbehandling med binyrebark hormoner (steroider) har en virkning på alle næsesymptomerne og desuden på øjensymptomerne. Disse steroider har intet at gøre med de hormoner, der tales om i forbindelse med doping.
Der findes symptomdæmpende stoffer, som alene fjerner slimhindehævelsen, men de må ikke anvendes mere end 10 dage i træk for at undgå en kronisk stoppet næse pga. tilvænning.
Der findes i dag medicin, som virker lokalt på slimhinderne. For høfeber findes der næsespray og for astma forskellige former for medicin, der inhaleres.
Derved lokaliseres virkningen til det sted, hvor den allergiske betændelsestilstand findes, og bivirkningerne i kroppen mindskes. Der er mulighed for at fjerne IgEantistoffet ved regelmæssigt - hver anden til hver fjerde uge - at give anti-IgE som en injektion. Behandlingen er reserveret til svær astma. Det er vigtigt, at der foretages en regelmæssig kontrol af astma og allergi hos lægen.
En person med risiko for allergisk chok, f.eks. bi/hvepse- eller fødevareallergi, anbefales altid at have medicin på sig til selvbehandling ved akut behov, herunder adrenalin til injektion mod blodtryksfald. I skemaform kan behandlingen af allergi og høfeber beskrives som følger:

Forebyggelse
For at forebygge allergi er det vigtigt:

• at boligen udluftes regelmæssigt og godt, så der ikke gives grobund for husstøvmider og andet, der kan irritere luftvejene, f.eks. tobaksrøg.
• at der ikke er kæledyr indendørs.
• at unge mennesker med disposition for allergi rådgives med henblik på valg af erhverv.

Se også vejledningen med pollenkalender.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.